Få opslag som dette inden alle andre

Seniorforsker i Psykosocialt Arbejdsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø



Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) søger en seniorforsker til at styrke forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø – i overensstemmelse med centrets strategi på området. Vi søger en person, som har en bred forskningsfaglig baggrund og som er i stand til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer, både inden for Psykosocialt Arbejdsmiljø såvel som på tværs af NFA og ud af huset med vores mange eksterne samarbejdsparter og arbejdsmiljøinteressenter.

Vær med til at styrke det arbejds- og organisationspsykologiske perspektiv i psykosocial arbejdsmiljøforskning
På forskningsområdet ”Psykosocialt arbejdsmiljø” laver vi forskning med det formål at
frembringe viden, som kan bidrage til at forebygge og mindske de udfordringer, der er i
forhold til det psykosociale arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi undersøger
både negative og positive aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø. Vi er en multidisciplinær
forskningsgruppe med forskere fra flere forskellige uddannelsesbaggrunde, fx
folkesundhedsvidenskab, psykologi, sociologi og biokemi. Vores forskning skal bidrage til
at fremme helbred, arbejdsevne og muligheden for et langt og produktivt arbejdsliv for
arbejdstagere på det danske arbejdsmarked.

Vi søger en kollega med en stærk videnskabelig og teoretisk basis, der kan være med
til at styrke området især med hensyn til det arbejds- og organisationspsykologiske
perspektiv i psykosocial arbejdsmiljøforskning.

Det forventes, at seniorforskeren løbende bidrager til løsningen af følgende opgaver:

  • Initiering, udvikling og gennemførelse af nye forskningsprojekter, herunder ansøgninger, selvstændig projektledelse, aktivitetsplanlægning, budgetlægning og –opfølgning.
  • Publicering af resultater i førende internationale videnskabelige tidsskrifter
  • Formidling af forskningsresultater til brugere i Danmark
  • Indhentning af eksterne midler fra fonde til finansiering af forskningsprojekter
  • Udvikling af NFAs nationale og internationale forskningssamarbejde
  • Udvikling af NFAs relationer til arbejdsmiljøinteressenter i Danmark og Norden
  • Vejledning af Ph.d.-studerende og specialestuderende
  • Bidrager til udviklingen af forskningsgruppen ”Psykosocialt Arbejdsmiljø”
  • Udvikling og kvalitetssikring af forskningsprojekter, herunder sparring med andre forskere om deres projekter
  • Holde sig orienteret om international forskning i psykosocialt arbejdsmiljø
  • Betjening af myndigheder gennem notater, orienteringer m.v.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund i sociologi, psykologi, samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, medicin eller lignende. Den ideelle kandidat vil kunne sætte kryds ved de fleste af de nedenstående kvalifikationer:

  • Videnskabelige kvalifikationer på seniorforsker/lektor niveau (du bliver seniorforskerbedømt, hvis du udvælges til samtale)
  • Kendskab til og erfaring inden for forskningsområdet: Psykosocialt Arbejdsmiljø
  • Kendskab til og erfaring med organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger i relation til arbejdsmiljø, sikkerhed og forebyggelse
  • Erfaring med kvantitative og kvalitative forskningsmetoder
  • Erfaring med publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter
  • Erfaring med interdisciplinært og internationalt samarbejde
  • Kan dokumentere gode resultater i forhold til gennem ansøgninger hos eksterne fonde m.m. at finansiere forskningsprojekter
  • Stærke projektledelseskompetencer, herunder gode evner til aktivitetsplanlægning og -opfølgning
  • Gode samarbejdsevner, herunder evnen til at sætte sig ind i andre faggruppers opgaveforståelse
  • Er stærk i at samarbejde med de parter, som skal ”aftage og anvende” NFAs forskningsviden
  • Har interesse i at følge forskningen ud i praksis og sikre, at den kan anvendes med positive resultater for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter 1. juli 2024 eller snarest derefter.

Du bliver ansat som seniorforsker efter overenskomsten for akademikere i staten samt stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.

Dit daglige arbejdssted vil være Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

I forbindelse med behandlingen af ansøgninger, vil der blive gennemført en seniorforskerevaluering af de kandidater, der udvælges til samtale, og ansættelsen er betinget af en positiv evaluering. Det betyder, at man som ansøger vil blive bedt om at fremsende yderligere vurderingsmateriale (herunder fem artikler med første eller sidste-forfatterskab), såfremt man udvælges til en samtale.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan fås hos forskningschef Henriette Bjørn Nielsen mail: [email protected], professor Reiner Rugulies tlf. 5058 2039 eller seniorforsker Birgit Aust tlf. 3916 5464.

Er du interesseret?
Så send en motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser elektronisk senest onsdag den 15. maj 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling:
Lersø Parkallé 105, København Ø

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 15 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner, og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark.

Arbejdspladsen har lige nu 70 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 15 færdiguddannede samt 15 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551952//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.