Get latest jobs before others

Microsoft Cloud Infrastructure Architect – fremtidens IT-arkitekt til Energinets Data Platform

Energinet



Motiveres du af at udforme fremtidens cloud infrastrukturløsninger inden for energisektoren? Energinet søger en engageret og dygtig Cloud Infrastructure Architect med dyb indsigt i Azure til at styrke vores Data Infrastructure team.

Som vores nye kollega får du mulighed for at fremme brugen af data i Energinets mange digitaliseringsinitiativer. Datainfrastruktur-platformen understøtter de brugere, som gør data tilgængeligt for applikationer, BI-værktøjer, analyser, machine learning-algoritmer mv, og giver interne og eksterne interessenter mulighed for at træffe beslutninger baseret på et solidt datagrundlag - alt sammen noget, der er med til fremme den grønne omstilling.

Velkommen til Data Infrastructure teamet

I vores team arbejder vi dedikeret med at udvikle og vedligeholde Energinets tværgående datainfrastruktur. Vores mission er at understøtte den grønne omstilling gennem avancerede og sikre dataløsninger. Vi er et team, hvor innovation, fleksibilitet, og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen.

Jobbets ansvarsområder og opgaver
Som Cloud Infrastructure Architect vil du:

  • Designe, implementere og vedligeholde sikre og skalerbare cloud-løsninger i Azure
  • Samarbejde med andre arkitekter for at sikre tværgående løsninger på Data og Analytics området
  • Samarbejde tæt med både udviklings- og driftsteams for at sikre en gnidningsløs udvikling og drift af cloud infrastrukturen
  • Rådgive og fungere som faglig spydspids indenfor cloud infrastruktur i teamet og på tværs af Data og Analytics området
  • Udvikle og vedligeholde governance- og compliancerammer til støtte for infrastruktursikkerhed

Dit fokus
I teamet værdsætter vi det gode og inspirerende samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du kan trives i et miljø, hvor samarbejde og kommunikation er i centrum. Herudover besidder du en interesse og et drive for konstant at lære og vækste fagligt.

Din profil

Du har en bred erfaring med Azure og kan demonstrere erfaring i cloud infrastrukturprojekter, og du har erfaring med IaC, principper for DevOps og CI/CD, samt kendskab til Azure CAF, cloud-scale analytics og Data Mesh. Derudover har du forståelse for kubernetes, mikroservice arkitektur og systemafkobling og kendskab til sikkerhedsprincipper som f.eks. Zero trust, Defence in Depth, m.fl.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til data- og analysebegreber og teknologier.

Du har en solid evne til at kommunikere komplekse ideer klart og præcist, og du er en teamorienteret person, der trives i et samarbejdsorienteret miljø. Du er løsningsorienteret og har en initiativrig tilgang, og du stiller gerne spørgsmål.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 26. maj 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder? Se nærmere på LinkedIn. Har du spørgsmål til jobbet? Ring til Chief Product Owner Anders Knørr Lyseen på +45 6196 2770 eller Agile People Leader Andreas Qvitzau på +45 2679 0395.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2485899//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.