flere søgemuligheder

Senior User Experience Designer

  KMD
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn

Ballerup
Vil du sætte dit UX fingeraftryk på det digitale Danmark og være med til at drive en ambitiøs strategi for UX og brugervenlighed?

I UX-afdelingen brænder vi for at gøre livet lettere for vores brugere. Vi designer intuitiv selvbetjening og gode systemer, der passer til den hverdag, de skal bruges i. Vi er med til at forme fremtidens digitale landskab for både borgere og offentlige og private arbejdspladser og vi ved, at vores arbejde får betydning for en masse menneskers hverdag. Vil du være med?

Hos os bliver du en del af en af Danmarks største UX-afdelinger. På halvandet år er vi vokset fra en lille håndfuld til nu at være 20 dygtige og dedikerede UX-profiler. Vi spænder over en bred vifte af faglige tilgange og erfaringer med brugercentreret design som vores fælles grundsten.
Vi har brug for endnu en kollega som udover at fungere som UX lead designer på et projekt også har lyst til at være med til at forme UX-afdelingens fortsatte udvikling og forankring i KMD.

Om jobbet
Du vil arbejde som User Experience Designer på WorkZone, som er et af KMDs produkter. WorkZone er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH), der bruges til at journalisere, styre og facilitere sagsgange og workflows. Produktet har allerede en UX’er tilknyttet, men hun mangler en dygtig makker.

Dine ansvarsområder vil være:

 At optimere det eksisterende produkt, så det også fremover lever op til brugernes behov

 At konceptualisere og udforme det visuelle design til brugervenlige løsninger i videre- og nyudvikling af produktet

 At sikre UX og design i projektet gennem en god designpraksis og passende stakeholder- og brugerinddragelse

 At have løbende kontakt og fungere som sparringspartner for teamet, der skal implementere de løsninger, du designer.

Du vil have en høj grad af selvbestemmelse i dit arbejde og mulighed for at veksle mellem kortere opgaver og længere fordybede forløb. Du vil arbejde tæt sammen med projektets øvrige deltagere (udviklere, forretningsspecialister, arkitekter, kunder og brugere)

Om dig
For at kunne løfte jobbet skal du have minimum 5 års erfaring med agil digital produktudvikling i rollen som User Experience Designer, og du sætter en ære i at skabe grafisk design, der giver grobund for gode brugeroplevelser.

Du er vant til og trives med at lede kreative processer og workshops, og du er ikke bange for at træffe beslutninger og tage ansvar. Du kan lide at arbejde både på et strategisk og operationelt niveau, og du har en stærk, strategisk og konceptuel tankegang kombineret med en interesse i komplekse designudfordringer.

Du har en stor interesse for at designe intuitive og brugervenlige digitale produkter. Dit design vil påvirke 42.000 brugere i den statslige sektor og have stor betydning på alle niveauer i den statslige sektor for videnmedarbejdere, kontorchefer, departementschefer og ministre. Du kan lede en designproces lige fra den tidlige strategi til detaljerede grafiske interaktioner i implementeringen.

I din værktøjskasse findes sikkert en grundig praktisk erfaring og værktøjskendskab inden for udarbejdelse af grafisk design til digitale brugergrænseflader. Du er på hjemmebane og god til at lave præcise designs i Photoshop eller lignende grafisk værktøj, og du kan formidle og optimere dine designs gennem dialog med blandt andre produktejere og udviklere.

Din erfaring spænder over både design til eksperter og almindelige brugere – og gerne både fagsystemer, selvbetjeningsløsninger og apps. Du har en stor interesse for, og du holder dig opdateret på den nyeste udvikling inden for UI/UX og design.

Love it_Live it
"KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?"

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte UX Manager Tine Rasborg på 2279 4643.


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn

Uddannelse

IT
Arkitektur, Kunst & Design
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi

Arbejdsområde

IT - Software
IT - Hardware
Internet & Multimedia
Arkitektur & Design

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores hovedaktiviteter

KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder. Hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer it-løsninger til kommuner, regioner, stat og private virksomheder.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)