Get latest jobs before others

Praktikanter til Rigshospitalets stab for Værdi & Sammenhæng

Region Hovedstaden



Vi søger dygtige studerende til efteråret, der brænder for at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen og som ønsker at afprøve sine teoretiske og metodiske færdigheder på Danmarks største hospital. Du bliver en del af Rigshospitalets nyetablerede stab for Værdi & Sammenhæng og får mulighed for at arbejde tæt på helt centrale udviklingsdagsordener for fremtidens sundhedsvæsen, tæt på Rigshospitalets kliniske afdelinger og stabens ledergruppe.

Om staben Værdi & Sammenhæng på Rigshospitalet
Rigshospitalet er et specialiseret hospital for hele Danmark med behandling, forskning, innovation og uddannelse på højeste internationale niveau. På Rigshospitalet er vores vision at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. 12.000 ansatte er hver dag med til at løfte denne opgave og som praktikant hos os, bliver du en del af en nyetableret stab på 75 medarbejdere og ledere med en bred portefølje af opgaver, som arbejder med kliniknær understøttelse af hospitalets udvikling, sammenhæng og værdi for patienten.

Staben består af:

  • Enhed for Forskning & Innovation
  • Enhed for Kvalitet & Patientsikkerhed
  • Enhed for Digitalisering & AI
  • Enhed for Sammenhængende Patientforløb
  • Udviklingsfunktion for Værdi for Patienten
  • Sekretariat for stabschefen

Vi søger praktikanter, der kan hjælpe med at understøtte, hvordan vi i staben og ledergruppen arbejder med at skabe fælles overblik, planlægge mere effektivt, prioritere i forhold til behov og værdiskabelse samt indgå i konkrete udviklingsprojekter og kliniknære opgaver.

Din hverdag hos os
Som praktikant hos os får du et unikt indblik i det danske sundhedsvæsen tæt på klinikken, og bliver en del af et fagligt udviklende miljø. Du kan forvente at blive udfordret, få ansvar og prøve dig selv af med forskellige typer af arbejdsopgaver.

For os er det helt centralt at dit praktikantforløb er udviklende, lærerigt og med mulighed for at bidrage til konkrete projekter og værdiskabelse.

Til efterårssemesteret i 2024 søger vi praktikanter til alle enheder i staben. Se en kort beskrivelse af enhederne og eksempler på arbejdsopgaver nederst i stillingsopslaget.

Du vil som udgangspunkt være tilknyttet én enhed som praktikant og får her en fast praktikantvejleder. Dog arbejder vi i staben på tværs af enheder, og der vil derfor være mulighed for at indgå i projekter og initiativer, der går på tværs.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at du:

  • Har interesse i det danske sundhedsvæsen og samfundsudvikling
  • Har et højt fagligt niveau
  • Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Arbejder selvstændigt og udviser initiativ.
  • Er nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber primo september 2024 til medio januar 2025.

Det er afgørende, at praktikforløbet er meritgivende, og at du optjener ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

Arbejdsstedet er Staben for Værdi & Sammenhæng på Blegdamsvej, 2100 København Ø. Det ugentlige timetal er som udgangspunkt 30-37 timer. Praktikken er ulønnet.

Vil du vide mere?
Få mere at vide om praktikantstillingerne ved at kontakte stabschef Jesper Juel-Helwig på tlf.nr. 5089 7810 eller Cathrine Everhøj på tlf.nr. 2064 3424.

Er du interesseret?
Send din ansøgning inkl. eksamensbeviser, karakteroversigt og CV. Hvis du er interesseret i praktikforløb i en specifik enhed, må du meget gerne angive det i din ansøgning. Du er også velkommen til at sende en generel ansøgning.

