flere søgemuligheder

Studentermedhjælper til områdefornyelsen i København

  Københavns Kommune
  Studiejob
  Storkøbenhavn, Øresundregionen

Vil du være med til at forny de udsatte byområder i København? Vil du bidrage til at give københavnerne nye byrum og attraktioner samt øge tryghed og styrke fællesskaber i byens ”oversete” kvarterer.
Områdefornyelsen arbejder med at løfte Københavns udsatte byområder gennem en helhedsorienteret indsats, der kombinerer fysiske, sociale og kulturelle projekter. Der gennemføres i øjeblikket syv områdefornyelser i København, der hver administrerer et budget på 30-60 mio. kr. og arbejder tværfagligt og innovativt med at løfte et kvarter i tæt dialog med lokale beboere, brugere og interessenter.

Stillingen er placeret i Teknik og Miljøforvaltningens Område- og Byfornyelsesenhed, som arbejder med tre typer af byfornyelsesindsatser: Områdefornyelse, etablering af fælles gårdhaver og bygningsfornyelse. Her søger vi en dygtig og engageret studentermedhjælper til områdefornyelsesteamet.

Opgaverne i teamet spænder bredt og handler om udvikling af områdefornyelsesindsatsen i hovedstaden, støtte til områdefornyelsernes ledelse, udvælgelse af nye områdefornyelser, evaluering, kompetenceudvikling, omverdensinddragelse, politisk betjening og meget mere.

Væsentlige opgaver i stillingen

  • Indsamling, analyse og kommunikation af større mængder kvantitativ og kvalitativ data på en let forståelig måde, f.eks. i forbindelse med datascreening af byen, evalueringer og ansøgninger til staten.
  • Deltagelse i strategiske projekter og interne udviklingsopgaver.
  • Planlægning af events fx konferencer og ekskursioner for politiske udvalg og/eller områdefornyelsernes styregrupper.
  • Udarbejdelse af kort-materiale i Qgis eller KK-kort.
  • Layout af publikationer, ansøgninger, invitationer, nyhedsbreve o.l. i InDesign.
  • Bidrag til udarbejdelse af politiske notater, breve og indstillinger.
  • Bistand med diverse ad hoc opgaver i teamet.

Hvad forventer vi af dig?
At du har læst mindst to år af en relevant videregående uddannelse, fx samfundsvidenskabelig eller arkitektfaglig. Herudover skal du have stærke sociale kompetencer, kunne håndtere mange bolde i luften og være sikker i både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Vi forventer, at du kan tænke i helheder, ser løsninger frem for hindringer og bringer din viden på banen med godt humør.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til:

  • InDesign, Illustrator og resten af adobepakken.
  • QGIS el. andre GIS-versioner.
  • Excel.

Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende og alsidigt studenterjob i det bystrategiske maskinrum, hvor du vil komme til at arbejde med at løfte Københavns udsatte byområder sammen med et engageret team, som brænder for området og glæder sig til at få gavn af og udvikle dine kompetencer.

Jobbet er på ca. 15 timer om ugen, og du vil få stor indflydelse på eget arbejde samt god ledelsesmæssig og kollegial sparring.

Stillingerne forventes besat pr. 1. marts eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at henvende dig til projektleder Esben Tjørnevig Henriksen på 2114 2764 eller enhedschef Jane Drejer Nielsen på 2630 0375.

via nedenstående link senest onsdag den 25. januar 2017.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.


Opslagstype

Studiejob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Administration
Humaniora
Arkitektur, Kunst & Design
Teknik & Teknologi
Samfundsvidenskab
Landbrug & Natur
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Klima, Miljø & Energi

Arbejdsområde

Ledelse & Planlægning
Kommunikation & Media
Arkitektur & Design
Socialvæsen
Data & analyse
Konstruktion & Beregning

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores hovedaktiviteter

Vi udvikler Danmarks hovedstad og servicerer over 500.000 københavnere.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)