Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlæge ved abdominalradiologisk sektion, Radiologisk Afdeling OUH

Region Syddanmark


Vi søger en ledende overlæge til vores abdominalradiologiske sektion med ansættelsesstart pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Har du lyst til både ledelse og klinisk arbejde?
Stillingen indeholder både ledelse og klinisk arbejde. Ud over den ledelsesmæssige funktion i sektionen skal du indgå i sektionens lægeteam, der varetager abdomialradiologiske undersøgelser og procedurer på højt specialiseret niveau. Hvis du har stærke interventionskompetencer er det en fordel, men det er ikke et krav.

Ledelsesopgaverne varetages som ”kliniknær funktionsledelse” i tæt samarbejde/makkerpar med overradiografen fra CT-teamet samt i samarbejde med afdelingens lederteam i øvrigt. Du vil være med til at føre sektionen med på det nye OUH.

Afdelingen
Radiologisk Afdeling er inddelt i følgende subspecialer: abdominalradiologi inklusiv ultralyd, muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi, onkoradiologi, angio/thoraxradiologi, neuroradiologi, samt mammaradiologi og akutradiologi/FAM.

Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.

Vision og værdier
Vores vision er at levere diagnostiske undersøgelser og innovative radiologiske procedurer på højeste niveau til gavn for patienterne.

  • Ordentlighed i det vi gør og siger
  • Vækst i faglighed
  • Rum til fornyelse og begejstring

Sektionen
Abdominalradiologisk sektion varetager en lang række opgaver inden for subspecialet, herunder flere specialiserede procedurer, som fx mikrobølgeablation af levertumorer, cryoablation af nyretumorer, isættelse af ureterstents, drænage af galdeveje, osv.

Sektionen omfatter også et ultralydsafsnit med både ambulante og indlagte patienter.
Der afholdes en lang række konferencer med gennemgang af patienter fra hele regionen, i samarbejde med kliniske afdelinger med højt specialiserede funktioner.

Arbejdsområder

  • Tæt samarbejde med overradiografen og den øvrige funktionsledergruppe samt afdelingsledelsen.
  • Varetage den daglige drift, herunder sikre og styrke samarbejdsmæssige relationer.
  • Afholde MUS med afsnittets speciallæger.
  • Indgå i radiologteamet med varetagelse af de abdominalradiologiske undersøgelser og afhængig af kompetencer deltage i interventionsarbejdet.

Dine øvrige opgaver bliver

  • at deltage i undervisning af yngre læger
  • at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde
  • at få det bedste frem i medarbejderne

Vi forventer, at du

  • er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekrav for speciallæger.
  • har interesse for og gerne erfaring med ledelse.
  • har erfaring, viden og interesse inden for specialområdet, herunder særlige kompetencer inden for abdominalradiologisk diagnostik.
  • gerne, men ikke et krav, har erfaring med interventioner inden for subspecialet.
  • er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet.
  • har og vægter gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

  • et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
  • god mulighed for at dygtiggøre sig i subspecialet.
  • Har du forskererfaring og et ønske om fortsat at arbejde med forskning er dette en mulighed.
  • en struktureret oplæringsplan og fokus på videreuddannelse.
  • en afdeling med en uformel omgangstone.
  • en afdeling med fokus på arbejdsmiljøet og hvor arbejde efter Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag.
  • en afdeling, der vægter sociale arrangementer såsom sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer f.eks. DHL-stafet.

Ansøger skal udfylde skema til brug i det faglige bedømmelsesudvalg. Skemaet hentes her. Skema sendes sammen med ansøgningen.

Vil du høre mere om jobbet
Er du velkommen til at kontakte cheflæge Ib Erik Jensen, telefon 2024 2701 eller mail til

Ansøgningsfrist 13. maj 2024 kl. 23.59.

Vi forventer samtaler i uge 21.

Afdeling: Radiologisk Afdeling, Odense

Stillingsbetegnelse: Ledende overlæge

Arbejdstid: 37 timer/ugentligt

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 13 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2550716//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.