Få opslag som dette inden alle andre

Trekronerskolens SFO søger pædagog til barselsvikariat

Roskilde Kommune



Trekronerskolens SFO søger pr. 1. august 2024 eller snarest derefter en initiativrig, engageret og pædagoguddannet barselsvikar til vores SFO.
Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på 34 timer pr. uge i perioden 1. august 2024 – 31. juli 2025.

Vi kan tilbyde:

  • en rigtig god skole og SFO
  • dejlige børn og ressourcestærke forældre
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • mulighed for at afprøve nye initiativer og engagere sig i vores fælles hverdag
  • en personalegruppe med plads til forskellighed
  • samarbejde i team – både i SFO og på tværs af faggrupper
  • en hverdag med fagligt afsæt indenfor ICDP og Nest-metoder

Den vi søger skal:

  • have en varm og venlig personlighed
  • kunne arbejde og kommunikere ressourceorienteret og inkluderende
  • være i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene - både i undervisning og i SFO
  • være engageret og selvstændig i det daglige arbejde
  • kunne samarbejde og være i stand til at skabe positive relationer til andre mennesker
  • være åben for udvikling - både fagligt og personligt
  • fagligt kunne sætte grænser for sig selv og andre
  • være primærpædagog for en 1. klasse

Trekroner SFO er en integreret del af skolen og vi har et godt og tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Hver pædagog lægger ca. 10 undervisningstimer i skoledelen hver uge, hvoraf ca. to er understøttende undervisning.
Vi samarbejder i selvstyrende teams og har fokus på professionelle læringsfællesskaber.
Vi arbejder ud fra den anerkendende relation og pædagogisk relationskompetence og bruger ICDP (International Child Development Program) som vores tilgang til arbejdet med børnene. Alle fastansatte pædagoger bliver uddannede i ICDP hos os, så det er ikke nødvendigt at kende det i forvejen. Der ud over kompetenceudvikler vi løbende alle medarbejdere til at kunne bruge Nest-metoder til at arbejde systematisk med trivsel, deltagelse og inklusion for alle børn.

SFO’en er DGI certificeret og arbejder med bevægelsesglæde og deltagelsesmuligheder for alle uanset fysisk formåen, men fordi det skal være sjovt at bevæge sig.
Pædagogerne arbejder med filosofi som en del af den understøttende undervisning.

Trekronerskolen er knap 23 år gammel, har ca. 900 glade børn, en aktiv og deltagende forældregruppe og helt sikkert 100 engagerede medarbejdere.
Skolens praksis tager afsæt i den ressourceorienterede og anerkendende pædagogik og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte pædagogisk leder Alice Møller Jensen på tlf. 3084 1242, hvor du også kan aftale tidspunkt for et besøg.

Ansøgningsfrist d. 5/6-24 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt referencer.

Afdeling:
Rådhusbuen 1, Roskilde

Trekroner Alle 1, Roskilde

Lokation: Trekroner Allé 1, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: 05 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2554737//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.