Få opslag som dette inden alle andre

IT Supporter (Valby)

Børns Vilkår



IT-Supporter med teknisk flair og brugervenlig support

Har du kompetencerne til og ønsker et job, hvor du kan glæde dine kolleger med god IT-support leveret med en positiv og smilende indstilling? Send en kort ansøgning, hvis du også trives i en til tider travl hverdag med alsidige opgaver og med at servicere almindelige PC-brugere?

Dine opgaver vil være varierende og udfordrende, og du får en hverdag, hvor dine opgaver spænder bredt og understøtter vores fortsatte vækst.

Om dig
Du er uddannet IT-supporter eller har en lignende uddannelse. Du bør have +3 års erfaring. Det er en fordel hvis du har kendskab med nedenstående arbejdsområder, men det vigtigste er at du brænder for IT, kan lære fra dig, og tager ansvar.

Du trives med, og formår selvstændigt, at håndtere flere forskellige typer opgaver samtidig med at du bevarer overblikket.

Du vil komme til at bidrage til, at vores brugere har en god oplevelse, når de anvender de it-systemer, vi stiller til rådighed, samt at IT effektivt understøtter forretningsprocesserne.

Vi forventer, at du

  • har en relevant it-faglig uddannelse som fx it-supportuddannelsen eller har erfaring fra tilsvarende stilling
  • er udadvendt, serviceminded og brænder for at hjælpe andre med deres IT-problemer og yder venlig brugerservice
  • har erfaring med Microsoft-platforme generelt
  • har kendskab til Office365 og SharePoint online
  • er åben for at arbejde med forskelligartede opgaver
  • er initiativrig, proaktiv og har en positiv indstilling til forandringer
  • er god til at kommunikere, dele viden samt følger opgaverne til dørs
  • har gode dansk kundskaber både i skrift og tale

Vi tilbyder
Jobbet som IT-supporter hos Børns Vilkår rummer et stort selvstændigt ansvar og indebærer daglig kontakt til ansatte, frivillige og gæster i virksomheden. Arbejdsopgaverne er varierende, spændende og komplekse og du kommer til at arbejde tæt på brugerne.

Dine arbejdsområder bliver blandt andet:

  • hjælpe brugere med små og store it-udfordringer
  • understøtte hardware (PC, smartphones, printere, AV-udstyr mv.)
  • hjælpe til med AV udstyr ved udlån af vores konferencesal
  • supportere software (Windows 10, MS Office 365, Sharepoint Online, MS Teams og meget mere)
  • modtage, registrering, konfiguration og opsætning af nyt og eksisterende IT-udstyr
  • access management (Active Directory, Entra ID, Office365)
  • it-infrastruktur (it-netværk, telefoni, videokonference mv.)
  • deltage i tværgående it-projekter
  • medvirke til, i samarbejde med brugerne, kontinuerligt at optimere og forbedre it-systemerne.

Jobbeskrivelse

  • Support af ansatte og frivillige i Valby og Århus, direkte, pr. remote sessioner eller telefonisk
  • Konfiguration, opsætning og vedligeholdelse af systemer (PC, printere, netværk, telefoni, periferudstyr)
  • Implementering, vedligeholdelse og dokumentation af services og procedurer
  • Oprettelse af nye brugere i Active Directory, samt tildeling af rettigheder og adgange i systemerne
  • Licenshåndtering af diverse programmer
  • Support og vedligeholdelse af systemer
  • Udarbejdelse af IT -vejledninger (både instruktionsvideoer og skriftligt materiale, evt. E-Læring)

Godt fagligt fællesskab
De digitale løsninger der er under udvikling, spænder bredt og er målrettet både de knap 800 frivillige, Børns Vilkårs interne medarbejdere og processer, samt vores program-aktiviteter der skal afhjælpe svigt af børn og unge. Det faglige fællesskab rækker derfor uden for egen afdeling, samt flere børnefagligt professionelle med fokus på digital udvikling.

Vi har et arbejdsmiljø med meget forskellige brugere på alle niveauer af IT-kendskab. Derfor er det vigtigt at du er god til at tage brugerne under armen, og kommunikere på et ikke IT teknisk niveau, således at de får den bedst mulige support og en oplevelse af at IT-afdelingen guider dem til en løsning af deres problemer.

Børns Vilkår er en organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår.

I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest mulige flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, i også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.

Afdelingen for IT & Økonomi
Du vil blive ansat i afdelingen for IT- & Økonomi, som består – udover afdelingslederen - af 11 medarbejdere fordelt på disse funktioner:

Et økonomi-team på fire medarbejdere

  • Et IT-drifts/support team på to medarbejdere, hvoraf denne ene stilling er opslået i denne annonce
  • En GDPR koordinator
  • Et digitaliseringsteam med to Digitale Projektledere samt to IT Specialister

Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor der også kan komme opgaver, som skal håndteres udenfor almindelig arbejdstid. Det faste arbejdssted er Valby, men mødeaktivitet i Aarhus kan forekomme.

Vi holder 1. jobsamtaler den 24. maj 2024 og 2. samtaler er planlagt til den 27. maj 2024.

Løn er efter gældende, lokal overenskomst.

Forventet ansættelse hurtigst muligt.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.

Afdeling: Økonomi & IT

Ansøgningsfrist: 19 May 2024

Placering: Trekronergade 26, 2500, Valby, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Børns Vilkår



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Børns Vilkår

Trekronergade 126 A, 2500 Valby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 30 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2553196//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.