Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Dansk Sygeplejeråds Økonomi & Faciliteter

Dansk Sygeplejeråd



Er du ambitiøs og har et ønske om at udvikle dine kompetencer inden for økonomi? Så kom og tag del i vores økonomiafdeling, hvor vi arbejder med alle facetter af økonomi i et moderne cloudbaseret økonomisystem.

Lidt om os i Økonomi & Faciliteter
Afdelingen består af 18 kollegaer, og vi varetager organisationens centrale opgaver vedrørende budget, prognoser, regnskab, ledelsesinformation, politiske sagsfremstillinger samt bygningsadministration. Det gør vi i tæt samarbejde med organisationens øvrige afdelinger samt DSR’s 5 kredse. Vi håndterer også økonomiopgaven for flere faglige selskaber og tilknyttede virksomheder/organisationer.

Økonomiområdet skal i højere grad være datadrevet og understøtte organisationen med kort og langsigtet værdiskabende finansiel og økonomisk indsigt, samt udnytte potentialet i digitale teknologier.

Arbejdsopgaver og ansvar
Vi søger en studentermedhjælper, som kan indgå i opgaverne i vores økonomiafdeling.

Du vil primært arbejde med faste økonomiopgaver, der knytter sig til regnskabet. Men du får også opgaver i relation til regnskabsudarbejdelse for et eller flere af de selskaber, vi fører regnskab for.

Du vil få et stort praktisk indblik i opgaver og processerne i en økonomiafdeling, som kan være et godt afsæt til at anvende og perspektiver den teori, som du har med fra dit studie.

Økonomiafdelingen har en stor berøringsflade på tværs af organisationen, så du vil komme til at arbejde med mange forskellige kollegaer. Opgaverne vil have karakter af nogle faste opgaver og opgaver, som naturligt er forskellige hen over et år i en økonomiafdeling. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel, nysgerrig og servicemindet.

Kort sagt får du disse opgaver:

  • Regnskabsopgaver i relation til udvalgte selskaber (debitorer/kreditorer/finansbogholderi)
  • Afstemninger til brug for den løbende rapportering
  • Indgå i arbejdsopgaver i tværgående teams
  • Bidrage til afdelingens arbejde med årsregnskaber for udvalgte selskaber.
  • Ad hoc opgaver.

Din profil

  • Du er i gang med din bachelor eller påbegyndt din kandidatuddannelse indenfor økonomi på CBS, Københavns Universitet eller lignende
  • Du er nysgerrig på at lære mere om økonomi og økonomistyring i praksis
  • Du har sans for struktur og formidling
  • Du behersker Microsoft Office-pakken, særligt Microsoft Excel
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet i et økonomisystem
  • Du er interesseret i at arbejde med en bred vifte af økonomi-opgaver og har masser af gå-på-mod
  • Du er samarbejdsorienteret, kommunikerer klart og tydeligt med dine kolleger på alle niveauer
  • Du er serviceminded og har en positiv indstilling.

Vi tilbyder dig
Opgaverne giver rig mulighed for at prøve den teori, du lærer på studiet af i praksis. Vores team er gode til at sparre med hinanden, at samarbejde og hjælpe hinanden i travle perioder. Du får en kontorbuddy, i løbet af din første tid og vi sørger også for, at du bliver sat godt ind i dine opgaver og bliver præsenteret for organisationen.

Vi bor i hjertet af København og har en fantastisk kantine.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt og arbejdstiden kan tilrettelægges således, at vi tager hensyn til din undervisning og eksaminer.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til intern overenskomst med HK.

Spørgsmål og ansøgningsfrist
Send din ansøgning samt CV hurtigst muligt og senest søndag d. 5. maj 2024 via linket.

Vi tager løbende kandidater ind til samtale.

Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte regnskabschef Rasmus Corneliussen tlf. 4695 4164 eller Økonomichef Henrik Leonhardt tlf. 4695 4163.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Afdeling: Økonomi

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Placering: Kvæsthuset / Sankt Annæ Plads 30, 1250, København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Sygeplejeråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (05.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K

Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2548685//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.