Få opslag som dette inden alle andre

stadsdirektør

Odense Kommune



Stadsdirektør til Odense
Byledelse på øverste hylde.

Stillingen som stadsdirektør i Odense er en af de i særklasse mest attraktive toplederstillinger i den offentlige sektor i Danmark. En stilling som i helt sjælden grad tilbyder ansvar og indflydelsesmuligheder på de store, ambitiøse drømme og konkrete planer for udviklingen af byen og kommunen. Stadsdirektørens rolle/operationsfelt/arenaer handler primært om ledelse.

Ledelse af byen. Ledelse i kommunen. Ledelse i mange forskellige relationer.

Byrådet
Først og fremmest er det din opgave at samarbejde med og betjene den politiske ledelse; Byrådet, Økonomiudvalget, borgmesteren – og hver eneste af de 29 byrådsmedlemmer, der alle skal tilbydes mulighed for at trække på stadsdirektørens viden og sparring. Du bidrager til og understøtter de politiske processer, så det giver politikerne de bedste betingelser for at træffe beslutninger og udøve politisk ledelse.
Stadsdirektøren er – og skal opleves at være - hele Byrådets stadsdirektør.

Byen
Odense Kommune har igennem de seneste mange år gennemgået en spektakulær positiv udvikling. En udvikling, der er båret af et ambitiøst bystyre, et stærkt og entreprenant erhvervsliv, borgere med noget på hjerte og det gode og tillidsfulde samarbejde mellem de mange forskellige aktører i erhvervs-, uddannelses-, kultur- og foreningslivet, der virker i og for Odense. Det har skabt de markante resultater og ”vækst” i alle dele af kommunens liv. Stadsdirektøren leder en forvaltning, der spiller en stor rolle i at facilitere dette arbejde – og skal formå at binde erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og den samlede kommunale organisation sammen i et fortsat ambitiøst og effektivt samarbejde.

Organisationen
Odense Kommune er med sine 14.500 medarbejdere Fyns største arbejdsplads. Organisationen er kendetegnet ved et stort engagement, der tydeligt afspejles i det daglige arbejde for at gøre en forskel for byens borgere. Stadsdirektøren er hele kommunens topchef og forventes at dele denne ambition og kunne sætte retning for en professionel, veldrevet og tillidsbaseret organisation.

Stadsdirektøren
er det centrale værdimæssige pejlemærke og rollemodel internt i det kommunale liv og eksternt med mange partnere i samarbejdet om den fortsatte udvikling af Odense. Du forventes at kunne etablere, udvikle og agere i de mange relationer, der binder Odenses mange ambitioner sammen - og realisere dem.

Er du det rette match til vores forventninger?
Du skal være ægte – eller lynhurtigt kunne blive – både begejstret og passioneret for Odense og de dagsordner, vi har sat.

Du er et menneske med format og karakter, og du har stor personlig integritet og ordentlighed. Du har allerede dokumenteret, at du er kompetent og komfortabel i en rolle med en tilsvarende organisatorisk og politisk kompleksitet og samfundsmæssig væsentlighed.

Du kan læse meget mere om Odense Kommune på www.odense.dk og om stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat.

Du uploader ansøgning og CV på www.mercuriurval.com.
Ansøgningsfristen udløber den 4. juni 2024 kl. 12.00.

Odense er en by i bevægelse med mod og skabertrang.
En grøn og levevenlig by, som danner rammen om det gode liv, og hvor den sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinje spiller sammen.
En by med optimale muligheder for at starte og drive virksomheder til vækst.
En by, hvor kunst-, fritids- og kulturlivet er storbygenerator, og en by, der skaber rum til byens kreative og iværksættere. En by, der tror på den demokratiske samtale via dialog og samarbejdet mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse

Ansøgningsfrist:
4. juni 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. august 2024

Kontaktperson:
Jan Kjeldsmark, Mercuri Urval

Tlf. nr.:
4073 4950

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558436//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.