Strategy Manager med M&A erfaring

KMD

Ballerup
Vil du gøre en forskel og være en del af et stærkt og højt profileret team, der arbejder med strategi- og M&A-projekter, kan det være dig, vi er på udkig efter. Vi tilbyder et spændende job med karrieremuligheder, hvor du kan bruge og videreudvikle dine færdigheder, samtidig med at du får en nøglerolle i strategiske projekter, der involverer kontakt til koncernledelsen i en førende nordisk IT- og softwarevirksomhed.

Stillingen

Som leder af strategi- og M&A-afdelingen vil du spille en nøglerolle i en række vigtige strategi- og M&A-projekter. Du bliver del af et ungt og dynamisk team af højt kvalificerede medarbejdere med baggrund inden for rådgivning, der er anerkendt for deres høje kompetenceniveau og uformelle stil. Du skal kunne trives i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved intense processer og korte deadlines – og du skal kunne levere beslutningsgrundlag af høj kvalitet. Afdelingen er centralt placeret og arbejder med projekter med høj prioritet og under stor bevågenhed fra ledelsen, bestyrelsen og vores ejere, Advent International (en førende international kapitalfond). Du vil fungere som betroet rådgiver, og i den stilling vil du:

  • Lede eller deltage i de vigtigste strategiske forretningsudviklingsprojekter på tværs af KMD
  • Lede eller fremme M&A-processer dvs. indledende vurdering af mål, vurdering af strategisk egnethed, identificere synergier, vurdere modeller, udvikle materiale til forretningsplan samt koordinere due diligence-processer
  • Deltage i afholdelsen af den årlige strategiproces herunder udarbejdelse af materiale til ledelse og bestyrelse
  • Udarbejde analyser, beslutningsgrundlag og anbefalinger til ledelse og bestyrelse

Stillingen refererer til Vice President for strategi- og M&A afdelingen. Afdelingen, der har ca. 15 medarbejdere, har desuden ansvaret for Strategy Execution, Post Merger Integration samt Commercial Excellence.

For den rette kandidat er denne stilling en stor karrieremulighed med betydelige udviklingsmuligheder, hvor du vil få stor indflydelse på og en enestående indsigt i KMD’s forretningsmæssige og strategiske agenda.

I afdelingen påskønner vi et arbejdsmiljø med udvikling, udfordringer samt løbende feedback. Du kan desuden forvente en stejl indlæringskurve med stigende ansvar og mere komplekse opgaver, efterhånden som du udvikler dig professionelt og personligt. Det forventes, at du er vant til at samarbejde, tager del i afdelingens udvikling samt bidrager positivt til at skabe betydelige resultater og teamets kultur.

Kvalifikationer

Vi søger en holdspiller, der kan skabe store resultater, og som er initiativrig og har solid erfaring i projektstyring og desuden har:

  • Mindst fem års relevant erfaring - gerne med ledelsesrådgivning, strategiske ledelsesfunktioner i en virksomhed, kapitalfond eller investeringsbank
  • Dokumenterede resultater fra M&A-processer og strategiprojekter, hvor du kan dokumentere solid erfaring i ledelse eller nøglefunktioner
  • God evne til at samarbejde med interessenter og veludviklede samarbejdsevner kombineret med enestående kommunikations- og præsentationsevner, der gør dig i stand til at videreformidle komplekse oplysninger på en sammenhængende og troværdig måde
  • Enestående analytiske evner kombineret med strategisk forretningsforståelse
  • En struktureret og omhyggelig tilgang til problemløsning – og i stand til at tilbyde en bred vifte af værktøjer og metoder
  • Gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt
  • Kandidatgrad (økonomi eller erhverv) med gode karakterer fra en anerkendt uddannelsesinstitution

Som person trives du med at have mange bolde i luften på samme tid og med at arbejde i et miljø i forandring, hvor du er i kontakt med koncernledelsen i KMD og andre primære interessenter. Du er i stand til selv at tage ansvar for at udarbejde materiale til ledelsen og træffe de rette valg med begrænset vejledning.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, bedes du kontakte Jesper Svarer Nielsen, Vice President strategi og M&A, tlf. 42 21 99 00 eller .

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbeviser så snart som muligt - interviews afholdes løbende.

Som IT- og softwarevirksomhed er vi udsat for konstant forandring og gennemgår en hurtig udvikling. Som led i vores transformation og strategiske agenda ser vi på, hvordan KMD kan komme ind på flere markeder, blive mere kundeorienteret og løbende blive mere effektiv. I den sammenhæng har vi de seneste år overtaget en række virksomheder, som har givet os nye kompetencer bl.a. inden for finansielle tjenester og forsyningssektoren. Vi undersøger løbende, hvordan vi kan videreudvikle vores forretningsområde, også uden for Danmark, og opnå nye kompetencer inden for IT-tjenester og software med henblik på at levere relevante løsninger til vores kunder.

KMD er en af Danmarks største IT- og softwarevirksomheder med aktiviteter i hele Norden og med en årlig omsætning på ca. 5 milliarder kr. Vi beskæftiger os med udvikling af software, udarbejdelse og levering af IT-løsninger til såvel offentlige som private kunder. Siden 2012 har KMD primært været ejet af Advent International, en førende international kapitalfond. KMD er en attraktiv arbejdsplads med 3.500 ansatte som vores vigtigste aktiv. Vores IT-eksperter og forretningsspecialister er førende på deres felt inden for konvertering af komplekse processer til effektive IT-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, dine naboer og alle andre danskere. Vi er inde i en hurtig udvikling og har ambition om at udvide vores virksomhed og fortsat nytænke løsninger, så vi kan fastholde vores position som pioner inden for digitalisering.


Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Topledelse
Økonomi & Forvaltning


Opslag oprettet d. 20.04.2017, sidst opdateret d. 20.04.2017




KMD A/S - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder. Hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer it-løsninger til kommuner, regioner, stat og private virksomheder.

Placering
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup
Branche

IT & Tele

Vær med til at gøre verden mindre!

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kmd.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://itu.jobbank.dk/job/994886/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT