BusinessNow

BusinessNow Academy søger nye talenter

Er du klar til en udfordrende karriere som Service Management konsulent? Hvis du er nyuddannet, eller har et par års erfaring, er det måske dig, vi leder efter til et ambitiøst og spændende to-årigt Academy forløb.

BusinessNow er den største leverandør i Norden af ServiceNow løsninger, og vi er ikke bange for at give dig en masse udfordringer, frihed under ansvar og en stejl læringskurve. Hos os bliver du en del af et af Danmarks stærkeste og mest hurtigt voksende it-service teams.

Ikke nok med at du lærer fra os. Vi er også gode til at lytte til dine ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling. I takt med at du vokser med opgaverne, er der i praksis ikke nogle forhindringer for, at du selv er med til at forme dit fremtidige job.

Academy forløbet er en blanding af ”on the job training” og mere formel uddannelse i tekniske og forretningsmæssige discipliner. Vi beskæftiger os hovedsageligt med at omsætte virksomhedernes forretningskrav til tekniske løsninger. I høj grad via den yderst succesfulde og fleksible platform ”ServiceNow”.

Sidste år ansatte vi tre super dygtige dimittender i Academy forløbet, og det er denne udvikling, vi nu fortsætter.

Du er
En person med situationsfornemmelse og ikke er bange for at rådgive ud fra din viden. Det er vigtigt, at du kan begå dig hos vores kunder, hvor du altid går efter bolden – lige fra at indsamle og forstå virksomhedens forretningskrav, til at sidde koncentreret og implementere tekniske løsninger. Det er derfor et krav, at du både kan være ansvarlig for at gennemføre en workshop, men at du også har interesse for at programmere, i blandt Java script, CSS og HTML5.

Vi kan tilbyde dig
Vi kan byde dig velkommen til en virksomhed med et væld af muligheder, en flad organisation og et godt socialt miljø. Vi har en uformel og positiv omgangstone, og der er altid en kollega, som du kan spørge til råds.

Samtidig er vi ambitiøse, målrettede og sætter en ære i at lave løsninger i verdensklasse for vores kunder. Det er med denne indstilling, at vi konstant udfordrer os selv og presser grænsen for, hvad der tidligere har været muligt.

Vi er i dag 31 ansatte hvoraf 4 er partnere.



BusinessNow - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
BusinessNow er et dansk konsulenthus med speciale i at effektivisere og automatisere processer og leverancer inden for Service Management.

Placering
Automatikvej 1
2860 Søborg
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://businessnow.dk/karriere/

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.






Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT