Få opslag som dette inden alle andre

Lærere til specialskolen Kildebakken

Bornholms Regionskommune



Kildebakken søger tre lærere, da vi får flere nye elever næste skoleår. Vi håber derfor, at du har lyst til at være vores nye kollega!

Kildebakken er en ødækkende specialskole med stort fokus på læring, trivsel, fællesskaber og forældresamarbejde. Kildebakken er en specialfolkeskole og sfo for børn og unge fra 0. -10. klasse, der alle har behov for et specialundervisningstilbud og et specialpædagogisk fritidstilbud. I dette skoleår går der 68 børn på skolen. Sfo’en har åbent til kl. 16 alle skoledage samt i alle skoleferier.

Al læring tager afsæt i det enkelte barns forudsætninger og behov samtidig med, at de skal opleve at være en del af et fællesskab. Kildebakken er en skole for børn og unge med vidtgående fysiske og/eller psykiske udfordringer og generelle indlæringsvanskeligheder, og hvis udvikling kræver en særlig forståelse, hensyntagen og støtte.

Kildebakken er kendetegnet ved at have et tæt forældresamarbejde og arbejder målrettet med at inddrage forældrenes og elevernes perspektiv, da det har stor betydning for børnenes læring og videre uddannelse.

Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde
Skolens personale består af ca. 45 ansatte. Skole og SFO fungerer som et helhedstilbud, og personalet samarbejder i tværfaglige selvstyrende teams, der fungerer som professionelle læringsfællesskaber. Kildebakkens personale består, udover skoleledelse og sekretær, af uddannede lærere og pædagoger samt ergo- og fysioterapeut, der alle har specialviden og specialpædagogiske kompetencer. Vi søger tre lærere til ansættelse på fuldtid, da alle personaler på Kildebakken er ansat på fuldtid.

Som lærer er man undervisningsansvarlig for en mindre gruppe børn, og al arbejdet omkring børnene foregår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes motivation, ressourcer og behov, og tilpasses den enkeltes funktionsniveau.

Vores forventninger til dig som ansøger

  • At du er læreruddannet og har lyst til at arbejde med børn og unge med indlæringsvanskeligheder
  • At du har et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn og er relationskompetent.
  • At du skal beherske lærerens kerneopgaver; bl.a. at skabe et godt læringsmiljø, arbejde med struktur, klasseledelse, udarbejde mål samt samarbejde med forældre og fagprofessionelle
  • At du er stabil, rummelig, fleksibel og har et roligt temperament og et godt humør
  • At du skal have ideer til aktiviteter for børnene og evne at fungere som en tydelig rollemodel.
  • At du er skriftligt velformuleret.

Vi kan tilbyde

  • En spændende arbejdsplads med en meget varieret hverdag med dygtige og inspirerende kollegaer og dejlige børn
  • Stor indflydelse i forhold til egne ansvarsområder

På folkeskolerne i Bornholms Regionskommune anvendes ”Min Uddannelse” som læringsplatform og ”Aula” som kommunikationsplatform. Alle elever har en iPad, og personalet har en iPad og en computer. Det vil derfor være en fordel, at du har særlig interesse og flair for IT.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist
20-05-2024

Samtaletidspunkt
i uge 21

Ansættelsesdato
01-08-2024

Kontaktperson
skoleleder
Josefine Bibi Birch Arvidsen
56926103 / 30182264
eller

leder af overbygning Kildebakken

Hanne Vesth

56926102 / 20424053

Arbejdssted
Kildebakken
Kildesgårdsvej 19, Tejn, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads.

Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Center for Skole
Fælles om at levere det bedste. Øens seks folkeskoler, to specialskoler og Ungdomsskolen arbejder tæt sammen om at give eleverne den højest mulige kvalitet i undervisningen og en sund trivsel. Vi deler viden, og udnytter fordelene, ved at arbejde sammen. Hver folkeskole er unik og har deres personlighed. Fælles for os er, at vi er åbne ud mod omverdenen og en aktiv del af lokalsamfundet. Alle vores skoler har naturen lige uden for døren, det udnytter vi til at give eleverne en grøn (ud)dannelse. Vi sætter pris på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene til vores børn. Velkommen til Fælles Folkeskole Bornholm.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bornholms Regionskommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bornholms Regionskommune

Ullasvej 23, 3700 Rønne

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2560032//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.