Graduates med proces- og forretningsforståelse til København Kommunes Koncern IT

Københavns Kommune

Er du en initiativrig problemløser, der kan tænke strategisk og formidle en vision? Så læs videre!
Vi søger dygtige nyuddannede, der har lyst til prøve kræfter med mange forskellige opgaver og har mod på en stejl læringskurve. Vi bruger graduateprogrammet til at forme vores fremtidige talenter. Hos os bliver du derfor del af et ambitiøst forløb, der omsætter din viden fra studiet til konkret erfaring med komplekse opgaver. Lyder det som noget for dig? Så er du måske en af Koncern ITs nye graduates.

Koncern IT er sat i verden for at understøtte forvaltningernes arbejde med at sikre optimale it-løsninger. Vi har fokus på at udnytte potentialerne i nye teknologier til at skabe en bedre hverdag for både københavnere og medarbejdere. Samtidig er vi én af Danmarks største it-arbejdspladser. Det giver mulighed for at prøve kræfter med alt fra robotter og Internet of Things til ledelse af komplekse projekter og samarbejde med mange forskellige fagligheder. Vi har tillid til vores medarbejdere og deres kompetencer, men vi udfordrer også hinanden for at nå vores mål: at placere København forrest i kapløbet om digital innovation.

Graduateprogrammet i Koncern IT
Vores graduateprogram bliver tilrettelagt med blik for den enkelte kandidats kompetencer og interesser. Du starter i et hold på cirka fem graduates, og du kan se frem til et fleksibelt og udfordrende 18-måneders forløb, der er tilpasset din profil. Undervejs bliver du bliver mødt med udfordrende projekter på tværs af Koncern IT, du får en mentor fra direktionen, et tilrettelagt kompetenceudviklingsprogram og netværk med andre graduates. Når graduateprogrammet er slut, bliver du tilknyttet et kontor, der matcher dine interesser og kompetencer.

Opgaver der kræver forretningsforståelse og interessenthåndtering
Vi har ikke endeligt fastlagt dine kommende opgaver, da disse skal sammensættes med afsæt i aktuelle prioriterede projekter og opgaver, og samtidig være afstemt med din særlige profil. Men dine arbejdsområder vil primært ligge indenfor rådgivning af samarbejdspartnere, projektledelse og medvirken til procesforbedringer. Der vil derfor være en stor grad af kommunikation og forandringsledelse i dine opgaver. Andre eksempler på opgaver kunne være, at:

  • omsætte ideer på nye teknologiområder til konkrete projekter i KIT
  • forstå og anvende vores processer fra end-to-end til at levere den bedste kvalitet til vores samarbejdspartnere i forvaltningerne
  • indgå i det direkte samarbejde med forvaltningernes repræsentanter i udviklingen og implementeringen af nye projekter
  • indgå som en aktiv deltager i ledelse af projekter og herigennem lære projektledelsesdisciplinen.

Vi søger dem, der lærer bedst
Det er ikke afgørende hvilken kandidatgrad, du har, og du behøver ikke være it-specialist. Det vigtigste er, at digitalisering som redskab til forbedring af kommunens ydelser motiverer dig. I samarbejde med ledelsen og dine kolleger skal du have lyst til at sætte retningen for Koncern IT som kommunens foretrukne samarbejdspartner. Du er desuden opsøgende og nysgerrig i din arbejdstilgang, og kan motivere andre. Hvis du derudover har blik for procesforbedringer og kan tænke i brugerrejser, vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig. Relevant erhvervserfaring fra eksempelvis et studiejob, er en fordel.

Derudover forventer vi, at du

  • er målbevidst, initiativrig og god til at samarbejde og videndele på tværs af fagligheder
  • er klar til faglige udfordringer, tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og er vedholdende
  • har stærke kommunikationsevner; både skriftligt og mundtligt
  • forstår vigtigheden af at være opsøgende i forhold til at interessenthåndtere og indhente informationer fra en bred kreds af interessenter og fagligheder.

Er vi arbejdspladsen for dig?
Koncern IT er en arbejdsplads med højt til loftet, en uformel omgangstone samt fleksible arbejdsforhold. Vi har et samarbejdsorienteret miljø, som bærer præg af et stort engagement, og hvor personlig udvikling og professionalisme er i højsædet. Vi gør os umage for at være gode kolleger, der hjælper hinanden, så det forventer vi også, at du gør. Koncern IT ligger ved Fuglebakken station og har flere medarbejdergoder, blandt andet et gratis fitnesscenter.

Rekrutteringsprocessen og opstart
Vi rekrutterer i maj, hvor rekrutteringsforløbet starter med en kort screeningsamtale. Udvælges du til at gå videre, skal du gennemføre en test inden anden samtale. Testen finder sted i uge 20.

Ved anden samtale har vi en case, du skal løse, og vi har afsat lidt bedre tid til at lære dig at kende.

Graduatestillingen er en fuldtidsstilling. Vi finder vores endelige kandidater til juni med opstart på programmet den 1. september 2017. Aflønning sker efter overenskomstvilkår og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til det faglige indhold i programmet, kan du kontakte Afdelingschef Kristina Skovdal på 5173 4846 (dog ikke i perioden den 10. april til den 12. april). Har du spørgsmål til ansættelsesforhold eller rekrutteringsforløb, kan du kontakte HR-konsulent Sofie Kirstine Vejen på 5142 8423 eller HR-konsulent Anette Ansholm Kløve på 4014 4214 (dog ikke i perioden den 5. april til 19. april).

via nedenstående link senest onsdag den 3. maj 2017.
Om Koncern IT
Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og analyse og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København.


Ansøgningsfrist d. 03.05.2017

Graduate/trainee
Storkøbenhavn
Øresundregionen
IT
Organisation & Ledelse
Data & analyse
Human Resources
IT - Software
Internet & Multimedia
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund


Opslag oprettet d. 04.04.2017, sidst opdateret d. 04.04.2017




Københavns Kommune - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Vi udvikler Danmarks hovedstad og servicerer over 500.000 københavnere.

Placering
Rådhuset
1599 København V
København
Branche

Kommuner

Kommunerne er meget forskellige, men løser alle offentlige serviceopgaver inden for skole, ældrepleje, sundhed, veje og anlæg, kultur og anden borgerservice.

Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kk.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://itu.jobbank.dk/job/988887/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT