Bliv studentermedhjælper i revisionsafdelingen Middle Market 1 - hos PwC i Hellerup

PWC

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Hvis du har talentet, tilbyder vi en verden fuld af muligheder.

Bliv en del af Assurance
Du vil som assistant associate få muligheden for at få foden indenfor i en ledende global revisions- og rådgivningsvirksomhed, hvor dine arbejdsopgaver vil udvikle sig i takt med, at du færdiggør HA, IB og cand.merc.aud.-studiet og opbygger dine kompetencer sideløbende med, at du får praktisk erfaring.

Du kommer til at indgå i et dynamisk team, som betjener et bredt spænd af virksomheder og kunder, som omfatter alt fra de absolut største danske og internationale koncerner til små og hovedaktionærejede virksomheder. Dine primære arbejdsopgaver vil være erklæringsopgaver, herunder primært revision af projektregnskaber, mens der på sigt også vil være mulighed for at assistere vores kunder med regnskabsopstilling. Dit arbejde udføres ude hos kunderne og på vores kontor i Hellerup. Du vil have gode muligheder for fleksible arbejdstider, således at du fortsat kan prioritere dit studie og faglig fordybelse højt.

Vores krav er lige så store som dine
Du forventes at være 3. års HA- eller IB studerende og du har som mål at påbegynde cand.merc.aud.-studiet efter endt bachelor. Du er moden, faglig ambitiøs, har gode sociale kompetencer, og du begår dig godt både mundtligt og skriftligt på såvel dansk og engelsk. Du er en god kollega med godt humør, og du har evnen og viljen til at samarbejde og være i stand til at yde serviceorienteret dialog med kunderne. Du ønsker at være en del af en vinderkultur, hvor man gennem fællesskab og samarbejde når længst.

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job, hvor dit ugentlige antal af arbejdstimer vil variere og kan tilpasses dine studier. Typisk vil arbejdsomfanget ligge på ca. 8-15 timer pr. uge. I perioder med større skriftlige opgaver aftales arbejdstiden individuelt.

Vi søger 5 nye kollegaer med passion for revisionsbranchen til at indgå i vores team, der i dag udgøres af 20 dygtige studerende. For at give dig den bedst mulige start, vil du sammen med dine nye kollegaer deltage i et mindre opstartskursus, hvor du vil blive klædt godt på til jobbet.

Er du PwC?
PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vi arbejder for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.000 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Vi er markedsledende i Danmark, og globalt er vi over 200.000 PwC'ere, så du har aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du
En forudsætning for at komme i betragtning til stillingen er, at du udover ansøgning og CV vedhæfter dine eksamensbeviser (fra studentereksamen til og med nuværende uddannelsesniveau). Du søger via linket (pilen) i højre hjørne, hvor du oploader CV, ansøgning, karakterer samt andre relevante dokumenter. Du vil først komme i betragtning til stillingen, såfremt alle angivne dokumenter er vedhæftet din ansøgning. Vi behandler ansøgninger i takt med, at vi modtager dem.

Ansøg

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt og senest 14. maj 2018

Arbejdssted:
Hellerup

Hjemmeside:
http://www.pwc.dk/karriere

Yderligere oplysninger:

Jacob Fromm Christiansen
Telefon: 3945 3295
Søren Alexander
Telefon: +45 3945 9506

Tiltrædelse:
Ultimo august / primo september 2018


Ansøgningsfrist d. 14.05.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



PwC - Revision | Rådgivning | Skat - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


PwC - Revision | Rådgivning | Skat
PwC - Revision | Rådgivning | Skat
Assurance (revision), Tax (skat, moms og afgifter), Advisory (rådgivning).

Placering
Strandvejen 44
2900 Hellerup
Hellerup, Holbæk, Slagelse, Hillerød, Odense, Næstved, Trekantområdet, Ringkøbing, Esbjerg, Skjern, Herning, Århus, Holstebro, Skive, Aalborg, Sønderborg.
Branche

Advokat & Revision

Advokat & Revision rummer udelukkende advokat og revisionsfirmaer. Der er mange hundrede små og store firmaer i branchen.

Logo: PwC - Revision | Rådgivning | Skat
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.pwc.dk/karriere

PwC - Revision | Rådgivning | Skat i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://itu.jobbank.dk/job/1155916/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT