Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren integrationsudvikler til forsyningskritiske IT-platforme

Energinet



Vil du være med i den grønne omstilling? Har du interesse inden for kritisk infrastruktur? Så kom og vær med til at udvikle næste generation af Energinets integrationsplatform.

Vores BizTalk-platform skal udskiftes med en Azure platform. Vi er stadig i den spæde start af en Azure platform, og du har derfor mulighed for at være med til at forme den nye platform sammen med os. Motiveres du af at skabe nyt samtidig med, at vi holder vores centrale platform i luften, så er du måske vores nye kollega.

Velkommen til Integration Services

Vi er et team med vokseværk, der hører til i centeret Data & Analytics. Vores primære opgave er at understøtte forretningen med dataintegrationer - alt lige fra afregning til live data af elnettet til kontrolcenteret. Vi sikrer en driftssikker integrationsplatform, der anvendes af mange forskellige driftskritiske IT-løsninger. I takt med markant øgede datamængder, højere opløsning og en mere datadrevet tilgang, er det kritisk, at vi fastholder en stabil løsning samtidig med, at vi udvikler de fremtidige løsninger.

Vores team består af 10 personer inklusiv Scrum Master og Product Owner. Vi arbejder i et agilt setup med sprint af 14 dages varighed. Vores team er kendetegnet ved en enorm hjælpsomhed både internt i teamet og udadtil blandt vores forretningsteams. Vi arbejder i et godt mix af selvstændige opgaver, pair programming og sparring. Vi er meget engagerede, har en høj faglighed og samtidig er der plads til en god portion humor - jokes’ne flyver hen over bordene.

Jobbets ansvarsområder og opgaver
Vores team er ansvarligt for at udvikle og drifte integrationsløsninger. Vi enabler vores forretningsteams, så deres applikationer kan støtte Energinet i at tage datadrevne beslutninger.

Teamets primære opgaver er at:

  • Understøtte hele Energinet med integrationer, der er både forretnings- og driftskritiske.
  • Sikre de rette integrationsløsninger i samarbejde med forretningsteams
  • Være sparringspartnere for vores kollegaer i IT og forretning, når der skal foretages fejlsøgninger i kritiske flows
  • Flytte integrationer fra BizTalk til Cloud
  • Udvikle og drifte både BizTalk- og Cloud-integrationsplatforme
  • Sikre og optimere driften af eksisterende løsninger
  • Implementere og forbedre overvågning og alarmer
  • Udføre root-cause analyser på live-systemer

Samarbejdsvant integrationsudvikler
Vi søger en profil, der er vant til at arbejde i et agilt setup. Du kommer til at sidde i et team, hvor der er fokus på at levere stabile løsninger til driftskritiske funktioner – og derfor skal du kunne trives med at sidde i stormen, når bølgerne går højt. Du kan effektivt tilegne dig ny viden, og du trives med at række ud til folk, når du skal yde god support eller have afklaret opgaver hos vores interne kunder.

Din profil

Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger, når vi skaber og skifter integrationsplatform.

Vi forestiller os, at du har erfaring med følgende:

  • 2-3 års erfaring med at arbejde med Cloud-tjenester, gerne Azure integration services
  • 2-3 års erfaring med at arbejde med BizTalk
  • Infrastructure as Code
  • Fejlfinding
  • Drift af produktions- eller driftskritiske miljøer
  • C#, udvikling af functions, pipelinekomponenter, adapters

Det vil være en bonus, hvis du har erfaring med eller kendskab til en eller flere af nedenstående:

  • MSSQL
  • XSLT
  • Grafana, Logpoint

Dit mindset er kendetegnet ved at udvikle løsninger med høj kvalitet. Derudover er det vigtigt for dig at dele din viden i teamet og være sparringspartner, når der er behov for det.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 5. maj 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Agile People Leader Michael Nielsen på +45 2333 8889.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (05.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2541864//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.