Arbejdsmiljøkonsulent Byggeri
Copenhagen Airports A/S (CPH)
Område:
HR
Lokation:
Københavns Lufthavn
Jobtype:
Fuldtid
Opslagsdato:
3. maj 2024
Om People Health and Safety | Sikkerhed – Projektarbejde - Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø er blandt CPH’s topprioriteter, og vi arbejder for at gøre vores byggepladser til en arbejdsplads, vores håndværkere gerne vil vende tilbage til – og det er her, du kommer ind i billedet.
Som vores nye kollega bliver du en del af en ambitiøs bygherreorganisation med passionerede kolleger, og du kommer med på en rejse, hvor vi i de kommende år vil arbejde på at skabe en endnu mere sikker arbejdsplads for alle i lufthavnen.
Du bliver en del af et trygt team men også en stor organisation, hvor vores største nuværende projekt er udvidelsen af terminal 3(T3), der omfatter 70.000 kvadratmeter nybyg, 11.000 kvadratmeter ombyg, og kommer til at indeholde hele 2,5km bagagebånd i kælderen.
Om at være Arbejdsmiljøkonsulent - Byggeri – Ansvar - Samarbejde
Som arbejdsmiljøkonsulent er din vigtigste opgave at skabe sikre byggepladser, både for vores eksterne håndværkere på mindre projekter, og på T3-projektet. Her udfører du tilsyn og er arbejdsmiljøkoordinator B, afhængig af projektet.
Derudover har du til opgave at arbejdsmiljøkoordinere byggeaktiviteterne med CPH’s afdeling for Rescue and Firefighting.
Udover den praktiske del vil du bistå med udvikling af arbejdsmiljø på CPH’s byggeprojekter. Du rådgiver, sparrer med og træner dine kollegaer i byggeriafdeling (Project). Du forbedrer processer og systemer, og du skaber et godt samarbejde med vores faste entreprenører.
Vi ser frem til, at du
- Rådgiver CPH’s lejere om arbejdsmiljøregler og fører tilsyn med lejeres byggeprojekter
- Arbejdsmiljøkoordinerer med Rescue and Firefighting
- Bistår med at undervise og træne kolleger i Projects
- Opgraderer udbudsmateriale, paradigmer og samarbejdsprocesser
- Bidrager til udvikling/forbedring af systemer til rapportering af observationer og hændelser
- Monitorerer og rapporterer på KPI’er for byggepladser samt forbedrer vores systemer hertil
- Opdaterer procedurer i CPH’s kvalitetsstyringssystem
- Andre opgaver kunne være udvikling og gennemførelse af sikkerhedsfilm, kampagner, undervisning af entreprenører, træning af formand mv.
- Virke som arbejdsmiljøkoordinator på andre bygge- og anlægsprojekter end T3AE
- Virke som afløser/hjælp på T3AE projektet i ferier og spidsbelastningsperioder
I dagligdagen arbejder du tæt sammen med vores kompetence kollega Kaj, der også er arbejdsmiljøkonsulent indenfor byggeri. Du indgår i People Health & Safety-teamet, og vi vil være dine nærmeste samarbejdspartnere. Dine vigtigste stakeholdere er kollegerne i Projects og Rescue and Firefighting samt vores eksterne entreprenører og arbejdsmiljøkoordinator P’er.
Om hvordan du lykkes i jobbet | Procesoptimering – Opgaveløsning – Udvikling
Vi glæder os til at opleve din passion og nysgerrighed for opgaverne og CPH, og har du interesse for arbejdsmiljø på byggeprojekter er din erfaring underordnet.
Om du nyuddannet eller har erfaring, så sørger vi for at træne dig i opgaverne, så du bliver godt klædt på til stillingen - og samtidig udvikler dig. Har du ikke arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen sørger vi for, at du får den.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du gennem dine arbejdsopgaver har opnået et godt samarbejde om arbejdsmiljøet med vores kolleger i Projects samt CPH’s eksterne rådgivere, håndværkere og entreprenører.
På den længere bane lykkes du når, du opgraderer vores processer, systemer og træning, og du er trygt inde i rollen som arbejdsmiljøkoordinator B på T3-projekt, som afsluttes i 2027-2028, samt udvalgte mindre projekter.
Om People Health & Safety/kollegerne | Faglighed – Humør - Fællesskab
Vi er et team på seks personer - inklusiv dig. Kaj er arbejdsmiljøkonsulent på CPH’s byggeprojekter, og din nærmeste samarbejdspartner. Thomas er arbejdsmiljøkonsulent for fysisk og teknisk arbejdsmiljø, Gitte er arbejdsmiljøkonsulent for psykosocialt arbejdsmiljøområde, og Emma er vores studentermedarbejder. Vi har desuden en leder, der også tager praktiske opgaver ud over at udvikle strategi og lede teamet.
I fritiden er interesserne mangfoldige – én tegner og elsker vinsmagning, én har CPH’s flotteste kano og er på seniorlandsholdet i triatlon, én elsker musik, hygge og kage, én er forelsket i Portugal og går i spa, og én er frivillig på Roskilde Festivalen, elsker god mad og vandring i bjergene.
Du vil ofte høre latter fra vores ende af kontoret, og vi elsker at sparre med hinanden. Der er højt til loftet, og vi sætter pris på alle skæve indslag i hverdagen. Vi glæder os til alt det, du bringer til teamet.
Om Anne Sofia, din nye leder | Sparring – Frihed - Opbakning
I mig får du en leder med stor erfaring med kompleksiteten i arbejdet indenfor bygge- og anlægsområdet, og jeg støtter og sparrer med dig i hverdagen. Jeg kan hurtigt forholde mig til de komplekse udfordringer, som du vil møde i forbindelse med din opgaveløsning.
Jeg er tilhænger af stor frihed, og jeg står altid bag dig, ved siden af dig eller foran dig - afhængig af, hvad du har brug for. Dine ideer og arbejdsopgaver interesserer mig, og jeg ser frem til, at du lærer mig nyt om arbejdsmiljø på byggeprojekter.
Om os | Hvad kan vi tilbyde
I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder – selvom vi vil savne dig når du ikke er her
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi glæder os til at lære dig at kende, så send os gerne din ansøgning, senest mandag d.20. maj, eller kontakt mig, din forhåbentlig kommende leder, Anne Sofia Lønvig til en uforpligtende og sikkert hyggelig snak om stillingen på 26 14 98 95 eller [email protected]. Jeg kan også fanges på LinkedIn.
Vi holder samtaler løbende og forventer som udgangspunkt opstart efter sommerferien, eller når den rigtige nye kollega - forhåbentlig dig - er fundet. Send derfor gerne din ansøgning eller ræk ud snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du taler og skriver flydende dansk, ligesom du skal kunne blive politigodkendt. Du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: