Få opslag som dette inden alle andre

Procurement Manager med forståelse for mejeriprodukter

Foodjob Nordic



Foodjob Nordic søger en engageret Procurement Manager til Lactosan i Ringe. Lactosan har skabt en unik plads på verdensmarkedet i en stærkt specialiseret niche og er en af verdens førende inden for ostepulver som ingrediens til fødevareindustrien. Lactosan udvikler innovative løsninger og nye applikationer i tæt samarbejde med sine kunder - typisk producenter af bagte produkter, snacks, saucer, færdigretter og smelteost.

Lactosan har 130 medarbejdere i Danmark og er en del af den familieejede Thornico koncern. Læs mere om virksomheden her: www.lactosan.com

Stillingen
Med reference til fabrikschefen bliver du ansvarlig for indkøb af ost, som udgør den primære del af råvaren i Lactosans produkter. Indkøbet skal håndteres på både det strategiske og det taktiske niveau og afstemt med de tekniske og praktiske forhold i produktionen.

Din primære opgave vil derfor være at opsøge og skabe kontakt til relevante osteleverandører og forhandle årlige rammeaftaler såvel som spotkøb. Derudover omfatter rollen blandt andet:

  • Monitorering og analyse af leverandørmarkedet - mapping af de forskellige leverandører af ost primært i EU samt Oceanien
  • Relationsopbygning i forhold til udvalgte leverandører
  • Deltage i behovsberegning på råvareforbruget og i lagerstyring
  • Deltagelse i industrievents og netværk

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de ansvarlige for recepter og råvarelogistik samt med kolleger i produktionen, R&D og kvalitet. Indledningsvist vil du selv skulle stå for registreringen og dokumentationen i forbindelse med hjemtagningen af ost. Denne opgave overtages på sigt af en backoffice-funktion, som du vil være med til at etablere og udvikle.

Stillingen er baseret hos Lactosan i Ringe på Fyn. Du vil skulle påregne en vis mængde rejseaktivitet til besøg hos eksisterende og potentielle leverandører.

Du tilbydes en nøglerolle med stor indflydelse på Lactosan’s forretning og med god mulighed for selv at definere rollen. Lactosan tilbyder desuden ansættelse i en sund og stabil dansk familieejet virksomhed, hvor både ledere og medarbejdere har lang anciennitet, og hvor man har stort fokus på medarbejdertrivsel.

Kvalifikationer
Ideelt har du erfaring fra en lignende funktion med indkøb af ost, men det er også en mulighed, at du har en lidt bredere baggrund funktionsmæssigt og branchemæssigt. Det kan være, at du har solid erfaring fra en lignende stilling som indkøber af kritiske råvarer til en produktionsvirksomhed i fødevarebranchen. Det kan også være, at du har et indgående kendskab til ostemarkedet eller lignende markeder fra en rolle som trader eller en lignende kommerciel rolle.

Gode kommunikationsegenskaber er nøglen til succes, og du formår at agere konstruktivt i samarbejdet med både eksterne og interne samarbejdspartnere. Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale, og du har det godt med at agere socialt i en forretningsmæssig sammenhæng.

Som person er du motiveret af at skabe løsninger, og du trives med både at arbejde selvstændigt og i et samarbejde med andre. Du er både struktureret og omstillingsparat, og du befinder dig godt i en rolle med kommercielt ansvar.

Yderligere information og ansøgning
Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

Foodjob Nordic sikrer fuld diskretion for alle ansøgere.

APPLY FOR JOB

Employer: Lactosan
Region:
Southern Region

Country:
Denmark

Discipline:
Reference:
145222

APPLY FOR JOB

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Foodjob Nordic



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Foodjob Nordic

Agro Food Park 13, 8200 Aarhus

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2559569//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.