Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til professionsbachelor i IT-sikkerhed

KEA - Københavns Erhvervsakademi



Har du erfaring med IT-sikkerhed, og lyst til at bruge din viden på en ny måde?
IT-sikkerhed har en central og stadigt voksende plads inden for IT-dagsordenen og KEA er en af landets førende udbydere af IT-sikkerhedsuddannelse.

KEA udbyder som top-up uddannelsen en Professionsuddannelse i IT-sikkerhed, samt på efter- og videreuddannelsesområdet en Diplom i IT-sikkerhed.

Begge uddannelser er i vækst, hvorfor KEA Digital søger en underviser, der har en kandidatuddannelse og/eller flere års erfaring som professionel inden for IT-sikkerhed som det nye medlem af vores underviser-team.

Om jobbet
Du vil primært arbejde med undervisning, men du vil også deltage i forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Hvis du har mange års erfaring som IT-professionel kan jobbet give dig en unik mulighed for at udvikle dine evner for formidling samt forny dine faglige kompetencer som IT-professionel, idet jobbet giver en mulighed for fordybelse.

Vi søger en underviser som synes, at det vil være inspirerende både at arbejde med fuldtidsstuderende og deltidsstuderende. Din primære beskæftigelse vil være på IT-sikkerhedsuddannelserne (Professionsbachelor i IT-sikker og Diplom i IT-sikkerhed), men der kan også forekomme mindre aktivitet på andre uddannelser.

Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med primære opgaver inden for undervisning, udvikling (evt. forskning) og relationsarbejde. Du vil opleve at opgaverne er relaterede og understøtter hinanden, sådan at dit arbejde fremstår som en meningsfuld helhed.

Du indgår i et team af undervisere, som på fuldtidsuddannelserne i fællesskab tilrettelægger de studerendes læringsforløb som et sammenhængende, meningsfyldt og motiverende forløb - og som på efter- og videreuddannelsesområdet sørger for koordinering mellem undervisningen i de enkelte forløb.

På KEA bliver du en del af et visionært og primært teknisk erhvervsakademi, hvor der er plads til, at du både kan udvikle og bringe din faglighed og erfaring i spil. Vores fornemmeste opgave er fortsat at udvikle uddannelsen i takt med branchen og har fokus på både de faglige og pædagogiske aspekter i undervisningen.

Du får derfor god mulighed for at udvikle din faglighed. Udvikling kan ske på forskellig måde, alt efter hvad der interesserer dig. Det kan være kurser, konferencer m.m., men det kan også være via et forskningsforløb, da KEA som uddannelsesinstitution har til opgave at sikre udvikling af viden.

Du bliver en del af et miljø med kollegaer med forskellige baggrunde, hvor vi værdsætter og giver plads til forskellighed, men altid med de studerendes læring i fokus.

Din daglige arbejdsplads er på Nørrebro, når du underviser på fuldtidsuddannelserne og i Hellerup, når du underviser på efter-videreuddannelse. Du vil opleve KEA som et farverigt campus-miljø, der summer af liv og studerende.

På KEA Digital er vi ca. 100 ansatte undervisere og ledere, og i resten af KEA er der ydermere ca. 380 medarbejdere. Vi har en aktiv medarbejderforening, som også sørger for forskellige aktiviteter på tværs.

Dine kvalifikationer og kompetencer
De rette kandidater kan have forskellige profiler, som er interessante for os. Det afgørende for os er, at du synes, det er motiverende og attraktivt at være med til at uddanne IT-professionelle.

Kommer du med begrænset praktisk erfaring, er det afgørende for os, at du ønsker at omsætte teoretisk viden til praksisbaseret undervisning. Vi ser gerne, at du har erfaring med undervisning, men det er ingen betingelse.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Befinder dig godt med og er god til at skabe motivation inden for et fagområde.
  • Kan planlægge og gennemføre læringsforløb sammen med kollegaer.
  • At du har lyst til at udvikle dig både fagligt og pædagogisk.

Klar til nye udfordringer på KEA?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Merete Hess på e-mail [email protected]

Ansøgningsfristen er søndag den 20. maj 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, hvorfor du opfordres til at søge hurtigst muligt.

Klik på Ansøg-knappen og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. august 2021.

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Ansættelse som adjunkt eller lektor
Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.

Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job

Afdeling: KEA It-sikkerhed (PBA)Ansøgningsfrist: 21 May 2024Placering: Guldbergsgade 29N, 2200, København N, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KEA - Københavns Erhvervsakademi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KEA - Københavns Erhvervsakademi

Guldbergsgade 29N, 2200 Købenavn N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2555747//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.