Netværksadministrator
RTX A/S
RTX A/S er markedsledende inden for trådløse løsninger – et vækstområde drevet af digitalisering, ønsket om mobilitet og sikker transmission. RTX udvikler og producerer produkter og løsninger for vores kunder på ODM-basis – dvs. de sælges af vores kunder som en del af deres samlede løsninger og i kundens brand. RTX står for alt fra det indledende design, udvikling, test og til produktion af produkterne – i tæt samspil med vores kunder. RTX arbejder inden for markedssegmenterne: Enterprise, ProAudio og Healthcare. Kunderne er førende internationale brands i forskellige brancher – såsom Phillips, Cisco, Alcatel Lucent Enterprise, NEC, HP, Yamaha m.fl.
Vi er ca. 300 højtkvalificerede medarbejdere, og har hovedkontor i Danmark med datterselskaber i Hong Kong og USA.
Er du en erfaren netværksadministrator med en passion for at opbygge og vedligeholde højt tilgængelige netværk i et globalt miljø? Vi tilbyder dig muligheden for at sikre den daglige IT-drift hos en global teknologivirksomhed, hvor du bliver ansvarlig for globale infrastrukturservices såsom Firewall-, switch- og WiFi opsætning, DNS, DHCP, Radius, load balancing, backup, servervirtualisering og fiberforbindelser. Du bliver en del af en professionel IT-afdeling på vores hovedkontor i Nørresundby, hvorfra du vil støtte vores mange travle og engagerede medarbejdere i både Danmark, Kina, Hong Kong og USA.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Administration af cyber sikkerhedsplatform, at overvåge performance, konfigurere, analysere og opgradere infrastruktur til vores interne drift- og udviklingsmiljø.
- Administration af Windows og Linux klient / server miljø både fysisk og på virtuelt HyperV miljø.
- Teknisk dokumentation, definere og udarbejde netværkstopologi diagrammer og udarbejdelse af guides på engelsk.
- Deltage i mange interessante IT-projekter og forandringsaktiviteter for at styrke integrationen af IT i forretningen.
- Af øvrige opgaver kan nævnes ad-hoc support i et primært Microsoft baseret miljø, herunder Office365, Sharepoint, Windows m.m.
- PBX / DECT til internt brug og sparring med udviklingsafdelingerne omkring telefoni generelt.
Om dig
- Erfaren netværksadministrator med grundigt kendskab til Fortinet produkter, herunder FortiGate, FortiSwitch, FortiAP, FortiAnalyzer, FortiManager, FortiNAC, FortiClient EMS.
- Du har en dyb forståelse af netværksteknologi og sikkerhed, godt IT-kendskab, og har let ved at tilegne dig ny viden på området.
- Du er engageret i dit arbejde, pligtopfyldende, selvstændig, ansvarsbevidst, serviceminded, løsningsorienteret og kan bevare overblikket, også i stressede situationer.
- Du har erfaring fra et lignende job kombineret med en relevant uddannelse.
- Du er udadvendt og i stand til at have en åben og positiv dialog med vores avancerede IT-brugere, herunder sparring med vores kollegaer på engelsk, da vores kollegaer i Hong Kong og USA ligeledes supporteres fra vores IT-team i Nørresundby.
Som netværksadministrator vil du komme til at indgå i et team af professionelle og erfarne kollegaer. Miljøet er kendetegnet ved en uformel omgangsform krydret med en stor portion humor.
Vi tilbyder
At være medarbejder hos RTX kræver, at du er topmotiveret og kompetent. Vi er alle meget resultatorienterede og går altid efter den mest effektive løsning. Vi arbejder systematisk og analytisk i forbindelse med problemløsning, hvor fokus i høj grad er på kvalitet.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT Manager Eric Temmen på e-mail [email protected] eller telefon +45 9632 2300.
Region:
Region Nordjylland
Job type:
Regular
Working hours:
Full-time
Working days:
Day
Contacts:
Eric Temmen
Mobile: +45 91109339
Company homepage:
http://www.rtx.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: