Organist søges til Vor Frue kirke
Den Danske Folkekirke
En deltidsstilling som organist ved Vor Frue Kirke i Aalborg Budolfi Provsti er ledig 01.08.2024 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er på 12 timer ugentligt.
Vi er en bykirke med et højt aktivitetsniveau, og vi har brug for en medarbejder, der er udannet eller snart uddannet organist, fleksibel omkring arbejdstider samt åben for et samarbejdende fællesskab med kirkens menighedsråd og sognets øvrige medarbejdere om vores fælles opgaver.
Opgaver som organist:
- Medvirke ved højmesser
- Spille til kirkelige handlinger i kirken og byens kapeller
- Varetage ledelsen af kirkens faste kor i hovedorganistens fravær
- Medvirke ved andre gudstjenester (fx grønlandske gudstjenester, arrestgudstjenester og kirkens korshær)
Arbejdsmiljøet i Vor Frue Kirke er funderet af åbenhed, rummelighed, selvstændighed og dialog. Menighedsrådets fokusområde som arbejdsgiver er at opretholde rammerne for en struktureret dagligdag for medarbejderne, så retningen for visionen ’kirke til tiden’ til stadighed styrkes og udvikles – med alle medarbejdere som kirkens ansigt udadtil.
Vores orgel er bygget af Marcussen og Søn. Orglet er med 48 stemmer fordelt på 4 manualer og pedal. Desuden har kirken et Sauter flygel. Vi ønsker os en organist, der vil forstå at udnytte orgelets muligheder og som meget gerne har den nødvendige orgelfaglige viden til at føre tilsyn med orglet og være i stand til at kommunikere eventuelle opståede fejl.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet, i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår eller har indgået herom.
Stillingsoplysninger:
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 296.266 kr. – 433.004 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649 kr. – 402.903 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542 kr. – 66.074 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319,056 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Rådighedstillægget udgør årligt 24.806 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet mærket organist inden den 7. juni 2024 kl. 12.00 pr. mail til [email protected].
Ansættelsessamtaler/prøvespil forventes afholdt onsdag den 12. juni.
Menighedsrådet kan oplyse, at der – efter aftale – vil blive indhentet referencer, ligesom der vil blive indhentet børneattest.
Der er 3 måneders prøvetid i stillingen.
Ansættelsessted:
Vor Frue Sogn, Niels Ebbesens gade 2C, 9000 Aalborg.
Vigtige datoer
Oprettelse: 6. maj 2024
Ansøgningsfrist: 7. jun. 2024
Kontaktperson
Line Nielsen
Hovednummer: 96311185
Email: [email protected]
Arbejdsgiver
Vor Frue Kirke
Niels Ebbesensgade 2 c
9000 Aalborg
Ansøgning
Ved skriftlig henvendelse
Via e-mail: [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: