Få opslag som dette inden alle andre

Miljøstyrelsen søger chef i Midtjylland

Miljøstyrelsen



Vil du være med til at løfte overvågningen og planlægningen af natur og vandmiljø i Danmark? Er du drevet af ledelse og har en faglig baggrund inden for natur og miljø? Så har du nu muligheden for at blive chef for Miljøstyrelsens enhed i Herning, hvor du vil stå i spidsen for 30 engagerede faglige medarbejdere.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og national myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder med overvågning og forvaltning inden for områderne rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores vision er, at være proaktiv og skabe helhedsorienterede løsninger på natur- og miljøområdet i samspil med omverdenen med afsæt i et stærkt fagligt fundament. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed og skabe en balance mellem benyttelse og beskyttelse af natur og miljø samtidig med, at vi arbejder for at genoprette Danmarks biodiversitet og økosystemer.

Miljøstyrelsen har ca. 1.200 medarbejdere fordelt på ti lokationer landet over. Styrelsens hovedkontor med ca. 800 arbejdspladser er placeret i Odense. Vi bygger på et stærkt, fagligt fundament, hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste.

Om stillingen
Du vil få det overordnede ledelsesansvar for enheden i Herning, der arbejder inden for det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). Enheden består af 30 dedikerede medarbejdere, hovedsageligt biologer og miljøteknikere, der ledes af en kontorchef og en chefkonsulent. Enhedens hovedopgaver omfatter overvågning af vandmiljøet og naturens tilstand, herunder registreringer af naturtyper og arter og overvågningen af vandløb, søer, kystnære farvande og grundvand, som er en central del af grundlaget for at sikre god tilstand i Natura2000-områder og implementering af EU’s vandrammedirektiv.

Dertil bliver du en del af Miljøstyrelsens samlede chefhold med ca. 40 kontorchefer samt en vigtig del af ledelsen af NOVANA-programmet sammen med syv andre engagerede og fagligt dygtige overvågningschefer. Du får en central rolle med ansvar for koordinering af overvågningen af den terrestriske natur og for at sætte rammer og retning for Danmarks naturovervågning, herunder for at fortsætte arbejdet med at udvikle og digitalisere overvågningen med nye teknologier. Du skal sikre den samlede værdikæde fra dataindsamling i og om naturen, over kvalitetssikring af data til den endelige afrapportering til Folketinget og EU-kommissionen, der samtidig danner grundlag for forvaltningsplanerne på Naturområdet.

Ansvar og opgaver

  • Koordinering og strategisk naturplanlægning af overvågningen af terrestrisk natur i Danmark.
  • Udvikling og integration af ny teknologi i overvågningen og dataindsamlingen, herunder fx brug af remote sensing, eDNA, machine learning mv.
  • Sikre høj kvalitet i data og rapportering til nationale myndigheder og EU-institutioner.
  • Koordinering af styrelsens landsdækkende arbejde med Natura2000-områder.
  • Bidrage til Miljøstyrelsens tværgående projekter og initiativer.
  • Tæt samarbejde med dygtige fagmiljøer i Miljøstyrelsen samt med eksterne samarbejdspartnere herunder bl.a. rådgivere, interessenter og universiteter.
  • Ledelse af daglig drift og personale i samarbejde med enhedens chefkonsulent.

Kompetencer

  • Akademisk baggrund inden for natur- eller samfundsvidenskabelige fag.
  • Stærke styrings- og ledelseskompetencer; strategisk forståelse samt struktureret og analytisk tilgang.
  • Erfaring med ledelse i politisk ledede eller offentlige organisationer; kendskab til offentlig forvaltning.
  • Kendskab til miljøfaglig forvaltning, og erfaring med natur- og skovpolitik er en fordel.
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Vilje og evne til fordybelse i faglige sager og processer, når det er nødvendigt.
  • Tager ansvar og agerer med gennemslagskraft.
  • Aktiv personaleleder med fokus på trivsel, motivation og udvikling samt effektivitet og resultatskabelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på åremålsvilkår i en 6-årig periode og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 på kr. 656.651 årligt i aktuelt niveau (april 2024). Ud over grundlønnen kommer et åremålstillæg på 22 % af grundløn inkl. evt. tillæg. Individuelt tillæg kan forhandles efter kvalifikationer, derudover pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater.

Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 37.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Miljøstyrelsen. Tjenestested er Miljøstyrelsen, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte vicedirektør Lars Møller Christiansen på tlf. 24 42 93 00.

Læs mere om Miljøstyrelsens strategi her: https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/hvad-laver-miljoestyrelsen/miljoestyrelsens-strategi-vision-og-mission

Læse mere om NOVANA her: https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 27. maj 2024.

Vi forventer, at der vil være testforløb inkl. tilbagemeldingssamtaler mellem den 3. juni 2024 og den 14. juni 2024 og ansættelsessamtale den 18. juni 2024. Stillingen ønskes besat
pr. 1. august 2024.

Lokation: Herning

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557200//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.