Ambitiøs digitaliseringskonsulent med teknisk baggrund til Teknik- og Miljøforvaltningen (barselsvikariat)

Københavns Kommune

Vikariat
Øresundsregionen

Har du erfaring med systemforvaltning og systemunderstøttelse? Har du lyst til at bruge dine kompetencer på at højne den digitale modenhed i en forvaltning i rivende udvikling? Så kan du blive en del af vores compliance team i Teknik- og Miljøforvaltningens centrale digitaliseringsenhed.

Københavns Kommune har med visionen “Fællesskab København” sat en klar retning for, hvordan byen skal udvikle sig de kommende år – som en levende by, en ansvarlig by og en by med kant. København er kendt i hele verden for sin klima- og miljøindsats, som verdens bedste cykelby, som en af de hovedstæder i verden, hvor det er allerbedst at leve til hverdag og som et udstillingsvindue for arkitektur og teknologiløsninger. Til at understøtte byens udvikling søger vi en digitaliseringskonsulent, som brænder for at drive rammerne for vores systemportefølje.

Digitaliseringsenhedens kerneopgave er at rådgive og samarbejde med vores forretning og sikre en sammenhængende IT-understøttelse, der er kendetegnet ved helhedssyn, planlægning og gennemførelse. Vi arbejder på at skabe et solidt grundlag for en digital forvaltning gennem governance og porteføljestyring af det eksisterende systemlandskab. Gennem udvikling af nye digitale løsninger understøtter vi øgede krav til drift og vedligehold af byen og de nye servicekrav, som følger med byens befolkningstilvækst. Digitaliseringsenheden arbejder tæt sammen med resten af forvaltningen, eksterne system- og driftsleverandører samt Københavns Kommunes interne Shared Service Center, Koncern IT.

Kompetent systemvaretagelse
Stillingerne er placeret i vores compliance team, der har ansvaret for at konsolidere forvaltningens eksisterende systemportefølje og rådgive systemejere om leverandørstyring, change- og contract management og informationssikkerhed i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Som digitaliseringskonsulent i compliance teamet skal du:

  • bidrage til professionel systemforvaltning ved at varetage rollen som bindeled mellem forretningen og vores Shared Service Center
  • varetage det tekniske systemejerskab for en bred vifte af små og mellemstore IT-systemer, så de lever op til vores IT-sikkerhedskrav
  • være med til at udvikle og implementere systemejerkonceptet i forvaltningen
  • i samarbejde med faglige systemejere i forretningen sørge for, at systemerne er veldokumenterede, har den rette tilgængelighed og kapacitet, og at der er opsat det nødvendige beredskab
  • fungere som rådgivende digitaliseringskonsulent i tæt samarbejde med fagområderne om at analysere, kortlægge eller risikovurdere systemer
  • afdække brugernes behov for systemunderstøttelse til deres daglige opgaveløsning og yde teknisk rådgivning om udvikling af IT-løsninger

Digitaliseringsenheden er ansvarlig for mange digitale forandringer, der skal forankres i driften, og du kommer derfor – med udgangspunkt i din viden, interesse og kompetencer – til at indgå i projekter og udviklingsopgaver.

Stærk teknisk profil med et udpræget samarbejdsgen
Du kommunikerer komplekse problemstillinger klart og forståeligt, hvad end du taler med vores leverandørs teknikere, medarbejdere og ledere i forvaltningens fagområder eller direktionen. Vi forventer, at du er bevidst om, at vi arbejder for, at vi så effektivt som muligt understøtter vores brugeres dagligdag og opgaveløsning.

Du besidder systemmæssig forståelse og har en analytisk og vedholdende tilgang til problemløsning. Du kan lide at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer, har erfaring med leverandør- og kontaktstyring, og du kan hurtigt sætte dig ind i tekniske problemstillinger og finde nye løsninger. Du har meget gerne have kendskab til ITIL og ISO 27001/2 og har evt. en certificering, men det er ikke et krav.

Vi søger en kollega, der er udadvendt og en god formidler, empatisk og imødekommende. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du formår at bevare overblikket i en eventuel beredskabs- og krisesituation. Du kan gå selvstændigt til opgaveløsningen men har samtidig et udpræget samarbejdsgen.

Vi tilbyder
Digitaliseringsenheden består i dag af 26 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde og specialiseringer, der sætter stor pris på det sociale miljø. Vi er i konstant udvikling, og vores dagligdag er præget af højt tempo og et godt humør. Vi lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen, høj faglighed, en uformel omgangstone og et godt kollegialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2018 eller snarest derefter. 37-timers arbejdsuge (flekstid) inkl. frokostpause. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsen vil være gældende i hele 2018.

Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Mette Hye-Knudsen på 2244 9789.

via nedenstående link senest fredag den 3. november 2017

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Stab
TMF Stab varetager forretningsstyringen af – og yder forretningsrådgivning til Teknik- og Miljøforvaltningen inden for områderne jura, HR, økonomi, digitalisering, kommunikation og organisationsudvikling.


Ansøgningsfrist d. 03.11.2017

Vikariat
Øresundsregionen
IT
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Teknik
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 12.10.2017, sidst opdateret d. 12.10.2017




Københavns Kommune - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Københavns Kommune
Københavns Kommune
Vi udvikler Danmarks hovedstad og servicerer over 500.000 københavnere.

Placering
Rådhuset
1599 København V
København
Branche

Kommuner

Kommunerne er meget forskellige, men løser alle offentlige serviceopgaver inden for skole, ældrepleje, sundhed, veje og anlæg, kultur og anden borgerservice.

Logo: Københavns Kommune
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kk.dk

Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://itu.jobbank.dk/job/1069446/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT