Få opslag som dette inden alle andre

Manager til Customer Services – Vær med til at forme fremtidens kundeoplevelse

Norlys



Kan du se dig selv være med til at styrke vores værdiskabelse og tage kundeoplevelserne til nye højder? Er du en passioneret leder, der går op i medarbejdertrivsel og ser det som omdrejningspunktet for den gode kundeoplevelse? Så er det måske dig, vi søger!

Størstedelen af vores kunder har enten et energi- eller teleprodukt. Vi ser ind i en ny strategiperiode, hvor vi skal accelerere vores krydssalg, så vi kan blive de danske husstandes foretrukne brand. Vi styrker dermed samarbejdet på tværs af divisionerne i Norlys Energi, Norlys Digital og Brand & Marketing for i fællesskab at lykkes med vores strategiske mål.

Hjertet i Norlys Energi
”Det er her, man virkelig kan føle virksomhedens puls og få indsigt i kundernes ærlige holdning til produkter og services. Det er også i fronten man stifter bekendtskab med den virkelige verden og ikke parallelle verden man måske normalt befinder sig i.”

Sådan beskrives Customer Services af tidligere Manager, Thorsten Tegner.

Vi har samlet kundekontakten til B2C- og B2B-kunder fordelt på 6 teams, der sammen servicerer vores mange kunders henvendelser via telefon, chat, mail og sociale medier.

Du vil blive en del af et stærkt lederteam bestående af fem dygtige ledere, hvor du vil blive den drivende kraft i udvikling og ledelse af et team. Du bliver altså ikke blot en leder, men også en del af et større fællesskab.

Værdiskabelse og førsteklasses kundeoplevelser
Værdiskabelse, især gennem salg, og en førsteklasses kundeoplevelse er nogle af hjørnestenene i denne stilling. Du vil blive ansvarlig for at lede et kundeserviceteam, hvis opgave ikke kun handler om effektivt at håndtere kundehenvendelser, men også om aktivt at bidrage til at forbedre den. Sammen med kunden finder vi de rette løsninger og får skabt en merværdi, der hæver kundens oplevelse op over det forventede.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Overordnet ledelsesansvar for et kundeserviceteam
  • Implementering og styring af performance management-initiativer for at sikre høje standarder og konsistent produktivitet i teamet
  • Fokus på digitalisering, herunder udnyttelse af data og samtaleanalyse for forbedring af kundeoplevelsen
  • Tæt samarbejde med ledergruppen for at sikre synergier mellem afdelinger og fremme en stærk kundeservice kultur

Datadrevet mindset og en tung lederværktøjskasse
Der kan være flere veje ind i jobbet, men vi forestiller os, at du passer på de fleste af nedenstående parametre:

  • Du er en erfaren leder, der bidrager med veludviklet lederværktøjskasse
  • Du tænker naturligt dataanvendelse ind i dit arbejde og har gerne erfaring med digitalisering
  • Du er drevet af nytænkning, udvikling og har erfaring med change management
  • Du er en teamplayer, der dyrker fællesskabet, er god til at skabe relationer og har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med dine lederkolleger
  • Du arbejder dynamisk og trives i et omskifteligt miljø i højt tempo
  • Du er løsningsorienteret og kan tage en svær samtale, når den er nødvendig
  • Du kan selv definere mål for dit team og er åben og bevidst om egne styrker og udviklingspunkter
  • Du er tydelig i din kommunikation og god til at formulere dig på skrift og i tale.

Et sundt værdisæt
Du er en nærværende og selvkørende personaleleder, der ved, hvad det kræver af dig at lede et team, og som har mod på at udvikle, støtte og udfordre dine medarbejdere både fagligt og personligt. Du er inspirerende, skaber følgeskab, interesserer dig for menneskers udvikling, hvilket betyder, at du sætter en ære i at se og udfolde hver medarbejders individuelle potentiale.

Vi arbejder med værdibaseret ledelse, og du kan helt sikkert genkende dig selv i Norlys’ værdier, hvor Fællesskab, Ansvarlighed og Nytænkning er grundelementerne i vores virksomhedskultur. Du vil opleve, at vores værdier lever i koncernen. Vores ledere er rollemodeller, og værdierne kan spejles i adfærden.

Er du klar til din næste lederstilling?
Og kan du se dig selv i det, som vi har beskrevet? Så send os gerne dit CV og eventuelt en motiveret ansøgning.

Spørgsmål kan rettes til Senior Director for Kundecentrum, Klaus Danmark på tlf. 51 39 59 00 eller på mail til [email protected].

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede - uanset baggrund til - at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat - så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Nyt nordjysk domicil i 2025
Vi etablerer nyt domicil ved Aalborgs havnefront. Her samler vi tre nordjyske Norlys lokationer og 700 medarbejdere på en moderne, innovativ og spritny arbejdsplads, indrettet med medarbejderne i fokus.

Vi forventer at flytte ind i løbet af 2025.

Læs mere om det nye domicil her.

Placeringer:

Over Bækken 6, 9000 Aalborg
Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norlys



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norlys

Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg

I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2545390//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.