Få opslag som dette inden alle andre

Paid Social Specialist

WeMarket



Vi vil SÅ gerne ha’ en ny kollega i Team Social, hos WeMarket, i Ikast
Hvordan hjælper vi en sommerhusudlejnings virksomhed med at få sommerhuse udlejet? Hvordan skaber vi mere omsætning i en webshop? Altså via sociale medier.
Det er reelle cases fra vores hverdag. Team social består af Daniel, Rasmus, Tobias, Surenth og (forhåbentligt) dig.

Udover et relativt højt niveau af dårlig humor, så får du også nogle vildt dygtige kolleger. Surenth er faktisk uddannet m. speciale i pop musikvideoer.

Din arbejdsplads bliver i Ikast, hvor du sidder sammen med 4 andre kolleger, som arbejder med markedsføring gennem sociale medier, hvilket sikrer dig garanti for god sparring.
Til slut kan du lade dine lunkne rugbrødsmadder blive hjemme - vi sørger for lækker frokost hver dag.

Hvorfor skal du søge? What’s in it for me…..

  • Du får lov til at nørde i bund med din SoMe interesse hvad enten det er Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn, Pinterest (the list goes on). Det er vigtigt, da du er eksperten, vores kunder læner sig op ad, sammen med resten af team social.
  • Frihed under ansvar forstået - har du brug for en hjemmearbejdsdag eller flex, så er der selvfølgelig plads til det. Vi går meget op i at vores medarbejdere trives, hvilket vi også måler på og tager meget seriøst. Noget med at man skal drive sin kunde, som var det sin egen virksomhed. Derfor er der også meget frihed i, hvordan man driver sine kunder.
  • Gode kolleger, hvor vi gerne vil være sociale sammen. Vi er fx. lige kommet hjem fra en tur til Riga, hvor vi besøgte vores samarbejdspartner. Ellers hyggede vi bare og lærte hinanden bedre at kende Riga fun fact: de spiser utrolig meget kød fra grill og så drikker de "black balsam" - pyha Vi arbejder ud fra Garudas personprofiler, så vi kender hinandens profil og på den måde kan styrke vores kommunikation.
  • Du kommer til at sidde med egne kunder jf. din interesse inden for SoMe. Vi vil bestræbe os på, at du kommer til at arbejde så meget som muligt, med det du holder af, for vi ved mennesker gør det bedst, når de gør det, de er gode til.

Hvad får jeg ellers?

  • Pension- og sundhedsforsikring
  • Fri frugt, kaffe, the og saft

Hvad siger din (kommende) kollega?
"Selvom jeg bor i Vejle, så pendler jeg gerne til Ikast dagligt for at arbejde hos WeMarket.
Jeg har været ansat i 1 års tid og er virkelig glad for det. Mit hjerte banker for paid og sociale medier. Interessen blev født af min interesse for musik, hvor jeg skulle arrangere et event - hvordan fik jeg folk til at komme? Sidenhen er det blevet til konkret uddannelse og mere erhvervserfaring. Jeg kan især godt lide at arbejde med events, hvilket jeg i høj grad får lov til i min dagligdag. Det der giver mig det største kick i mit arbejdsliv er når jeg kan gøre en lille ting for kunden, som gør at de kommer i mål ⭐Fun fact: Jeg er en ret dygtig trommeslager og du finder mig nok oppe foran til Copenhell ✝ "

- Daniel, paid social specialist

De 3 vigtigste arbejdsopgaver:

  • Kampagneoptimering: Hvordan kan vi gøre kundens nuværende kampagner endnu bedre? Helt lavpraktisk betyder det, at du kigger dine kunder igennem (typisk e-commerce kunder). Gennemgang af nøgletal i annonceadministrator sammenlignet med andet data. Her valideres der op mod aftalte KPI’er. Typisk vil der også være ugemøder/månedsmøder med kunden, så vi sikrer en god kommunikation. Denne arbejdsopgave fylder ca. 50% af din arbejdsuge
  • Koordinering: Kommunikation med kunderne omkring fremtidige kampagner. Det er vigtigt, du prøver at være på forkant i forhold til indkomne kampagner. Vi har selvfølgelig nogle ting vi ved der kommer såsom Black Friday osv. Men kunderne kommer også til dig og skal have hjælp til planlægning af kampagne fx. nye varer eller lign. Derfor er det super vigtigt at være tæt på kunden, så vi kan planlægge så meget som muligt. Denne arbejdsopgave fylder ca. 30% af din arbejdsuge
  • Potentialeanalyse: Har vi nogle ideer som kan hjælpe kunden? Èn af vores kunder er en bank, som gerne vil have leads på kunder der skal købe bolig. Hvordan får vi flere af dem? Hvilket potentiale har ideen? Du kommer til at bruge noget tid på at hjælpe kunden med ideer til deres paid. Her holder vi typisk månedsmøder, hvor vi kan brainstorme sammen. Udover det har vi også check in kl. 9, hvor man kan få sparring på fx. ideer eller andet relevant. Denne arbejdsopgave fylder ca. 20% af din arbejdsuge

Fedt! Hvordan ved jeg om jeg er et match?
Du har formentlig noget erfaring med paid social, hvor du kan vise hvad din kunde/du har opnået. Ellers er det vigtigt, du kan se dig selv arbejde tæt sammen m. Daniel, Rasmus, Tobias og Surenth (tjek dem evt. ud på LinkedIn).

Det er også vigtigt, du har lyst til at få Anders som leder (tjek også ham ud på LinkedIn). Du må også gerne ringe til Anders og snakke med ham - han er ikke farlig, selvom han er chef

Til slut skal det nævnes at vi er et performance marketing bureau, så der er gang i den og vi registrerer en andel af vores timer - det skal du trives med.

Vi vil gerne frabede os den motiverede ansøgning. Hvis du har et opdateret CV, så send det. Ellers så send et link til din LinkedIn profil.

Du må gerne svare på disse spørgsmål: Beskriv en case med paid SoMe, som du er virkelig stolt af - hvorfor? Ligeledes, beskriv en case, hvor du måske fandt ud af, at du kunne have gjort noget anderledes. Hvad ville du have gjort?

Bare få linjer til hver.

Arbejdssted: Ikast (Gratis parkering og tæt på togstationen). Vi vil dog helst at arbejdsstedet som udgangspunkt er på kontoret af hensyn til kultur, kollegaskab og sparingsmuligheder.
Tid: Fuldtid (som udgangspunkt)
Opstart: Hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rigtige
Kontaktperson: Anders Stokholm Jessen - tlf: 25 36 89 99 / mail: [email protected]

Vi mener, at rigtig mange virksomheder i dag fortjener et ordentligt marketingbureau. Derfor har vi en sund tilgang af kunder. Faktisk forventer vi at vi i WeMarket beskæftiger 300 medarbejdere i 2030 fordelt på bureauet i Ikast og vores andre selskaber - vi er i dag lige i underkanten af 70.

Rekrutteringsproces:
Vi ved du er spændt på at få svar på din interesse i stillingen, derfor prøver vi selvfølgelig at kigge det tilsendte igennem hurtigst muligt. Derefter vil du enten få afslag eller få mulighed for et 15 minutters onlinemøde m. Anders. Hvis vi fortsat synes din profil er spændende vil du blive inviteret til en samtale. Her vil det være leder og evt. en kommende kollega som deltager. Alle kandidater der har været til onlinemøde eller samtale vil få mundtlig afslag.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos WeMarket



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


WeMarket

E Christensens Vej 49, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2536100//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.