flere søgemuligheder

DevOps Engineer

  Peytz & Co.
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn, Udlandet (Norge)

Tror du på “infrastructure as a code”, og ønsker du at arbejde i et firma, der hele tiden bestræber sig på at udvikle sig efter de nyeste teknologier?
Vi søger en DevOps engineer til vores IT-Operations team i Peytz & Co. Med kunder som DR, TV2, Grundfos, Storebælt og Bonnier er videreudvikling og stabilitet i højsædet for at holde vores millioner af endusers tilfredse.
I dagligdagen er vi i tæt samarbejde med alle udviklingsafdelingerne i hele huset, hvilket giver mange spændende og alsidige udfordringer. Senest har Peytz & Co lavet TV2’s “FULDPLADE”, der er udviklet i GoLang. Vi har opsat en skalerbar hostingplatform til formålet, blandt andet vha. AWS, RDS, ElastiCache, Docker og Kubernetes.

Faglig udvikling af alle medarbejdere er en vigtig del af at arbejde hos Peytz & Co. Vi afholder derfor et vidensdelings program vi kalder “Peytz Technical Masterclasses” hvor vi får fløjet relevante speakers ind. Desuden afholder og deltager vi jævnligt i diverse Meetups, hackathons og konferencer.

Dine hovedansvarsområder bliver:

  • Videreudvikling af vores deployment procedurer og værktøjer (CD/CI)
  • Implementering af nye tools og teknologier
  • Videreudvikle vores monitorering på alle niveauer for at eliminere bottlenecks
  • Drift af multi datacenter hosting sammen med resten af teamet
  • Medansvar for at fastlægge, hvilken teknologisk retning vi skal bevæge os i

Vi forestiller os, at du har følgende baggrund:

  • Erfaring med administration af 24x7 Linux/Unix hosting (Ubuntu er foretrukken)
  • Services: Apache, nginx, mysql, varnish, haproxy
  • Bred viden om versionsstyring – vi bruger git (gitlab)
  • Erfaring med automation og programmering (Gerne Bash, GoLang, Python og PHP)
  • Erfaring med Configuration Management (Gerne ansible, ellers puppet, chef eller salt)

Og en fordel, hvis du kender til nogle af disse:

  • Docker, Kubernetes, AWS, Solr, Elasticsearch, Graylog, ZFS, Jenkins, Cassandra, Mongodb, VMware, Ruby, CMS (Drupal,WP,Neos, TYPO3)

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i et attraktivt og dynamisk miljø, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag og den retning, som Peytz & Co udvikler sig i.
Derudover kan vi tilbyde en konkurrencedygtig løn, god frokostordning, lækker kaffe, massageordning, firma events såsom fifa-turneringer, bordtennis, netcafe, fredagsbar og meget meget mere. Desuden en hel masse glade, respektfulde, sjove og kompetente kolleger.

Om Peytz & Co
Peytz & Co er et full service digitalt bureau. Vi er omkring 100 medarbejdere, som arbejder med analyse, strategi, koncept, design, udvikling og drift.

Vi er et af Danmarks stærkeste digitale udviklingshuse, og vi brænder for at lave ambitiøse løsninger for interessante kunder. Vi er blandt andet markedsledende indenfor Drupal og nyhedsbreve. Vores kunder er typisk store virksomheder med en overvægt af danske medier og organisationer.
Vores hovedkontor ligger på Rentemestervej 56C i København NV, og derudover har vi kontorer i Skanderborg, Oslo og Moldova.

Om stillingen
Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Hvis du syntes din profil passer til opslaget og ønsker at høre mere om stillingen, så kan du skrive til Thomas Hector, Head of IT-Operations via e-mail: .


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn
Udlandet (Norge)

Uddannelse

IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi

Arbejdsområde

IT - Software
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
Internet & Multimedia
Teknik

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores hovedaktiviteter

Et full-service webbureau med fokus på det kommunikerende net

Læs virksomhedsprofilen

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)