Start din karriere som konsulent i et ungt og dynamisk konsulenthus
Immeo er et succesfuldt forretningsorienteret IT konsulenthus med et strategisk fokus på e-handel og digitale forretningsprocesser. Med udgangspunkt i København, arbejder vi med Danmarks mest ambitiøse virksomheder inden for e-handel, mobility, samt kunde- og serviceportaler. Her hjælper vi vores kunder med udvikling af deres forretningsstrategier gennem rådgivning, design, udvikling og teknisk implementering af digitale løsninger.

Tæt samarbejde
Som konsulent hos Immeo får du en vigtig rolle på vores projekter inden for e-business. Vi arbejder projektorienteret, og du vil indgå i et team, hvor du er med til at designe og udvikle teknisk komplekse løsninger – fra analyse og design til programmering af selve løsningen. Du er med til at sætte rammerne for vores projekter i tæt samarbejde med kunden og dine kollegaer, når I sammen udvikler og implementerer digitale forretningsløsninger. Vi løfter i flok, og derfor sidder du aldrig alene med de udfordringer der vil være, når du udvikler banebrydende løsninger.

Vi er overbeviste om, at du vil udfordres og udvikle dig mere hos os end noget andet sted i branchen
Hos Immeo vil du opleve et kontinuerligt, lærerigt og personaliseret karriereforløb, som gennem det daglige projektarbejde, intern træning og et tæt samarbejde med vores teknologipartnere, vil sætte dig i stand til effektivt at videreudvikle dine kompetencer.

Vi sørger for at skabe de optimale betingelser og sikre dig adgang til de nyeste udviklingsværktøjer, metoder og dygtigste kollegaer. Fra din første dag får du derudover tilknyttet en personlig mentor, som på baggrund af løbende evalueringer, vil hjælpe dig med at indfri dine ambitioner.

Vores faglige kompetencer spænder bredt. Vi arbejder med analyse, digital forretningsudvikling, front-end udvikling, UX, systemarkitektur, avanceret back-end udvikling og integration. Vi arbejder altid med de nyeste teknologier på markedet, når vi realiserer kundens forretningsstrategier og Customer Experience-løsninger.

Plads til det sociale
Hos os vægter det sociale højt, og derfor gør vi meget ud af at have det sjovt. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, og der skal være plads til at dele oplevelser uden for arbejdstiden. Det sker når vi fejrer vores successer på projekter, går på fredagsbar og meget mere. Vi har en fri og uformel omgangstone, og du kommer til at indgå i en organisation, hvor vi har det sjovt med et stærkt sammenhold.

Kick-start din professionelle karriere i IT branchen
Hos Immeo tror vi på, at dygtige og dedikerede mennesker skaber de bedste resultater. Som konsulent hos Immeo får du mulighed for at kick-starte din professionelle karriere i en ung start-up med højt til loftet og store faglige udviklingsmuligheder.

Er du studerende, nyuddannet eller i starten af din karriere, og vil du være med til at udvikle spændende e-business løsninger? Immeo søger lige nu Danmarks bedste kollegaer til vores konsulentteam i København.
Du stiller med dit talent, og vi lover at gøre dig endnu dygtigere.

Send os din ansøgning til job@immeo.dk