Få opslag som dette inden alle andre

Leder af Datacenter & Backbone Operations

TDC NET



Vil du have det endelige ansvar for, at tele- og dataløsningerne i national kritisk infrastruktur kan køre i døgndrift? Og vil du både opbygge arbejdsgangene i et helt nyt team og lede kolleger, der har været hos os i alt fra 2 måneder til 38 år?

Om jobbet
2 teams, 13 kolleger, 1 ledelsesopgave
Din nye afdeling består af 2 teams – IP Backbone og Datacenter. Det første team består af 6 kolleger, der alle sidder i Århus. Her drifter de de 3.000 routere, der udgør hele kernen af vores tekniske infrastruktur. Teamet er en god blanding af yngre og meget erfarne kolleger, der uanset alder er teknisk stærke specialister.

Datacenter-teamet er for nyligt blevet opjusteret fra 2 til snart 7 kolleger. Størstedelen af vores datacenter driftes eksternt, men vi drifter selv den del, der støtter op om den nationale kritiske infrastruktur. 4 af kollegerne arbejder i Århus, og resten arbejder i København.

Begge dine teams arbejder i vagtrul, så driften er dækket 365/24/7. Du kommer ikke selv til at indgå i vagtordningen, men vil kunne skulle svare på henvendelser, hvis dit team ikke er tilgængeligt. Du vil have din base i Århus, men der vil også være rejser til København.

En bred ledelsesopgave og en lige så bred kontaktflade
Udover dit eget team kommer du til at samarbejde tæt med IT, som ejer de applikationer, der ligger ovenpå datacenteret. Derudover har du en snitflade mod leveranceorganisationen i forbindelse med, at nye routere skal bygges op, ligesom du samarbejder med udviklingsafdelingen omkring opbygningen af infrastruktur.

Desuden indgår du i en ledergruppe sammen med lederen af Transmission og vores Director for Fixed Network & Data Center Operations.

Mere specifikt kommer du bl.a. til at:

  • opbygge Datacenter som en samlet enhed med klare og effektive arbejdsgange og et højt niveau af vidensdeling
  • indgå i styregrupper for forskellige udviklingsprojekter indenfor afdelingens arbejdsområder – især i forbindelse med, at en stor del af IP-netværket skal udskiftes
  • løbende igangsætte initiativer, der skal optimere vores IP backbone.

Efterhånden kommer du også til at arbejde med at minimere mængden af opkald fra kolleger i ydertimerne. Det gør du både ved at undersøge hovedårsagerne til opkaldene og samarbejde med forskellige stakeholders om at få problemerne løst, inden de når dit team.

”Vi er i gang med en transformation i TDC NET, hvor automation ligger enormt højt på dagsordenen i forhold til, hvordan vi skal arbejde med netværk for fremtiden. Og den fremtid kommer du bl.a. til at føre os ind i,” siger Director for Fixed Network & Data Center Operations Tina Amtoft.

Om dig
Du er en imødekommende leder og har sans for teknik
Du kan møde dine kolleger, hvor de er, uanset om det er næste skridt på karrierestien eller pensionsplanen, der fylder mest. Samtidig formår du at se ud over din egen afdeling og navigere i den større tekniske og forretningsmæssige sammenhæng, den indgår i.

Og så forestiller vi os, at du:

  • har teknisk forståelse, så du kan tale med, når det bliver nørdet, især omkring drift af datacentre og IP-netværk – men en specifik teknisk baggrund er ikke et krav
  • har ledererfaring og/eller erfaring med optimering, automatisering eller change management i en IT-organisation
  • kan sikkerhedsgodkendes
  • taler og skriver både engelsk og dansk.

Kontakt information:
Har du spørgsmål til stillingen, virksomheden, eller hvordan det er at være en del af TDC NET, så tag fat i Director for Fixed Network & Data Center Operations Tina Amtoft på +45 24 26 72 73 eller [email protected].

Arbejdssted:
Sletvej 30, Aarhus

Ansøgningsfrist:
Klar til en både spændende og vigtig ledelsesopgave?

Ansøgningsfristen er den 12. maj 2024.

Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.

Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.

Klik her for at læse mere om TDC NET og hvordan det er at arbejde hos os.

Du ansøger via at klikke på ”Ansøg nu” i øverste venstre hjørne.

Vi opfordrer dig til ikke at inkludere et billede i dit CV eller din ansøgning. I TDC NET er vi dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.

Vi ser frem til at høre fra dig!

TDC NET - fuld af fordele
Vær med hvor det giver mening
Den grønne omstilling har brug for en stærk digital infrastruktur. Hos os er du med til at levere de teknologiske løsninger.
Til gavn for alle.

Fremtidens arbejdsliv er hos os
Vi arbejder målrettet med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores arbejdskultur er digitalt og fleksibel når det passer med opgaver og kollegaer.
Velkommen til din nye hybride arbejdsplads.

Udvikling gennem udfordringer - med ansvar fra første dag
hurtigt ansvar og vær med i den største transformation i vores branche nogensinde.
Bliv udfordret hos os.

Bliv en del af et stærkt netværk
Vær med til at forbinde Danmark sammen med både nye og erfarne kollegaer og mange forskellige dygtige, faglige kompetencer.
I TDC NET er vi både drevet af og samlet om et stærkt netværk.

Vores værdier
#LI-POST #TDCNET

Placering:
Sletvej 30
8310 Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TDC NET



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TDC NET

Teglholmsgade 1, 0900 København C

TDC NET skaber fremtidens digitale infrastruktur, så Danmark også fremover kan være på forkant med udviklingen. Vi vil levere de hurtigste faste forbindelser og det bedste mobilnet og gøre det enkelt for alle at bruge dem. Så vi kan hænge godt sammen.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2550086//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.