Beskrivelser af enheder samt eksempler på mulige opgaver
Enhed for Forskning & Innovation
I enhed for Forskning & Innovation arbejder vi for at skabe værdi for patienten, personalet og det samlede sundhedsvæsen ved at understøtte forskningsbaseret innovation på tværs af hele Rigshospitalet. Til enheden søger vi to profiler:

    • BETA.HEALTH Kommunikation
    • Innovationsakademiet
    BETA.HEALTH er Danmarks nationale innovationsplatform, finansieret af Novo Nordisk Fonden, der to gange årligt uddeler bevillinger og acceleratorforløb til innovative sundhedsprojekter, som forener klinisk forskning, nye teknologier og partnerskaber for at løse store udfordringer inden for sundhedssektoren. Dette afføder mange spændende formidlingsopgaver af innovationsprogrammet og de deltagende projekter.

    Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikationsfaglig uddannelse på fx RUC, KUA, Aalborg Universitet, DMJX eller måske noget helt femte.

    Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at:

    • Tilrettelægge og skrive historier samt versionere til LinkedIn (primært), hjemmeside, intranet, nyhedsbreve osv.
    • Være med til at udvikle og planlægge kommunikationsindsats
    • Lave interviews og case-portrætter
    • Tilrettelægge, producere og redigere film til SoMe
    • Designe grafisk materiale som plakater, invitationer, grafikker mm.

    Bemærk: Det er en forudsætning, at du kan begå dig på engelsk, da størstedelen af formidlingen af BETA.HEALTH foregår på engelsk.

      Rigshospitalets innovationsakademi udspringer af Novo Nordisk Fondens nationale innovationsplatform, BETA.HEALTH, men er åbent for alle ansatte på Rigshospitalet, kollegaer på andre hospitaler og i økosystemet bredt. Akademiets primære opgave er at styrke innovationskompetencerne og stimulere innovationskulturen på hospitalet. Dette gør vi dels ved at udbyde kurser og workshops i konkrete innovationsfaglige metoder og praktisk viden, og dels ved at synliggøre gode eksempler på innovative tiltag. Innovationsarbejdet på Rigshospitalet har til formål at sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde borgerne den bedste behandling. Det betyder, at de nye løsninger, vi udvikler både skal give bedre patientbehandling og samtidig være ressourceeffektiv.

      Eksempler på mulige opgaver:

      • Koordinering og eksekvering af akademiets moduler
      • Finde egnede talere til programmet og afvikle innovationsakademiets moduler
      • Designe formidling af innovationsprojekter ved konferencer og branchebegivenheder

      Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed
      I Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed arbejder vi med understøttelse af, at klinikere har de bedste rammer og viden for at fremme kvalitet og patientsikkerhed i deres kliniske hverdag til gavn for patienten og vi bidrager til den evidensbaserede praksis – lokalt, nationalt og internationalt. Enheden arbejder bl.a. med datadrevet klinisk kvalitet, evidens og forbedringsarbejde fra analyse til implementering og kliniknær evaluering, specialiseret hjemmebehandling, der understøtter at patienterne tilbydes den bedst mulig behandling i eget hjem samt patientsikkerhed med drift, analyse og undervisning.

      Du vil skulle arbejde med data i de forskellige IT-systemer relateret til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde, deltage i delelementer – analyse, facilitering, implementering og formidling – ift. vores hovedopgaver og igangværende projekter. Du vil også få mulighed for selvstændigt at udarbejde analyser og projektforslag, der hvor du ser værdiskabende muligheder.

      Enhed for Digitalisering & AI
      Vi understøtter og rådgiver om muligheder og implementering anvendelse af digitale værktøjer i klinikken, herunder AI, i tæt samarbejde med stabens øvrige enheder og på tværs af Rigshospitalet og i samspil med Region Hovedstaden. Der er en lang række opgaver du vil blive involveret i, fra kliniknær drift til understøttelse af hospitalets arbejde med fx AI projekter. Blandt andet arbejder vi pt. med at udarbejde et overblik over Rigshospitalets AI projekter, udarbejde et inspirationskatalog på baggrund heraf samt styrke vejledningen og understøtte nye AI projekter.

