Få opslag som dette inden alle andre

Sustainability Specialist til Danmarks største bilkoncern

Semler Gruppen



Job ID: 2388 Sted: Brøndby, DK, 2605

Semler Gruppen er Danmarks største bilkoncern. Vi arbejder målrettet med den elektriske omstilling af bilmodellerne fra Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, Cupra og Porsche. Vi udvikler digitale mobilitetsløsninger, og vi er repræsenteret i både Norden og de baltiske lande. I Semler Agro, vores landbrugsdivision, formidler vi traktorer og jordbrugsmaskiner fra John Deere.

Vi søger en Sustainability Specialist, der vil være med til at løfte Semler Gruppens ESG-ambition om en reduktion af vores klimabelastning.

Stillingen
Som en central del af ESG-organisationen får du i stillingen et selvstændigt ansvar for data på miljø/E-området samt udarbejdelsen og vedligeholdelsen af Semler Gruppens klimaregnskab scope 1, 2 og 3.

CO2 regnskabet udgør en væsentlig del, men du bliver fra starten involveret i opbygningen og eksekveringen af den struktur, som, fra årsregnskabet 2025, skal sætte os i stand til at efterleve ESG-rapporteringskravene i CSRD-direktivet.

Du sørger derfor for at holde dig opdateret på nuværende og kommende relevant lovgivning inden for E’et og ESG-rapportering.

Din viden og tekniske indsigt om klimaregnskabet bruger du i flere sammenhænge, f.eks. til at dokumentere effekten af vores klimainitiativer og til løbende opfølgning på vores mål.

Gennem udarbejdelse af miljørisikovurderinger, compliancetjek, handlingsplaner og politikker samt løbende opfølgning og indhentning af dokumentation ift. væsentlighedsanalysen, bliver du en vigtig bidragsyder i udviklingen af de mange tiltag, der skal udgøre miljøindsatsen (E’et) i Semler Gruppens ESG-strategi.

Du sætter i forlængelse heraf KPI’er for området og følger kontinuerligt op på dem.

Du vil referere til EVP for People, Communication & ESG Maria Kofod Larsen og i det daglige have et tæt samarbejde med afdelingen ’Strategic Finance & ESG’ samt øvrige stakeholders i organisationen – herunder Semler Mobility Retail, Semler Agro samt Procurement og Semler Ejendomme.

Dine kompetencer
Du har min. 3-5 års erhvervserfaring og har måske en uddannelse inden for miljøteknik, klimapåvirkning, el.lign. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med CO2 regnskaber, og har kendskab til EU's CSRD- direktiv.

Har du erfaring fra brancher relateret til vores er det fint, men en helt anden baggrund kan sagtens kvalificere dig.

Det vigtigste er, at du:

  • holder af at organisere og formidle store mængder af data
  • er detaljeorienteret, systematisk og kildekritisk
  • er løsningsorienteret, proaktiv og har gå på mod
  • er god til at tale med mennesker, også dem du ikke kender i forvejen
  • ønsker at arbejde med klimadata og ESG i en moderne virksomhed

Det er en forudsætning, at du kan læse, skrive og forstå dansk.

Vi tilbyder
En stilling hvor din indsats og engagement i høj grad vil definere Semlers Gruppens Klima- og ESG-strategi, samt måden hvorpå vi indfrier vores ambitioner om en markant reduktion af klimaaftrykket. I 2023 fik vi valideret vores CO2-reduktionsmålsætning af Science Based Targets initiative, og har dermed lagt en klar retning for indsatsen frem mod 2030.

I Semler Gruppen forsøger vi hver dag at efterleve værdierne: Ordentlig, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet - i forholdet til både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Det skal være udfordrende, men også sjovt at gå på arbejde.

Vi udgør en social og uformel arbejdsplads med et højt, fagligt niveau. Du vil opleve en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i udførelsen af dine opgaver, men også en masse imødekommende og ihærdige kollegaer, som er parate til at hjælpe dig.

Rammerne er nyindrettede og moderniserede kontorlokaler i Brøndby, en indbydende kantine, eget fitnesslokale og meget mere.

Tiltrædelse hurtigst muligt.
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning". Vi behandler ansøgninger løbende / ansøgningsfrist er mandag d. 20. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte EVP for People, Communication & ESG Maria Kofod Larsen på [email protected].

Din vej. Fælles fremtid.

Om din nye leder Maria
Jeg er en passioneret og dedikeret leder – der lægger stor vægt på, at mine medarbejdere og jeg har en god relation – og at I har det godt. Jeg arbejder hver dag sammen med mit team for at understøtte og gøre forretningen og organisationen endnu bedre. Derfor har jeg fokus på, at vi sammen hele tiden vender nye ideer og giver hinanden feedback.

Jeg har fokus på at sætte en klar retning for mit hold, holde jer motiveret og sikre, at vi når de resultater, vi lover. Vi kan ikke levere resultater uden at arbejde mod målet sammen – og jeg glæder mig derfor til at løfte E’et i ESG sammen med dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Semler Gruppen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Semler Gruppen

Park Allé 355, 2605 Brøndby

Semler Gruppen er Danmarks største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2558121//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.