Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til vuggestuen, Vil du være en del af et børnehus med medarbejdertrivsel i top og god normering?

Tårnby Kommune



Sjælden stilling er nu ledig i vores børnehus i vuggestuen
Vi søger en dygtig og engageret vuggestuepædagog, 32-35 timer der brænder for at arbejde med de mindste børn. Du skal være fagligt stærk og have solidt kendskab til tidlig pædagogisk udvikling.
Vi lægger vægt på, at du er forandringsvillig og har mod på at prøve nye metoder og tiltag i dagligdagen. Du skal være god til at samarbejde med både kollegaer, forældre og andre samarbejdspartnere, og have gode kommunikationsevner.
Vi sikrer dig en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer og bidrage aktivt til børnenes trivsel og udvikling.
Om Børnehuset Brønderslev alle
Børnehuset Brønderslev Alle er en integreret institution med i alt 100 børn. Vi bor i Tårnby med højt til himlen og tæt på grønne områder, som vi flittigt benytter os af.

Vuggestuen består af tre stuer, som alle har direkte udgang til vores legeplads med bl.a. en cykelbane, en populær rutsjebane placeret på toppen af en bakke samt træer og buske, hvor børnene kan gå på opdagelse. På hver stue bor 12 børn og tre faste voksne. Vi arbejder i små grupper og er på tværs af stuerne, således at alle børn kender alle voksne i trygge rammer.

Vi tilbyder
Som medarbejder i Børnehuset bliver du en del af en arbejdsplads med:

  • Høj medarbejdertrivsel: vores trivselsmåling viser at alle voksne er glade for at gå på arbejde og har et godt arbejdsfællesskab
  • God normering: Det er desværre ingen selvfølge, men vi står i den privilegerede situation, at vi kan leve op til normeringerne i både vuggestue og børnehave. Det giver ikke bare glade og rolige børn, men også et sundt arbejdsmiljø.
  • Kompetenceudvikling: Vi går op i kompetenceudvikling. Både den, der foregår på skolebænken, og den, der foregår kollegaer imellem.
  • Engagerede, taknemmelige forældre. Her bliver blikket ikke slået ned, når der skal vælges repræsentanter til forældrebestyrelsen.
  • Byens sødeste børn: Det er ikke noget, vi bare bilder os ind. Bare vent, til du lærer dem at kende.

Om dig
Du er først og fremmest uddannet pædagog.

Vi forestiller os, at flg. kendetegner dig:

  • Det falder dig naturligt at skabe spændende aktiviteter og formidle det i børnehøjde.
  • Du arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor du går i øjenhøjde med børnene og har blik for barnets initiativer og intentioner.
  • Du er initiativrig og går foran i den pædagogiske hverdag.
  • Du er god til at formidle på skrift og har mod på at arbejde med handleplaner og evalueringsredskaber, fx skema til handling
  • Du vægter en positiv relation til forældrene og kan formidle det pædagogiske arbejde til dem.
  • Du er en god kollega, der tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.

Skal det være dig?
Hvis du vil være vores nye kollega i Børnehuset, så skynd dig at sende din ansøgning

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til leder Maria Elshave på 24593889

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Maria Elshave
Tlf.: 24990725

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2552275//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.