Få opslag som dette inden alle andre

Søren Kanne-skolen søger en lærer til afdeling Vestre pr. 1. august 2024

Norddjurs Kommune



Vi søger en lærer til afdeling Vestre der kan undervise i dansk eller matematik på mellemtrinnet, samt evt. engelsk. Andre fag kan også have interesse.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Søren Kanne-skolen er opkaldt efter en lokal helt, der engang satte alt på spil for at redde andre i nød. I dag står han som en statue foran kirken med sit reb. Det er sjovt med en fælles referenceramme i lokalområdet, men samtidig er vi stolte af et navn, som minder os om hvor stor en forskel vi kan gøre for andre, når vi møder verden med mod og gejst. Og når vi har de rette redskaber ved hånden.

Din kommende kollega Charlotte Adamsen fra Afdeling Vestre fortæller: “Man skal glæde sig til at komme til en meget åben arbejdsplads. Man møder gode, positive kollegaer, og vi er tæt på hinanden og vores ledelse. Ledere, der vil os som medarbejdere og som tager del i vores udfordringer på en kompetent og nærværende måde. Det gør en kæmpe forskel på et personalerum.”

Afdeling Vestre ligger centralt i Grenaa, og har ca. 450 elever fra 0. til 6. klassetrin. Vi har stærke faglige fællesskaber og ekstra ressourcer til nye lærere. Nye lærere får et særligt introforløb og en mentor tilknyttet. Nyuddannede lærere reduceres med to ugentlige lektioner i det første skoleår.

Vores fysiske rammer er velholdte, og du vil opleve at vi har mere plads til eleverne end mange andre steder. Rammebetingelserne svarer til andre østjyske kommuner, men vi kan tilbyde en organisation, hvor betingelserne for dialog og medindflydelse er gode.

Vi ønsker, at du:

  • Arbejder med udgangspunkt i fællesskabet og deri alles mulighed for plads i dette.
  • Har lyst til at skabe relationer og tror på værdien af tydelig klasseledelse.
  • Møder barnets udfordringer med en nysgerrighed og undersøgende tilgang.
  • Ser forældrene som en aktiv og vigtig samarbejdspartner.
  • Kan lide at indgå i et åbent og udviklingsorienteret samarbejde med dine kolleger om eleverne og undervisningen.
  • Er optaget af ordentlighed, ansvar og faglighed. Humor trækker ikke ned.

Søren Kanne-skolen består af i alt fire afdelinger. Udover den har vi også afdeling Toubro med ca. 80 elever fra 0.-6. årgang, afdeling Østre med ca. 300 elever og afdeling Søndre med ca. 370 elever. Vi er ca. 180 ansatte på de fire afdelinger.

Hvis din nysgerrighed er fanget, kan du finde os på Facebook, besøge vores website https://soerenkanne-skolen.aula.dk eller ringe til afdelingsleder Allan Kristensen på telefon 40 33 76 69, eller til skoleleder Jacob Hørlyk på telefon 21 73 35 69.

Man er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Ansøgningsfristen er senest torsdag d. 23. maj 2024.
Der afholdes samtaler i uge 22, eller i starten af uge 23.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Søren Kanne-skolen

Ansøgningsfrist: 23 May 2024

Placering: Søren Kanne-skolen / Åboulevarden, 64, 8500, Grenå

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2557227//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.