      Enhed for Sammenhængende Patientforløb
      I Enhed for Sammenhængende Patientforløb arbejder vi med at styrke sammenhængen i patientens forløb før, under og efter behandlingen på Rigshospitalet.

      I tæt samarbejde med vores kollegaer i klinikken medvirker vi til at

      • sikre inddragelse af patienter og pårørende i patientforløbet
      • undersøgelse og behandling tilrettelægges og koordineres på en sådan måde, at ressourcerne udnyttes optimalt og med mindst mulig ventetid
      • understøtte korrekt og tidstro registrering af kræftpakkeforløb, maksimale ventetider og udredningsret
      • sikre tryg og korrekt overlevering af forløb mellem hospitaler og sektorer

      Vi er en enhed med mange forskellige fagligheder, som alle bidrager til at optimere tryghed, sammenhæng og kommunikation i patienten samlede forløb. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med forbedring af viden, kultur og arbejdsgange sammen med vores kollegaer i klinikken og de øvrige stabsenheder.

      Vi forventer, at du bl.a. vil arbejde med at understøtte optimeringen den tværsektorielle kommunikation og patientsikkerhed samt bistå med udvikling af undervisningsmateriale, oplæg og intern kommunikation på Intranet, i nyhedsbreve etc.

      Sekretariat for stabschefen

      Stabschefens sekretariat består af en sekretær og en konsulent, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med. Sekretariatet understøtter stabschefen og ledergruppen med en lang række opgaver, både intern koordinering i staben og i forhold til administrative processer og tværgående udviklingsopgaver. Hvis vi har de rette ansøgere, så søger vi to praktikanter. Begge vil indgå i tværgående udviklingsprojekter, der skal understøtte, at staben for Værdi & Sammenhæng kan yde suveræn kliniknær understøttelse af hospitalets udvikling, sammenhæng og værdi for patienten. De to praktikantroller er kort beskrevet nedenfor. Begge vil arbejde tæt sammen med stabschefen i det daglige.

      • I staben for Værdi & Sammenhæng vil vi gerne styrke vores evne til at prioritere, koordinere og følge op. Hvis du interesserer dig for portefølje- og ressourcestyring, PMO koncepter, agile planlægningsmetoder, digitale styringsværktøjer o.l. så vil du få en sjov praktikperiode. Med knappe, specialiserede ressourcer skal vi styrke vores evne til at prioritere og omprioritere bedre og baseret på værdiskabelse, tid og behov. Vi skal øge synligheden af opgaverne, så vi tydeligere og tidligere ser sammenhænge, snitflader og gaps. Vi skal kunne give overblik over opgaver, pipeline og sammenhæng. Og vi skal gøre det nemt at planlægge og prioritere i fællesskab. Som praktikant vil du blive dybt involveret i dette udviklingsarbejde.
      • I staben for Værdi & Sammenhæng vil vi gerne styrke vores interne sammenhængskraft, etablere fælles arbejdsmetoder og koncepter samt arbejde ud fra fælles emner fremfor i de enkelte enheder. Det arbejde er igangsat og du vil som praktikant skulle understøtte det videre arbejde, herunder også bidrage til at planlægge og gennemføre fælles aktiviteter, medudvikle og implementere nye koncepter mv. Hvis du interesserer dig for organisatorisk udvikling, kulturforandring, procesfacilitering og konceptudvikling, vil du få en sjov og lærerig praktikperiode.

      Afdeling:
      Blegdamsvej 9, København Ø

      Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

      Ansøgningsfrist: 19 May 2024

      This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

      view full ad at Region Hovedstaden



      save
      save deadline
      print
      mail me
      Application deadline 19 May 2024
      Geographic location

      Applicant interest

      How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



      Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

      Apply
      View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
      Get latest jobs before others


      Region Hovedstaden

      Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

      Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

      We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
      We perodically offer student internships

      More info for this company

      Talent demand All current jobs


      https://jobbank.dk/en/job/2552258//
      Karriereprofil i Jobbanken
      Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.