flere søgemuligheder

Studentermedhjælpere til Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

  Københavns Kommune
  Studiejob
  Storkøbenhavn, Øresundregionen
Ansøgningsfrist: 25.01.2017

Har du lyst til at prøve kræfter med en politisk styret organisation, og er du en skarp kommunikatør med flair for data, analyse og evaluering? Så er jobbet som studentermedhjælper i Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune måske noget for dig.
Fagligt Center søger to studentermedhjælpere med forskellige profiler, som har lyst til at arbejde med at kvalificere supporten til de københavnske dagtilbud og folkeskoler. De to stillinger vil primært koble sig til sundhed, Integration og dagtilbudsområdet. Du vil komme til at arbejde med kommunikation og formidling i forskellige sammenhænge, og bistå med opgaveløsning under forskellige projekter og indsatsområder. Som studentermedhjælper i Fagligt Center vil du indgå i et energisk team med masser af spændende udfordringer og forskellige arbejdsopgaver, som kan bidrage til din faglige udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Mødeforberedelse, fx mødebookninger, udarbejdelse af slides, m.v.
  • Udarbejdelse af skriftlige oplæg, referater, notater, informationsmaterialer, brugervejledninger, opsamling på workshops m.v.
  • Praktisk hjælp og administration ved tilrettelæggelse af arrangementer og kurser.
  • Kommunikation i forbindelse med forskellige projekter (med interne såvel som eksterne).
  • Vedligehold af hjemmesider.
  • Udarbejdelse af dataudtræk og analyser i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere.
  • Evaluering og researcharbejde.
  • Projektdeltagelse.
  • Projektkoordinering, herunder planlægning, journalisering samt tovholder på diverse deadlines.
  • Ad hoc opgaver.

Vi forventer, at du

  • læser på en relevant videregående uddannelse indenfor humaniora eller samfundsvidenskab, som eksempelvis kommunikation, statskundskab eller folkesundhedsvidenskab – gerne i slutningen af din bachelor
  • har stærke kommunikative egenskaber, både skriftligt og mundtligt
  • har flair og interesse for analytisk arbejde og evaluering
  • er selvstændig og samarbejdsorienteret
  • er fortrolig med officepakken, herunder særligt Excel, Word og PowerPoint.

Det er en fordel, hvis du har grundlæggende erfaring med statistik og evaluering.

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads med engagerede kollegaer, herunder seks andre studentermedhjælpere
  • et godt indblik i, hvordan en politisk styret organisation arbejder, indflydelse på egne opgaver og et stærkt fagligt miljø.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftale om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.
Du skal kunne arbejde 15 timer om ugen i snit (i dagtimerne). Arbejdstiden kan i en vis udstrækning tilrettelægges fleksibelt, så de tager hensyn til dit studie.
Dit arbejdssted bliver Børne- og Ungdomsforvaltningen, Gyldenløvesgade i København.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af dagtilbud Gitte Abildlund Brorsen 2049 2140 eller Christina Haahr Bach 2928 1604.

Du kan læse mere om børne- og ungeområdet på www.kk.dk.

via nedenstående link senest onsdag den 25. januar 2017.
Vi forventer at ansættelsesforløbet indeholder en samtalerunde, som afholdes i uge 4 eller 5.


Opslagstype

Studiejob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Sprog, Media & Kommunikation
Humaniora
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Administration
Kommunikation & Media
Socialvæsen
Data & analyse
Politik & Samfund

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores hovedaktiviteter

Vi udvikler Danmarks hovedstad og servicerer over 500.000 københavnere.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)