Studiejob - UX/UI Designer

Tryg Forsikring A/S

Studiejob
Storkøbenhavn

Tryg Forsikring er et af Danmarks ledende finansielle selskaber, også når det gælder online tilstedeværelse. Den position ønsker vi at fastholde og styrke, og derfor søger vi en studerende, der kan hjælpe os med at skabe endnu bedre brugeroplevelser på tryg.dk.

Hvad skal du lave?

Trygs online-afdeling varetager tryg.dk og de digitale selvbetjeningsløsninger (fx Min side og digital skadesanmeldelse). Vi arbejder i et spændingsfelt mellem forretning og IT, og i øjeblikket er der stort fokus på udvikling af digitale løsninger.

Som Student UX/UI Designer vil du indgå i afdelingens UX-team, der arbejder på at skabe den optimale brugeroplevelse på vores løsninger. Vi er både involveret i udarbejdelsen af nye features og services samt optimering af det eksisterende.

Vi tilpasser dine arbejdsopgaver alt efter dine interesser og kvalifikationer, men vi forestiller os, at de fx kan omfatte:

  • udarbejdelse af wireframes, mockups og prototyper
  • identificering af brugerbehov og udarbejdelse af user journeys
  • visualisering af koncepter og idéer internt i forretningen
  • deltagelse i det løbende arbejde med vores designsystem
  • indsamling og analyse af user insights gennem fx brugerundersøgelser og a/b tests

Hvad kan vi give dig?

  • Du får ansvar, spændende opgaver og rig mulighed for at udnytte og videreudvikle din faglighed.
  • Du bliver en del af en energisk og kompetent afdeling, der hele tiden udvikler sig og hvor der er rig mulighed for sparring
  • Du får mulighed for at arbejde med et af Danmarks helt store brands på et splinternyt site, der bliver besøgt over 15 millioner gange om året
  • Du bliver en del af en stor organisation og kan udvikle dit netværk
  • Gode arbejdsforhold, fri tilrettelæggelse af din arbejdstid og gode kollegaer

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse (fx fra ITU-universitetet). Du har måske erfaring fra andre studiejobs, men vigtigst er det, at du brænder for at prøve din faglighed af i praksis.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • kan skabe koncepter og designs, der balancerer brugervenlighed og forretningsmål og som er baseret på indsigter fra data og brugerinddragelse
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • kan argumentere og kæmpe for dine designvalg, og at du er klar på at skulle gå i dialog med en bred vifte af kollegaer
  • kan arbejde i Axure, Sketch, Adobe-pakken og eventuelt andre lignende værktøjer
  • kan arbejde ca. 15 timer om ugen på hovedkontoret i Ballerup (vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioderne).

Send os din ansøgning og CV, samt eksempler på UX/UI-projekter, du har været involveret i. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte UX Lead, Mads Dreisig-Johansen, på telefon +45 51 24 73 63. Ansøgningsfristen er fredag d. 26. januar 2018, men send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende evaluerer kandidater til stillingen.


Ansøg inden 3 dage (26.01.2018)

Studiejob
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
IT
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Tryg Forsikring A/S - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Branche

Finans, Forsikring & Pension

Banker, sparekasser, forsikringsselskaber og pensionsselskaber og foreninger er de vigtigste virksomheder i denne branche.

Logo: Tryg Forsikring A/S
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

tryg.com/dk/karriere

Tryg Forsikring A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://itu.jobbank.dk/job/1109014/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT