Kommunikationsansvarlig til den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

SKAT

Fuldtidsjob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du stå i spidsen for at opbygge en presse- og kommunikationsenhed, som kan levere klare budskaber? Vil du være med til at sikre, at skatteforvaltningensit-udvikling og –drift er understøttet af klar og relevant kommunikation – både internt og eksternt? Så er du måske den nye kommunikationsansvarlige i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen får ansvaret for at sikre tidssvarende og fremtidsparate it-løsninger til den samlede skatteforvaltning. Sammen med de øvrige styrelser udvikler og forenkler vi it-løsninger og processer. Det er vores ansvar, at fremtidens skatteforvaltning har en digital infrastruktur, der forbinder velfungerende og driftssikre it-systemer med pålidelige data.

It-udvikling i det offentlige er et område, der har høj politisk bevågenhed og store forandringsprojekter foran sig. Vi er midt i en række omfattende udviklings- og forenklingsprojekter på blandt andet vurderings-, gælds- og toldområdet, og i kølvandet på disse står vi over for en række nye og mindst lige så omfattende projekter.

Den opgave kræver, at vi som styrelse er understøttet af relevant og kompetent kommunikation, både internt i vores organisation og ud imod vores omverden.

Om stillingen

Som kommunikationsansvarlig bliver du en del af Ledelsessekretariatet, hvis samlede opgave er at understøtte styrelsens ledelseskraft på direktionsniveau. Det bliver dit ansvar at sikre, at ledelsen i det daglige er understøttet af professionel kommunikationsrådgivning og eksekveringskraft i al intern og ekstern kommunikation.

Kommunikationsopgaven i Ledelsessekretariatet indebærer bl.a.:

  • Rådgivning af styrelsens øverste ledelse i forhold til fx udmeldinger internt og eksternt
  • Udarbejdelse af styrelsens samlede kommunikationsstrategi
  • Pressehåndtering – i samarbejde med departementets pressefunktion
  • Interessenthåndtering, herunder afvikling af møder og øvrige aktiviteter
  • Udarbejdelse af præsentationer og taler i samarbejde med fagkontorer
  • Redaktion af styrelsens del af det koncernfælles intranet
  • Proaktivt arbejde med forskellige kommunikationsfaglige værktøjer, som fx video mv.
  • Koordinering på kommunikationsområdet med departementet og de øvrige styrelser.

Om dig

Du er uddannet journalist, cand.comm., cand.merc. (kom) eller har en anden relevant videregående uddannelse. Du har erfaring med flere af ovenstående opgaver, og denne erfaring er gerne opnået i en it-faglig organisation eller i en større politisk organisation. Du har evnerne til - og motiveres af - at arbejde i et tempofyldt, foranderligt og komplekst miljø.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har erfaring med kommunikationsfaglig og strategisk understøttelse på direktionsniveau
  • Tænker løsningsorienteret og arbejder struktureret
  • Formår at bevare ro og overblik i pressede situation
  • Kan håndtere komplekse problemstillinger og navigere i et politisk landskab
  • Har lyst til at prøve kræfter med ledelse
  • Kan skabe stærke relationer – både internt og eksternt
  • Er velskrivende og en dygtig kommunikator
  • Kan omsætte komplicerede informationer, processer og strategier til klare og forståelige beskrivelser, produkter og beslutningsoplæg.

Én af dine første opgaver bliver at bistå kontorchefen med at rekruttere de relevante kommunikationskompetencer til Ledelsessekretariatet. Du vil derfor få mulighed for at være med til at sammensætte presse- og kommunikationsenheden. Det vil være dit ansvar, at kommunikationsopgaven i styrelsen løftes fagligt tilfredsstillende.

Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde, og formår at inspirere andre til at yde deres bedste.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer samt relevant dokumentation bedes sendt via nedenstående link senest den 28.maj 2018. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Peter Wendel på telefon 72370924. Du skal være opmærksom på, at der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.

Du vil blive ansat som chefkonsulent eller journalist afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og indplaceret efter den gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøg inden 2 dage (28.05.2018)

Fuldtidsjob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
IT
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Data & analyse
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://itu.jobbank.dk/job/1166867/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT