Serviceminded IT-supporter til international vækstvirksomhed
Curia
Lokation: Hirtshals
Nordic Seafood A/S er en globalt anerkendt virksomhed med ekspertise inden for import og distribution af fisk og skaldyr. Grundlagt i Danmark i 1987, har virksomheden etableret sig som en betroet leverandør og partner inden for fiskeindustrien, hvor man omsætter for mere end 3,5 milliarder kroner. Det omfattende sortiment omfatter alt fra ferske og frosne fisk til forarbejdede fiskeprodukter, der leveres i hele Europa.
Nordic Seafood A/S lægger vægt på kvalitet og bæredygtighed. Virksomheden arbejder tæt sammen med producenter og leverandører for at sikre, at produkterne opfylder strenge standarder for bæredygtigt fiskeri og akvakultur.
Med et bredt netværk af partnere og distributionscentre kan Nordic Seafood A/S effektivt betjene kunder over store dele af verden. Ekspertisen inden for international handel og logistik sikrer, at produkterne når frem til destinationen i rette tid og i optimal stand.
Nordic Seafood A/S er ejet af japanske Nissui, som er en global seafood-koncern grundlagt i 1911, hvilket er med til at sikre styrke og stabilitet samt et langt perspektiv, når der sættes retning og træffes beslutninger.
Du kan læse mere om virksomheden her
Serviceminded IT-supporter til international vækstvirksomhed
Er du udadvendt og serviceorienteret? Kan du yde hurtig og effektiv IT-support til dine kolleger og samtidig bevare roen i en hektisk hverdag? Fristes du af at arbejde med en bred palette af teknik og IT? Så er du måske den IT-supporter, som vi søger.
Jobbet
Du bliver en del af et team på fire faste medarbejdere, der har IT-opgaver som en del af deres arbejde. Hertil kommer assistance fra eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Som IT-supporter kommer du til at arbejde med et bredt spektrum af teknik- og IT-relaterede opgaver i organisationen. Du får berøring med alt fra netværk, servere, storage, PC’er og IP-telefoni til kopimaskiner, smartphones med tilhørende software og sikkerhed. Organisationen hoster selv sit IT-miljø som er baseret på Microsoft-teknologi. Af større projekter kan nævnes udskiftning af ERP-systemet, migrering fra Google til MS Office 365 og udskiftning af hardware. Det vil generelt føre til et skifte hen imod mere cloud-baserede løsninger. Der er dagligt flere end 140 brugere i IT-landskabet.
Dine opgaver er centreret omkring IT-support fra virksomhedens adresse i Hirtshals samt remote support på de øvrige sites. Support-opgaverne løses typisk via mail, fjernstyringsværktøj og telefon, og du kommer dagligt i direkte kontakt med ledere såvel som kolleger på tværs af organisationen.
Dine væsentligste opgaver er struktureret, effektiv og procesorienteret håndtering af diverse support- og IT-opgaver, herunder:
- IT-support til organisationen generelt
- Fejlsøgning på hardware og software
- Klargøring, installation samt vedligeholdelse af PC’er
- Brugeradministration
- Installation, drift og vedligeholdelse af servere og netværk
- Uddannelse af brugere
- IT-sikkerhed og dokumentation
- Anden teknologi såsom labelprintere, telefoner, alarmanlæg og megen anden teknologi
Dit bidrag er afgørende for, at IT-funktionen bliver set som en effektiv og kompetent samarbejdspartner for resten af organisationen.
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Måske er du uddannet IT-supporter, datatekniker eller selvlært. Vi forventer til gengæld, at du har nogle års erfaring i rollen som IT-supporter.
Du er som person åben, imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du er positiv og løsningsorienteret og forstår værdien af god dokumentation i dit arbejde. Desuden forventer vi, at du:
- kan rumme et stort opgavespænd
- kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
- tager ansvar og arbejder selvstændigt. Du har stor indflydelse på din egen hverdag og følger opgaverne helt til dørs
- er serviceminded og forstår både at lytte og kommunikere med brugerne på alle niveauer i organisationen
- behersker engelsk i skrift og tale
Stillingen refererer til gruppens CFO.
Du tilbydes
Nordic Seafood A/S tilbyder et job i en international virksomhed, hvor udfordringer og gode relationer er kendetegnende.
- Gode ansættelsesforhold og gage, som stemmer overens med stillingskravene
- Pension, sundhedsforsikring, kantineordning, feriefridage mm.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt mulighed for at gøre en forskel
- En kultur præget af en uformel tone, humor og engagement
- En flad organisation med direkte adgang til ledelsen
- Gode kolleger, der typisk bliver mange år i virksomheden - flere med 10- og 20-års jubilæum
- Tryghed i ansættelsen i en finansielt stærk virksomhed, der løbende vokser
Søg stillingen
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: