Get latest jobs before others

Akademikernes A-kasse søger en driftsansvarlig til Startup-team

Akademikernes A-kasse



Vil du være med til at hjælpe kommende iværksættere med at få en god start på deres karriere som selvstændige og dermed bane vej for kommende virksomheders succes? Så har du nu muligheden for at blive en del af Danmarks største iværksætterprogram.

Akademikernes Startup udvikler og driver tilbud til vores medlemmer, der enten overvejer at blive iværksættere eller allerede har taget springet ind i iværksætterverdenen. Vores primære medlemstilbud i øjeblikket er Startup Growth, 3-måneders inkubator-program, der sigter mod at tilbyde et intensivt og professionelt forløb med daglige program-elementer.

Efter 8 års drift har København haft over 1400 startups gennem programmet fordelt på 22 hold.

Bliv en del af et værdiskabende team
Vi søger en engageret medarbejder til vores Medlemstilbudsafdeling, hvis formål er at agere brobygger mellem vores medlemmer og arbejdsmarkedet – og at skabe relevante medlemsrettede tilbud. Vores mål er at tiltrække og fastholde medlemmer og få dem stærkt videre i alle arbejdslivets overgange. Vi mener, at iværksætteri er for alle, og derfor hjælper vi alle typer af iværksættere, lige fra skalérbare virksomheder til konsulenten i en enkeltmandsvirksomhed.

Primære opgaver og ansvarsområder
Kernefokus for den Driftsansvarlig er at sikre, at alle opgaver bliver håndteret effektivt, og vores medlemmer altid oplever den højeste grad af tilfredshed. Du vil være en central del af et dedikeret team bestående af fem kollegaer, hvor du vil være den sjette medarbejder i dette stærke arbejdsfællesskab.

Vi søger en kandidat, der ikke nødvendigvis har erfaring inden for iværksætteri, men som kan påtage sig ansvaret for at drive og udvikle på processerne i følgende områder:

Event Management
Koordinering af 200-250 program-elementer årligt, herunder planlægning, invitationer, håndtering, afvikling, opfølgning og evaluering med henblik på at forbedre fremtidig drift.

Servicedesk
Koordinering af indkomne beskeder fra medlemmer via mail, i CRM-systemet og i forbindelse med den daglige drift af iværksætterprogrammet.

Facility Management
Koordinering af medlemshenvendte lokaler i Startup, herunder sikring af en høj standard for detaljen for oplevelsen af faciliteterne.

Hvervningsaktiviteter
Planlægning og gennemførelse af åbent hus-arrangementer, udarbejdelser af plakater og flyers, opsætning af møder med interessenter samt koordinering med andre afdelinger for at sikre en vellykket eksekvering af det kommende startup-program.

Indkøb & afregning
Ansvar for indkøb og afstemning med økonomiafdelingen af alle nødvendige ressourcer til drift af startupprogrammet.

Du vil opleve en hverdag præget af stor variation, hvor evnen til at jonglere med flere forskelligartede opgaver er essentiel.

Vi søger en kandidat med følgende kompetencer:

  • Erfaring med at arrangere events med fokus på den gode oplevelse
  • Praktisk erfaring med at planlægning og strukturering af arbejdstiden, så de vigtigste opgaver prioriteres
  • Evnen til at gennemtænke arrangementer grundigt for at undgå overraskelser på selve dagen
  • Erfaring med planlægning, udvikling og eksekvering
  • Trives med mange forskellige persontyper og skabe stærke communities.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk og markedsledende organisation, hvor vi giver plads til din faglige og personlige udvikling, og du vil opleve et godt arbejdsmiljø med en uformel tone.

Akademikernes A-kasse er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv passer sammen. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder og politiske tilhørsforhold til at søge.

Er du interesseret?
Vi tilbyder en midlertidig deltidsstilling på 30 timer om ugen der løber over en periode på 12 måneder,

og vi forestiller os du har en HK-baggrund eller en baggrund inden for kontoradministration.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte David Odgaard Ravn, Startup Manager i København på mobil +45 3060 9068 eller Mikkel Stausholm, Produkt Manager på mobil +45 4241 1985.

I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om at sende et såkaldt ’motiveret CV’, hvor du i starten af dit CV kort beskriver, hvorfor du søger stillingen og fremhæver relevante erfaringer. Du må også meget gerne fortælle om én overraskende ting, som netop du kan byde ind med fagligt eller kollegialt.

Hvis du søger via TheHub, skal din ansøgning være i én samlet PDF der uploades under 'CV'.

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV senest den 28. maj 2024. Forventet start 15. august 2024.

Der afholdes samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Afdeling: Medlemstilbud

Ansøgningsfrist: 28 May 2024

Placering: København / Vester Farimagsgade, 13, 1606, København V, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Akademikernes A-kasse



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Akademikernes A-kasse

Vester Farimagsgade 13, 1606 København V

Akademikernes A-kasse er landets suverænt største a-kasse for akademikere. Vi er a-kassen, der vil mest og koster mindst.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2559272//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.