Juniortilgængelighedskonsulent hos Diversa

Diversa

Studiejob
Storkøbenhavn

Kan man læse en hjemmeside, hvis man er blind?
Kan man bruge en mobil app, hvis man mangler armene?
Ja det kan man! Men kun hvis hjemmesiden og appen overholder gængse tilgængelighedskrav.

Alle mennesker skal have muligheden for at leve et selvstændigt og engageret liv.
Derfor hjælper vi organisationer til at forstå, identificere og fjerne digitale barrierer som ekskluderer mennesker fra at deltage aktivt i livet.

Vi søger en ny medarbejder, der kan hjælpe os 8 - 15 timer om ugen. I stillingen som juniorkonsulent vil du komme til at:

  • Arbejde direkte med accessibility testing og rapportering til vores kunder.
  • Lave research af værktøjer, teknikker og metoder på tilgængelighedsområdet.
  • Medvirke i udviklingen af vores services.

Det er et krævende job og helt afgørende, at du formår at arbejde ansvarsfuldt og kvalitetsbevidst med dine opgaver. Derudover er det vigtigt, at du - både skriftligt og mundtligt - formår at yde en god formidling af rådgivning og testresultater til vores kunder.

Om dig

  • Du er en teknisk stærk person, der ønsker at digitale løsninger bliver mere tilgængelige og brugervenlige for alle.
  • Du kan og tør arbejde selvstændigt. Vi er et meget lille team med mange forskellige opgaver, der skal løses. Derfor er det vigtigt, at du selv kan få opgaver for hånden uden konstant vejledning.
  • Du er ambitiøs. Vi er en lille virksomhed med en god placering på et marked, der kommer til at vokse de næste år. Hvis du er en god medspiller i forhold til at udvikle vores virksomhed er der en god mulighed for senere at konvertere stillingen til et fuldtidsjob.
  • Du er kvalitetsbevidst; både i forhold til de interne opgaver og i din kontakt til vores kunder.

Vi forestiller os, at du er et godt stykke inde i en it-relevant uddannelse som fx ITUs Digital design og interaktive teknologier. Erfaring med web-udvikling, app udvikling og WCAG er klart en fordel, men ikke et krav.

Om Diversa

Vi er en lille it-konsulentvirksomhed på Amager, der er specialiseret i at hjælpe offentlige og private organisationer med sikring af digital tilgængelighed. Vi har det seneste år oplevet en stor stigning i efterspørgslen på vores ydelser og har p.t. meget fokus på at udvikle virksomheden, så vi fortsat kan følge med og levere en god service til vores kunder.

Vi har ikke et meget fancy kontor med lækker frokostordning. Til gengæld kan vi tilbyde dig et studiejob, hvor du får reelt ansvar og mulighed for faglig udvikling.

Send din ansøgning til Laura på lkj@diversa.dk så vi har den senest torsdag d. 27. september. Vi forventer at holde jobsamtaler umiddelbart efter.

Mvh.
Lars Holm Sørensen


Ansøgningsfrist d. 27.09.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
IT
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Software
Teknik



Diversa - hurtigt overblik


Diversa
Diversa
Diversa er et konsulentbureau med en vision om at gøre den digitale verden mere tilgængelig - til gavn for både brugerne og din virksomhed.

Placering
Eliasgade 4, 2.tv
2300 København S
Logo: Diversa
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://diversa.dk

Diversa i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://itu.jobbank.dk/job/1209844/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT