Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren innovationskonsulent med interesse for sundhedsvæsenet til Innovation, Forskning & MTV, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Vi søger en innovationskonsulent med stort overblik, der brænder for at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Du får mulighed for at arbejde i en af landets førende innovationsenheder på et hospital, hvor du både skal drive innovations- og forskningsprojekter i samarbejde med hospitalets højtspecialiserede kliniske miljøer, forskere og private virksomheder samt stabsunderstøtte innovationsområdet på vigtige dagsordener.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som innovationskonsulent indgår du i innovationsenheden i staben Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH). Du bliver tilknyttet det tværfaglige innovations- og forskningscenter CIMT (Center for Innovativ Medicinsk Teknologi). Du skal være med at udvikle løsninger til patienternes og sundhedspersonalets behov og udforme nye fondsansøgninger til aktuelle innovationsprojekter med relevante aktører med fokus på digitalisering, kommunikationsformer og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Du kommer både til at lede projekter hvor vi tester, udvikler og implementerer nye sundhedsteknologier samt stabsunderstøtte vigtige dagsordener på innovationsområdet. Du kommer også til at planlægge og facilitere innovative processer og understøtte os på vejen mod det nye OUH.

Arbejdet i innovationsenheden på OUH foregår i et tværfagligt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder både nationalt og internationalt. Du skal kunne matche sundhedspersonalets og patienternes behov med innovative løsninger ved at involvere relevante aktører fx universiteter, andre hospitaler og private virksomheder.

Som innovationskonsulent hos os forventer vi, at du har:

  • Erfaring med stabsunderstøttelse og facilitering af større processer med flere aktører
  • Nysgerrighed og forståelse for sundhedsvæsenet indefra, herunder organisatorisk forståelse af en stor politisk ledet organisation
  • Stor sikkerhed i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
  • Erfaring med projektledelse, lyst til udvikling og scoping af innovationsprojekter og at skaffe finansiering til nye projekter
  • Proaktiv og selvstændig tilgang til opgaveløsningen, men med et skarpt øje for at være på linje med organisationens behov

Hvem er du?
Den kollega vi søger har en relevant akademisk uddannelse og stærke kompetencer inden for projektledelse, fundraising og facilitering af større processer. Den rette kandidat forstår, at uforudsete problemstillinger opstår løbende og kan omstille sig til disse forandringer med respekt for projektpartnerne, og stadig sikre at projektet kommer godt i mål. Kendskab til sundhedsområdet og erfaring med at samarbejde med forskningsmiljøer vil være en fordel, men er ikke et krav.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Arbejder struktureret, evner at omstille dig hurtigt og evner at skabe ændringer i projekter og prioriteringer, når rammerne tilsiger det
  • Sætter pris på og er medskaber af tillidsfulde relationer både med eksterne samarbejdspartnere og internt blandt kolleger
  • Er en god formidler, netværker, facilitator og videndeler

Som person skal du være opsøgende, selvstændig og trives med en stor daglig kontaktflade. Du skal være dygtig til at samarbejde med forskellige faggrupper og have nemt ved at kommunikere med samarbejdspartnere både internt og eksternt i organisationen. Du er ikke bange for at tage den projektfaglige lederrolle på dig for at sikre fremdrift og sikre, at projekter drives effektivt.

Hvem er vi?
Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH) består af tre funktionsområder: Kvalitet & Patientsamarbejde, Innovation, Forskning & MTV, Uddannelse & Kompetenceudvikling samt seks centre.

KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingen som innovationskonsulent er placeret i funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV.

Innovation, Forskning & MTV er placeret i KLU og omdrejningspunktet er strategisk innovation og forskning på tværs af hele OUH. Vi understøtter, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer gennem nationale og internationale projekter, som altid er forankret lokalt på hospitalet kliniske afdelinger og har til formål at løse en konkret problemstilling. Innovation bygger bro mellem patienter, pårørende og personale via anvendelse af sundhedsteknologi. Derudover arbejder vi med innovations- og evalueringsprojekter, der har til formål at optimere metoder og arbejdsgange på hospitalet.

Vi har tre forsknings- og innovationscentre forankret i Innovation & MTV. CIMT arbejder med sundhedsteknologi bredt, dataintegration og evaluering, CAI-X beskæftiger sig med klinisk kunstig intelligens og CCR ser på udvikling og implementering af kliniske robotter. Alle tre centre er etableret i samarbejde med Syddansk Universitet og har derfor et stort internationalt forsknings- og innovationsnetværk.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer/uge med forventet start 15. august 2024. Ansættelse, indplacering og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense C, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:

  • Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller
  • Daglig leder af CIMT Rikke Lyngholm Christensen på tlf. 24629727 eller

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist den 21. maj. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 7. juni. Der afholdes muligvis anden ansættelsessamtale ugen efter.

Afdeling: Klinisk Udvikling

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 21 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (21.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558795//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.