Get latest jobs before others

Gruppeleder med solid erfaring indenfor arbejdsmiljøkoordinering

Energinet



Vær med til at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed i vores store anlægsprojekter. Som gruppeleder for arbejdsmiljøkoordinatorer i region Syddanmark får du en vigtig rolle som fagleder i gruppen og sikrer sammen med gruppelederkolleger og afdelingsledere faglig koordinering og samarbejde på tværs.

Vi har etableret en ny koncernfunktion for HSE, hvor vi i fire tæt samarbejdende afdelinger har samlet alle de gode kræfter, som før har været placeret ude i selskaberne.

Faglig koordinering og overblik over opgaver og ressourcer
Energinet har ansvaret for at etablere og vedligeholde ”energiens motorveje” samt sikre, at vi kan indpasse stadig mere vedvarende energi i el-nettet. I kraft af dette store ansvar står Energinet overfor mange nye anlægsprojekter frem mod 2050. Det kræver forandring og overblik at lykkes med dette, samtidigt med at vi øger arbejdsmiljø- og sikkerhedsniveauet på vores byggepladser og anlæg.

Med base på hovedkontoret i Fredericia bliver du en del af en afdeling med et højt fagligt niveau og mange forskelligartede baggrunde. Du bliver gruppeleder for ca. 8-10 arbejdsmiljø-
koordinatorer og indgår sammen med to gruppeleder-kolleger i et konsolideret gruppelederteam med højt fokus på sparring og videndeling samt ressourcestyring på tværs af grupperne.

Som gruppeleder koordinerer og fordeler du arbejdsopgaverne i din faggruppe, og har derved både det ressourcemæssige og det faglige overblik i gruppen, som gør dig i stand til at sikre en fokuseret opgaveløsning, når der er spidsbelastninger i projekterne, eller når nye projekter skal bemandes. Du er med til at påvirke gruppens faglige udvikling, og bidrager som sparrings-
partner for din gruppes faglige udvikling til at udvikle dem i den rigtige retning, både individuelt og som team.

Sideløbende deltager du i det omfang, det er relevant, i at løse gruppens opgaver (tilknyttet et eller flere anlægsprojekter), ligesom du tager ansvar for at udvikle fagområdet og deltager i tværgående udvikling. Et tværgående projekt, som det vil være vigtigt, at du deltager i, er at forankre og understøtte vores nye hændelsesregistreringssystem, Synergi Life.

Erfaren arbejdsmiljøkoordinator med interesse for faglig ledelse
Du har gennem minimum 5 års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator P+B opnået omfattende indsigt i fagområdet, som gør dig i stand til at se sammenhænge med andre fagområder og løse komplekse problemstillinger. Du er vant til og trives i at træffe hurtige beslutninger, når det er nødvendigt, for at sikre fremdrift samt faglig og ressourcemæssig prioritering. Samtidig er du en god kommunikator, som kan færdes på alle niveauer og trives i en rolle, hvor du går foran.

Som gruppeleder skal du kunne se dig selv gå foran som ambassadør for Energinets adfærdsprincipper, som handler om at forpligte sig til fællesskabet, læne sig ind over forandringer og holde hinanden op på beslutninger.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, men det er et krav, at du har arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen og en solid viden om arbejdsmiljølovgivning. Desuden er kørekort til personbil et krav, så du kan komme ud til vores byggepladser.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 26. maj 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 10. juni, hvor vi holder 1. samtale online og 14. juni, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende gruppeleder kollega, eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller ring til gruppeleder Jeanne Norspang på tlf. 2382 0073 eller gruppeleder Charlotte Gjørup Ægidius på tlf. 6124 4356.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2555286//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.