Chef for rådgivning og behandling
Genitor ApS
Som chef for rådgivning og behandling i Det Nationale Sorgcenter får du muligheden for at komme helt ind i maskinrummet som leder i en højt specialiseret NGO, der samtidig er en af landets mest meningsfulde arbejdspladser.
Det Nationale Sorgcenter er det førende behandlings-, videns- og kompetencecenter på området og er i disse år i en spændende udvikling. Afdelingen Børn, Unge & Sorg blev etableret i år 2000, og siden da har organisationen vokset sig stærk. Nye målgrupper er kommet til, bl.a. voksne, forældre til børn samt ældre. Med et sorgcenter i København og et nyt Sorgcenter Vest i Vejle samt afdelinger i Aarhus og Odense er fokus klart: Sorg skal ikke ødelægge livet for nogen i Danmark.
Som chef for rådgivning og behandling bliver du medlem af en chefgruppe på seks og dermed en central aktør i organisationen. Med en bred vifte af opgaver og udfordringer repræsenterer stillingen en spændende mulighed for at gøre en forskel inden for det psykologiske felt, samtidig med at du vil have betydelig indflydelse på organisationens drift og videre udvikling.
Kulturen i Det Nationale Sorgcenter er kendetegnet ved et stort engagement og en høj faglighed. Alle i organisationen er med til at gøre en forskel for mennesker, og den selvforståelse, det giver, kan mærkes blandt medarbejderne og de frivillige.
Det Nationale Sorgcenter nyder stor respekt for den specialviden, der findes i organisationen, og for de resultater, der bliver skabt i praksis. Det Nationale Sorgcenter er et kendt navn i fonds- og NGO-verdenen, og du bliver en del af en organisation, der er stolt af det, den er kendt for.
Som chef for rådgivning og behandling vil du stå over for flere spændende opgaver. Du bliver ansvarlig for at lede det dygtige team af psykologer og frivilligkonsulenter og sikre effektiv ledelse og strategisk implementering på tværs af organisationen. Din rolle vil være central i organisationens fortsatte udvikling og vækst.
Er du nysgerrig?
Du finder yderligere oplysninger om jobbet i den uddybende job- og personprofil(pdf).
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Karina Madsen på tlf. 4088 8782 eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Winther-Brønnum på tlf. 2193 0783 eller [email protected].
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024, og ansøgningsfristen er den 30. maj 2024.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: