Solution Architect

Capgemini Danmark

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland
Østjylland

Solution architect der danner bro mellem kundernes behov og vores produkt
Du har en it-faglig baggrund, en skarp forretningsforståelse og en smule erfaring med sundhedsteknologi. Nu er du parat til at starte en karriere for et internationalt it-firma, hvor du får et bredt fagligt netværk med nogle af landets dygtigste udviklere.
Velkommen til Bookplan-teamet
Som vores nye solution architect indgår du i Bookplan-teamet. Med kontor i Aarhus arbejder du og dine 31 kolleger med udviklingen af vores bookingløsning (kaldet Bookplan), der tilbyder danske hospitaler en komplet løsning ift. planlægning, booking og patientflow.

Bookplan er et avanceret system, og det er ikke altid muligt for vores kunder at forstå hvilke af deres behov, som vores produkt kan afhjælpe. Med dine forretningskompetencer og din faglighed inden for it har du en fod i begge verdener, og det bliver din opgave at bygge bro imellem kundernes behov og udviklerne i dit team.

Afdæk kundernes behov
Vores system er implementeret på hospitalerne i Region Nord, Region Midt og dele af Region Syd Danmark. Din primære opgave bliver at afholde behovsafklarende workshops og traditionelle kundemøder med personalet på hospitalerne.

"Vores produkt anvendes af alle de ansatte på hospitalerne. Dine kundemøder kan derfor være med alle lige fra lægesekræteren til hospitalsdirektøren. Du faciliterer den skarpe forretningsanalyse til at hjælpe kunderne med at forstå, hvilke behov de har, og hvordan vores system kan hjælpe dem." – siger Jacob Rosenvang, Product Owner.

Du indgår ligeledes som en ekstra ressource i vores udvikling af systemet, hvor du f.eks. kan hjælpe til med test, programmeringen i Java eller lignende. På denne måde får du en komplet forståelse af, hvordan Bookplan fungerer.

Få grænseløse udviklingsmuligheder
Som vores nye solution architect træder du ind i et større fagligt fællesskab. Du får Capgeminis mange ressourcer stillet til din rådighed både igennem dine mange dygtige kolleger men også i form af uddannelsesprogrammer – såsom vores universitet i Paris og omfattende e-learningsplatform.

"Hos os kan du skabe din egen karriere i en international virksomhed med grænseløse muligheder og dygtige medarbejdere." – siger Jesper Lund Christensen, chef konsulent

Dine kvalifikationer
Kombinationen af din forretningsforståelse og din viden om det danske sundhedsvæsen gør dig til den perfekte kandidat til denne stilling. Du behøver ikke have mange års praktisk erfaring, så længe du har it-fagligheden på plads og kan omsætte kundernes behov til konkrete løsninger. Kendskab til ressourceplanlægning og patientflow er en fordel, men dette er ikke et krav.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant it-faglig uddannelse på BA- eller kandidatniveau.
  • har et par års erfaring med sundhedsteknologi.
  • evt. har erfaring som softwareudvikler.
  • er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Attraktiv lønpakke
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Sundhedforsikring

Om os
Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 40 lande og mere end 200.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Vi kombinerer fleksibilitet og hurtig implementering med QA-metoder i verdensklasse, vores globale leveringsmodel, Rightshore® og stærke partnerskaber med førende teknologivirksomheder.

HVORFOR CAPGEMINI SO

Mennesker udgør hjertet og hjernen i vores organisation. Vores grundlæggende værdier bygger på åbenhed, ærlighed og respekt. Vi har høje forventninger til bidrag og initiativ, og vi har stort fokus på at udvikle vores medarbejdere.

Innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk.

Én i teamet

Det er det sammentømrede team, der er hjertet i vores virksomhed. Du er aldrig alene med dine problemer, der findes altid nogen at spørge og få hjælp af.

Vi deler

Evnen til at dele og genbruge viden er en grundlæggende faktor for vores fremgang. Via vores aktive vidensudveksling kan vi også hurtigt samle den rette kompetence og personale sammen.


Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland
Østjylland
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Software
Salg



Capgemini Danmark - hurtigt overblik


Capgemini Danmark
Capgemini Danmark
Hos Capgemini søger vi talenter, der drømmer om at arbejde med IT i et inspirerende, innovativt og tværfagligt miljø. Vi udvikler og kvalitetssikrer komplekse, udfordrende og interessante løsninger på de mest innovative platforme på markedet.

Placering
Delta Park 40
2665 Vallensbæk
Logo: Capgemini Danmark
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.capgemini.dk/

Capgemini Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://itu.jobbank.dk/job/1220749/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT