Få opslag som dette inden alle andre

HR-konsulent til Steno Diabetes Center Copenhagen (barselsvikar)

Region Hovedstaden



Trives du med at ansætte, udvikle og supportere medarbejdere og er du god til at skabe relationer på tværs i en organisation? Så har vi en spændende stilling til dig som HR-konsulent på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).
På SDCC har vi en ambition om at yde diabetesbehandling og forebyggelse i verdensklasse til borgere med diabetes i Region Hovedstaden. Vi stræber også efter at skabe nye og bedre løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. Som vores HR-konsulent er det vores forventning, at du kan bidrage med initiativer på HR-området, som kan understøtte, at vi bevæger os i den retning.

Hvem er vi
Hos os får du en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. HR er forankret i staben, som har et tæt samarbejde med afdelingernes ledelse og administrative medarbejdere samt stabsfunktioner og kolleger i regionen. Vi er en arbejdsplads med rigtig god trivsel, højt til loftet og masser af drive.

Vær med til at sætte dit præg på HR
Du bliver en del af et HR-team, hvor du sammen med en HR-partner og en HR-konsulent løfter en bred vifte af HR-opgaver for SDCC. Nogle af dine primære opgaver vil være:

  • Bistå ledere ved ansættelser, herunder lønforhandling og oprettelse i personalesystemer
  • Formidle nye overenskomster, love og regler på det regionale område til ledere og medarbejdere
  • Rådgive ledere om personalemæssige problemstillinger

Andre opgaver vil være at arbejde med fx MUS og HR-nøgletal, samt trivselsmålinger.

Det kan du tilbyde
Vi forestiller os, at du har erfaring med lønforhandling og kendskab til overenskomster, eller måske et par års erfaring indenfor HR, gerne fra en offentlig organisation. Du må gerne have en akademisk uddannelse, men du må også gerne overraske os med din baggrund.

Som person er du imødekommende, serviceminded og sikrer fremdrift i din opgaveløsning. Du forstår at sætte dig ind i modtagerens behov og trives i et krydsfelt med mange interessenter.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og den relevante faglige forening. Forventet tiltrædelse er 1. august eller hurtigst muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse i en del af stabsfunktionerne med reference til stabschefen.

Information
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, kan du ringe til HR-konsulent Vibeke Lærke Landau på 3091 3339. Du er også velkommen til at kontakte stabschef Tina Olsen på 2833 5705.

Ansøgning
Hvis du synes, denne stilling er noget for dig, så send os din ansøgning indeholdende: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (maks. 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser.

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2024.

Første samtalerunde vil som udgangspunkt finde sted den 4. juni og anden samtalerunde den 10.juni 2024.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på:

www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Dine løn- og ansættelsesvilkår: Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere i regionerne. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og akademikerne.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls Vej 83, Herlev

Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558847//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.