Get latest jobs before others

Pædagog til Svenstrup Børnehus

Odense Kommune



Pædagoger til Svenstrup Børnehus
Børnehuset Svenstrup søger to positive, engagerede og fagligt stolte pædagoger, som har noget på hjerte i forhold til at give børn de bedste vilkår, så alle børn oplever følelsen af at lykkes.

Den ene stilling er en pædagog i vuggestuen og den anden stilling er en pædagog, som brænder for børns sproglige udvikling og børn i udsatte positioner.

Om os
Børnehuset Svenstrup er en del af Børneinstitution Syd – Syd Vest, som også består af børnehusene: Lungstedvangen, Bellinge, Ranunkelhaven, Dyrup, Tranehøjen, Livstræet, Kosmos & Kærsgård.

Svenstrup er et kommunalt børnehus, som har 24 vuggestuebørn og 32 – 40 børnehavebørn.

I Børnehuset Svenstrup arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer. Vi arbejder med stærke børnefællesskaber og bruger Low arousal ifht. at regulere stemninger i børnene/børnegrupperne.

Vores daglige pædagogiske praksis tager afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan og i at børns læring og udvikling sker gennem leg.

Om dig
Vi forventer af vores nye kollegaer, at I:

  • Har noget på hjerte – og kan motivere børnene ud fra dette
  • Er fagligt velfunderet – og tør være nysgerrige på kollegers og egen faglighed
  • Kan planlægge og udvikle det daglige pædagogiske arbejde – både alene og sammen med kolleger
  • Tør være i det ukendte og følge børnenes nysgerrighed
  • Kan fastholde et godt overblik i en omskiftelig hverdag
  • Har et godt humør, let til grin og et positivt menneskesyn
  • Ikke synes der findes møgvejr, da en stor del af vores pædagogiske arbejde foregår udendørs

Vi tilbyder

  • Et børnehus med åbne døre imellem stuerne og med et ønske om at samarbejde på tværs af børnegrupperne
  • Et børnehus, hvor vi tror på at børn udvikler sig allerbedst i trygge og anerkendende læringsmiljøer
  • En god personalegruppe, hvor faglighed, omsorg for hinanden og godt humør prioriteres højt
  • Et børnehus med glade børn og engagerede forældre
  • Kolleger, som tør øve sig og også tale om det, som er svært i de pædagogiske opgaver

Om stillingerne
Stillingen i vuggestuen (35 timer):

  • Vi prioriterer at være meget på gulvet og være aktive sammen med børnene
  • Du skal derfor turde – og kunne – gøre dig interessant for børnene, følge deres fantasi og være klar til at møde både hunde, krokodiller, busser og dansende bavianer på stuen

Stillingen med sprog og Børn i udsatte positioner (30 timer):

  • Du har erfaring med og brænder for at styrke børns sproglige udvikling og kan planlægge praksis ud fra resultaterne i sprogvurderingerne
  • Du har erfaring i at arbejde med børn i udsatte positioner og kan planlægge en pædagogisk praksis omkring en børnegruppe, hvor børnenes behov tilgodeses
  • Du kender til at arbejde efter principperne i Low arousal
  • Du skal kunne være i, at du ikke nødvendigvis hører til en specifik børnegruppe, men arbejder på tværs i huset

For begge stillinger forventes det, at du kan arbejde indenfor Børnehusets åbningstid, som er mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 16.40 og fredag fra kl. 6.30 til kl. 16.05.

Vil du vide mere?
Vi opfordrer dig til at besøge børnehuset i uge 20 eller uge 21. Ring og aftal tid først. Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Jette Rysgaard på 63 75 36 94 eller på mail [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Begge stillinger er til besættelse fra den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter (ferie i uge 28, 29 & 30).

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 26. maj 2024. Husk at skrive, hvilken stilling du søger.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. maj 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
26. maj 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. juli 2024

Kontaktperson:
Jette Rysgaard

Tlf. nr.:
63 75 36 94

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2562627//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.