Få opslag som dette inden alle andre

1 stilling som overenskomstansat overlæge til G-team, Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Vi søger pr. 1. september 2024 en overenskomstansat overlæge, der vægter faglighed inden for onkologisk behandling af kræftsygdomme højt og ønsker at være med til videreudvikling af behandling inden for mavetarmkræft.

G-teamet er specialiseret i at behandle mavetarmkræft. Overlægens primære arbejdsområde vil være strålebehandling og ikke mindst udvikling af strålebehandling til patienter med mavetarmkræft.

Afdelingsbeskrivelse
Afdeling R undersøger, diagnosticerer, behandler og plejer patienter inden for specialet Klinisk Onkologi. Det primære optageområde for de højt specialiserede funktioner er Region Syddanmark og i mindre omfang Region Sjælland. For enkelte højt specialiserede funktioner er optageområdet hele Danmark.

Onkologisk Afdeling R er opdelt i diagnoserelaterede teams, der arbejder tværfagligt, og på tværs af afsnit. Teamopbygningen skal sikre kontinuitet og helhed i patientforløb og arbejdsopgaver. Overlægen vil blive tilknyttet G-teamet, der behandler mavetarmkræft.

Afdelingen råder over

  • R-sengeafsnit med 31 stationære senge (26 7-døgnssenge og 5 5-døgnssenge). Til sengeafsnittet er knyttet 4 sammedagssenge, specialstuer til PDR og til behandling med radioaktivt iod, modtagelse af patienter med akutte onkologiske problemstillinger og anæstesistue
  • Ambulatorium, der varetager ambulant behandling samt information og opfølgning af patienter
  • Strålebehandling/Radiofysisk Laboratorium med 7 acceleratorer, 1 MR-accelerator, 1 overfladeapparat, 2 CT-simulatorer samt 1 MR-simulator.
  • Laboratorium
  • Klinik for Præcisionsmedicin med tilknyttet Fase 1 Enhed
  • Klinisk forskningsenhed
  • Palliativ Enhed i Odense og Svendborg.
  • Palliativt Sengeafsnit med 11 senge
  • Klinik for Senfølger
  • Center for immunterapibivirkninger
  • Stort tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper

Afdelingen i tal
Afdelingens samlede budget er ca. 500 mio. kr., og den samlede personalenormering er 405 fuldtidsstillinger.

Nuværende lægestab
Der er aktuelt ansat 77 læger.
En cheflæge, en forskningsleder, 6 ledende overlæger, 4 professorer, 26 overlæger, 13 afdelingslæger, 7 1. reservelæger og 19 reservelæger.

Organisering
Afdelingsledelsen består af cheflægen, chefsygeplejersken og afdelingens forskningsleder. Udover forskningslederen (translationel forskning) har vi 2 lægefaglige professorater tilknyttet afdelingen; ét i gastrointestinal cancer og ét i strålebehandling. Afdelingen har desuden en professor i kræft- og familiesygepleje. Pr. 1. maj 2024 ansættes ligeledes en professor i medicinsk fysik.

Afdeling R er organiseret i 6 diagnoserelaterede teams:

  • H-team: Hovedhalscancer, hudcancer inkl. malignt melanom, skjoldbruskkirtelcancer.
  • A-team: Urologisk cancer og CNS tumorer.
  • T- team: Lungecancer, lungehindecancer, ukendt primærcancer, strålebehandling af hæmatologiske sygdomme.
  • M-team: Mammacancer.
  • Q-team: Gynækologisk cancer.
  • G-team: Gastrointestinal cancer.

Til afdelingen er ligeledes tilknyttet Klinik for Præcisionsmedicin, Center for immunterapibi-virkninger, Klinik for Senfølger og Palliativ Enhed.

Overlægens funktioner
Som overlæge i G-teamet skal man kunne varetage funktioner i hele afdelingen, på sengeafsnit, i ambulatoriet og i afsnit for strålebehandling. Det forventes, at overlægerne i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger i Onkologisk Afdeling R deltager i varetagelsen af alle afdelingens arbejdsområder, herunder

  • Visitation, behandling og opfølgning af patienter
  • Bidrager til at den daglige drift opretholdes og bidrager aktivt ift. Vælg Klog kampagnen
  • Undervisningsforpligtigelser
  • Afdelingens administrative opgaver – bl.a. udarbejdelse af retningslinjer/instrukser
  • Udvikling og styrkelse af forskningsprojekter/protokolarbejde inden for mavetarmkræft
  • Udvikling og styrkelse af lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere inden for mavetarmkræft – bl.a. med database- og RKKP-arbejde
  • Faglig udvikling inden for strålebehandling af mavetarmkræft
  • Er opmærksom på patientinddragelse i udredning og behandling

Stillingen er vagtfri.

Kvalifikationer
Ansøger skal have kompetencer inden for medicinsk behandling og specielt strålebehandling af mavetarmkræft og være en stærk samarbejdspartner internt på OUH, regionalt og nationalt. Dette således, at der sikres højt specialiseret behandling på OUH.

Derudover skal ansøger

  • være speciallæge i klinisk onkologi.
  • have minimum 5 års anciennitet som speciallæge på ansættelsestidspunktet
  • kunne varetage og udvikle strålebehandling for patienter med kræftsygdomme i G-teamet.
  • være fleksibel med gode samarbejdsevner
  • kunne indgå i tværfagligt arbejde
  • gerne have undervisningserfaring og gode kommunikative færdigheder
  • have videnskabelig erfaring og kunne igangsætte og gennemføre videnskabelig aktivitet
  • være innovativ og udviklingsorienteret
  • være ambitiøs, nysgerrig og målrettet
  • ønske om fortsat at udvikle sig som leder

I det daglige referer overlægen til cheflægen, Onkologisk Afdeling.

Ansøgning
Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægerollekompetencer, da der vil blive foretaget faglig overlægebedømmelse på baggrund heraf.

Ansøgningen bedes bilagt CV. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist senest d. 16. maj 2024 og samtaler forventes afholdt d. 30 maj 2024.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024 eller snarest muligt derefter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Stefan Starup Jeppesen på telefon 2933 6469 eller på mail:

Afdeling: Onkologisk Afdeling R Odense

Stillingsbetegnelse: Overenskomstansat overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 16 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2550706//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.