Application Manager med fokus på end-to-end løsninger og stabil drift

ATP

Fuldtidsjob
Nordsjælland

I ATP’s it-afdeling er vores ambition at være Danmarks mest forretningsvendte it-organisation. Vi oplever en rivende udvikling og vækst, hvilket kræver et tæt samarbejde mellem vores it-organisation, ATP’s forretning samt eksterne it-leverandører. Derfor søger vi en Application Manager, der kan bringe forretningsidéer til stabile driftsløsninger end-to-end.

Du kobler forretningsbehov med den rigtige løsning
Hos os kommer du til at spille en afgørende rolle i IT Application Management, hvor vi primært har ansvaret for stabil drift, vedligehold og videreudvikling af vores eksisterende it-systemer.

Som vores nye Application Manager er du med til at sikre, at vores it-løsninger og ATP’s forretningsprocesser går op i en højere enhed, og at vi hele tiden har øje for kontinuerlige forbedringstiltag. I tæt samarbejde med eksterne it-leverandører sikrer du, at applikationsleverancerne lever op til vores høje krav inden for it-arkitektur, integrationer til eksterne parter og end-to-end løsninger. Derudover får du mulighed for at præge dine egne opgaver, der bl.a. består i at:

  • rådgive forretningen om løsningsmodeller, cost/benefit scenarier og arkitektur fra en it-vinkel
  • bistå forretningen med tekniske inputs ved nye forretningskrav og ændringer
  • analysere og fejlfinde i samarbejde med leverandører og forretningen ved driftsproblemer
  • drive tekniske opgaver og afklaringer i samråd med forretningen og leverandørerne forankre løsningerne i vores produktionsmiljøer, når de skal implementeres.
  • fungere som teknisk projektleder i forhold til tekniske afklaringer i samråd med forretningen og leverandørerne samt forankre løsningerne i vores produktionsmiljøer, når de skal implementeres.

Du opbygger hurtigt et indgående kendskab til ATP’s forretningsprocesser og arbejder sammen med øvrige afdelinger i IT, eksempelvis Solution Architects og Service Integration Managers.

Du tænker holistisk med fokus på den gode kundeoplevelse
I ATP er vores mantra altid at levere en god kundeoplevelse – og det gennemsyrer de it-løsninger, vi leverer. For at blive en succes hos os forventer vi, at du altid har kundeperspektivet i baghovedet, når vi udvikler nye løsninger. Du kommer ikke til at udvikle i it-systemerne – dette gøres af leverandørerne. Du har en relevant videregående uddannelse, og så forventer vi derudover, at du:

  • har erfaring med applikationsudvikling eller drift – på Arkitekt, Senior eller Team Lead niveau
  • har kendskab til arbejdet med agil udvikling, så du kan understøtte den agile transformation, vi er i gang med
  • kan kommunikere teknisk indhold på en letforståelig måde til forretningen
  • har kendskab til .Net & SQL udviklings- og arkitekturprincipper
  • har et godt humør og en udadvendt personlighed.

En af landets mest attraktive it-arbejdspladser
For nylig indtog ATP en 6. plads i 2017-udgaven af Ingeniøren og Version2’s IT Company Rank, der oplister Danmarks 50 største it-arbejdspladser ud fra attraktivitet. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, en god positiv og faglig orienteret omgangstone samt et fokus på det hele menneske i forhold til work-life balance.

Sådan søger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 2. marts. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Kjærbo Nielsen på tlf. 2499 9194.


Ansøgningsfrist d. 02.03.2018

Fuldtidsjob
Nordsjælland
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Software



ATP - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


ATP
ATP
ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Placering
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Hillerød, Allerød, Vordingborg, Haderslev, Holstebro og Frederikshavn.
Branche

Finans, Forsikring & Pension

Banker, sparekasser, forsikringsselskaber og pensionsselskaber og foreninger er de vigtigste virksomheder i denne branche.

Logo: ATP
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.atp.dk/wcm/nyheder.nsf/RSSNews?ReadForm&newscat=presse

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.atp.dk

ATP i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://itu.jobbank.dk/job/1127198/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT