Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder til midlertidig stilling i Børn & Kulturs sekretariat

Esbjerg Kommune



Administrativ medarbejder til midlertidig stilling i Børn & Kulturs sekretariat

Er du en blæksprutte, som trives med forskelligartede opgaver? Kan du lide at løse både opgaver, du har prøvet før og knudrede opgaver, som ingen før har løst? Finder du energi i at arbejde systematisk med mange ad hoc opgaver? Så er du måske den rette medarbejder til en midlertidig stilling i sekretariatet i Børn & Kultur i perioden 1. juli 2024 til 31. december 2025.

Du kommer til at arbejde med en pallette af administrative opgaver, herunder den administrative del af anlægsprojekter på vores ejendomme, som bl.a. omfatter at udarbejde frigivelsessager til byrådet, skabe overblik over økonomi, udarbejde tidsplaner og kommunikation til brugerne af bygningen samt samarbejde med vores ejendomsafdeling.

Til stillingen søger vi en kollega, som trives med at skabe og udarbejde overblik over data hentet fra forskellige systemer. Du vil også komme til at udarbejde dagsordner og referater og besvare anmodninger om aktindsigt.

Vores kommende kollega leverer kvalitet i opgaveløsningen, er fleksibel, har gåpåmod og besidder gode samarbejdsevner.

Vigtigst er det, at du:

  • Har erfaring med administrative opgaver
  • Evt. har erfaring med ejendomsadministration
  • Har kendskab til og erfaring med administrative systemer, særligt Acadre, KMD Opus og Prepare
  • Har erfaring med at skrive sagsfremstillinger eller lignende ledelsesinformation og beslutningsgrundlag
  • Kommunikerer godt i skrift og tale
  • Er systematisk og kvalitetsbevidst
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation

Vi tilbyder:

  • Varierede og udfordrende opgaver
  • Et godt arbejdsmiljø præget af en ordentlig og uformel tone
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde
  • Mulighed for relevante kurser

Jobbet indeholder i hovedtræk følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af overblik over data
  • Administrativt sagsansvar for anlægsprojekter
  • Besvarelse af anmodninger om indsigt og aktindsigt
  • Bogføring
  • Evt. personaleadministrative opgaver
  • Diverse forefaldende administrative opgaver

Din faglige profil:
Du har en administrativ baggrund eller anden relevant uddannelse. Det er en fordel, at du gennem dine ansættelser har erfaring med kommunal administration og økonomi samt forståelse for det at arbejde i en politisk styret organisation.

Hvem er vi?:
Sekretariatet i Børn & Kultur er beliggende på rådhuset i Esbjerg og består af ca. 45 hjælpsomme og dedikerede medarbejdere.

Sekretariatet er en tværgående stabsfunktion for områderne Skole, Børn & Pædagogik samt Kultur. Sekretariatet betjener desuden to fagudvalg; Børn & Skole samt Kultur & Fritid. Sekretariatets overordnede ledelse varetages af sekretariatschef Anne Skræp. Stillingen er placeret i administrationsteamet under kontorchef Line Berner.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er i udgangspunktet på 37 timer om ugen. Vi er også åbne for færre timer, så skulle du ønske en arbejdstid på fx 32 timer, er det også en mulighed.

Stillingen er med ansættelse pr. 1. juli 2024. Stillingen er midlertidig og løber fra den 1. juli 2024 til den 31. december 2025.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftale/overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest den 14. maj 2024.

Samtaler:
Første samtale forventes afholdt den 23. maj 2024, og anden samtale forventes afholdt den 27. maj 2024.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Alle kvalificerede, uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere?:
Er du velkommen til at kontakte kontorchef Line Berner på tlf. 23 28 93 39 eller mail [email protected].

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Midlertidig ansættelse

Ansøgningsfrist
14-05-2024 23:59

Tiltrædelse
1. juli 2024

Kontaktperson
Kontorchef Line Berner
Telefon 23 28 93 39

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2552517//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.