Get latest jobs before others

Tre ergoterapeuter søges til Trænings-og rehabiliteringscentret (TRC)

Lyngby-Taarbæk Kommune



Tre ergoterapeuter søges til Trænings-og rehabiliteringscentret (TRC) med kompetencer og interesse for geriatrisk og neurologisk døgnrehabilitering.

Har du stærke relationelle kompetencer og brænder du for at være en del af et større tværfagligt fællesskab, som skaber værdi for borgerne – så læs videre!
To af vores kollegaer søger andre udfordringer, og en går på barsel, hvorfor vi har to faste stillinger og et barselsvikariat til besættelse 1.6.2024 eller hurtigst muligt derefter på de midlertidige døgnpladser.
Vi søger 1 ergoterapeut ind i det neurologiske speciale og 2 ind i det geriatriske speciale, hvor den ene stilling er et barselsvikariat.
Trænings- og Rehabiliteringscenter (TRC) ligger i hjertet af Lyngby i naturskønne omgivelser og har ansvaret for kommunens midlertidige døgnpladser, for ambulant genoptræning, det mobile akutteam samt det tværgående aftensygeplejersketeam. Døgnrehabilitering har i alt 40 midlertidige døgnrehabiliteringspladser fordelt i fem tværfaglige teams, hvoraf et team varetager det neurologiske speciale. De midlertidige pladser modtager i overvejende grad borgere, som har et forudgående indlæggelsesforløb på hospital, men også borgere indlagt fra eget hjem samt borgere med behov for palliativ indsats.
Ergoterapeutens opgaver dækker bredt over forskellige områder indenfor rehabilitering og genoptræning. Relationel koordinering mellem TRC, hjemmeplejen og kommunes øvrige samarbejdspartnere er et vigtigt fundament for løsningen af kerneopgaven.

Alle indsatserne bygger på en tilgang, som tager afsæt i den motiverende samtale, sundhedspædagogik og empowerment. Med udgangspunkt i OTIPM arbejder vi udpræget aktivitetsbaseret, således at motivation, ressourcer samt mål og plan tydeligt afspejles i borgernes forløb.
En væsentlig del af borgerens forløb er at sikre en god overgang fra døgnrehabilitering til eget hjem, og som led i dette laves der ofte hjemmebesøg, som også kan suppleres med træningsseancer i eget hjem. Formålet er at opretholde aktivitetsniveauet efter endt døgnforløb.
Vi er stolte over at være en terapeutgruppe på godt 70 terapeuter, hvor vi er 19 terapeuter, der er tilknyttet døgnrehabilitering. Arbejdsintensiteten er krydret med engagerede kollegaer, ledere og samarbejdspartnere, med solid faglighed og trivsel, samt et godt socialt miljø. Vi høster stor anerkendelse af den terapeutiske opgavevaretagelse internt i kommunen samt fra borgerne.
Vi er en arbejdsplads som prioriterer arbejdsmiljøet igennem sociale aktiviteter og griber hverdagen med en god portion humor.
En af vores to udviklingsterapeuter fortæller følgende:
Her vægter vi den faglige sparring og udvikling højt i tæt tværfagligt miljø, med borgeren i centrum, og du vil som vores nye kollega kunne opleve at din faglige udvikling ikke står stille. Her bringes dine kompetencer i spil til gavn for både dine kollegaer og borgerne.
Hvem er du?
Vi søger 3 kollegaer, med interesse og gerne kendskab til både neurologi og geriatri og som er en teamspiller, med et kendskab til en sundhedspædagogisk tilgang, der vil bidrage med inspiration til vores faglige kompetencer.
Vi tilbyder dig:

  • Faglig udvikling, sparring og supervision såvel mono- og tværfagligt
  • Nærværende terapeutfaglig ledelse
  • Indflydelse på eget arbejde omkring borgerforløb
  • En grundig introduktion og mentorordning med kollegial opfølgning
  • Et godt socialt fællesskab og trivsel som en stor del af hverdagen

Du må meget gerne i din ansøgning skrive om du er interesseret i at blive taget i betragtning til det neurologiske- eller geriatriske speciale.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder, Mia Verner Jakobsen på tlf.: 23 34 86 91
Du kan læse mere om os, vores visioner og kerneopgaven på: www.traening-rehab.ltk.dk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er på 32-37 timer i dagvagt, hver anden uge har man en dag med en senvagt til kl. 17.00 og vi arbejder i lørdagsvagt hver 6. weekend. Vi er fleksible og vil forsøge at tilgodese dine eventuelle ønsker.
Ansøgningsfrist: den 20/5- 24 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt d. 23/5-24
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Job info
Ansættelsesforhold
32 - 37 timer

Job kategori
Voksne, Ældre og Sundhed

Ansøgningsfrist
Mandag den 20. maj 2024 kl. 12.00

Tiltrædelse
1. juni 2024

Arbejdssted
Træning og Rehabiliteringscenter, Døgnrehabiliterings, Lyngby Hovedgade 1A, 2800 Lyngby

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lyngby-Taarbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (20 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2562093//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.