flere søgemuligheder

Ambitiøs kontorchef til it-webudvikling og forvaltningspartnerrolle i Koncern IT (nyoprettet stilling)

  Københavns Kommune
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn, Øresundregionen
Ansøgningsfrist i dag: 20.02.2017

Koncern IT er en spændende og nyetableret organisation i udvikling, hvor målet er klart: Vi skal være et Center of Excellence, der er blandt de bedste til at levere velfungerende og tilgængelig teknologi. I Koncern IT er der fokus på at sikre, at de digitale redskaber er på plads og hele tiden videreudvikles og effektiviseres, så Københavns Kommune kan levere velfærd af høj kvalitet og skabe de bedst mulige vilkår for københavnerne. Koncern IT har en afgørende rolle i dette arbejde ved blandt andet at understøtte udviklingen af løsninger indenfor nye teknologier herunder IOT, robotautomatisering, BI, rådgivning og generel it-understøttelse af kommunens forvaltninger.
Ambitionerne, opgaverne og systemerne er store: Vi skal have fingeren på pulsen og være de allerbedste til at rådgive de syv forvaltninger, der tilsammen udgør Københavns Kommune.

Kontorchef med stærkt udviklingsfokus og lyst til skabe relationer på tværs af kommunen
Koncern IT har i rejsen mod Center of Excellence fokus på både infrastruktur, som basis for leverancer til forvaltningerne samt fire specialiserede områder, som Koncern IT vil opbygge spidskompetencer inden for.

I den sammenhæng søger vi en faglig stærk og udadvendt kontorchef, der kan gå forrest og være med til at løfte Koncern ITs professionalisering i tæt fællesskab med kommunens forvaltninger.

Koncern IT lancerede i efteråret 2016 en ny model for samarbejde mellem Koncern IT og forvaltningerne. Samarbejdsmodellen er et redskab til at føre Koncern IT tættere på digitaliseringskontorerne i forvaltningerne samt styrke leverancesikkerheden og understøtte bedre planlægning af projekter.

Om stillingen
I rollen som ny kontorchef vil du få ansvaret for at udvikle og opbygge følgende:

  • En enhed som vedligeholder og udvikler kommunens webplatform (Drupal).
  • En enhed som koder og udvikler løsninger på kommunens web- og selvbetjeningsplatform.
  • En forvaltningspartnerfunktion der har til formål at udbrede og udvikle den nye samarbejdsmodel i hele kommunen.
  • En funktion som skal drive og udvikle processen for alle it-anskaffelser i kommunen, så de er smidige og imødekommer både forvaltningerne og Koncern ITs behov. En vellykket implementering af samarbejdsmodellen er en strategisk målsætning for Koncern IT.
  • KITs servicekatalog, som indeholder alle services, der leveres af Koncern IT til kommunens syv forvaltninger.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du forstår at begå dig i en stor it-organisation, der er underlagt en politisk styring. Du har ambitioner for Koncern IT og vil arbejde for, at vores leveranceapparat er professionelt og lever op til forvaltningernes ønsker.
Som leder er du åben, samarbejdsorienteret og god til at drive netværk og skabe nye relationer. Du har tydelige og gode lederevner og formår at gå forrest og sætte retningen for en kompetent og engageret medarbejdergruppe på ca. 15 personer. Herudover er du som chef motiverende og evner gennem tillidsbaseret ledelse at skabe team spirit i kontoret.

Den ideelle kandidat har følgende kvalifikationer:

  • en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
  • serviceminded og med flair for relationsskabelse og samarbejde på tværs i en mangfoldig organisation
  • forståelse for webudvikling
  • politisk tæft og solid faglig erfaring inden for arbejdet med digitalisering inden for det offentlige administrative område
  • stærke kompetencer inden for værdiskabende facilitering i mødet mellem teknologi og forretning
  • en stærk og logisk procesforståelse i mødet mellem data, medarbejdere og brugere
  • evne til at skabe struktur og erfaring med ledelse.

Vil du vide mere?
Finder du stillingen interessant, kan du stille spørgsmål og rekvirere en uddybende job- og kravprofil ved at tage kontakt til afdelingschef Morten Ellegaard på 2010 0705 eller kontorchef Steffen Holm Cordes på 2673 3783.

via nedenstående link senest mandag den 20. februar 2017.
Om Koncern IT
Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og analyse og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København.


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Administration
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Samfundsvidenskab
Organisation & Ledelse

Arbejdsområde

Ledelse & Planlægning
IT - Software
IT - Hardware
Internet & Multimedia
Data & analyse
Rådgivning & Support
Politik & Samfund

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores hovedaktiviteter

Vi udvikler Danmarks hovedstad og servicerer over 500.000 københavnere.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)