Få opslag som dette inden alle andre

Lagerforvalter til Bygma Rønnede

Bygma Gruppen A/S



Ansøgningsfrist: 21. maj 2024

I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Lagerforvalter til Bygma Rønnede
Vi søger en lagerforvalter til Bygma Rønnede, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for drift og optimering af vores lager og distribution. Endvidere får du opgaver inden for indkøb, varemodtagelse, lageroptælling og bemandingsplaner. Du bliver et vigtigt knudepunkt på et moderne lager, hvor alt er sat i system. Sammen med de øvrige medarbejdere sikrer du, at vores kunder altid får varerne leveret til tiden, og at lager og plads altid fremstår ryddelig og ordentlig. Du får 3 medarbejdere i reference.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være lagerforvalter i Bygma, forventer vi, at du:

  • har branchekendskab og forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
  • motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 21. maj 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. I Bygma Rønnede vil du få 13 kolleger og referere til direktør Jacob Traberg. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob på 2818 3355.

Ansøgningsfrist: 21. maj 2024

Søg denne stilling

Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Vi er Bygma, og vi er ikke for amatører.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bygma Gruppen A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bygma Gruppen A/S

Transformervej 12, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2551042//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.