flere søgemuligheder

Fuldmægtig/controller

  NaturErhvervsstyrelsen
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn, Øresundregionen
Ansøgningsfrist: 24.01.2017

Fuldmægtig/controller med lyst til udfordringer og interesse for økonomistyring og systemer søges. Lyder dette interessant? Så læs videre nedenfor.

Økonomienheden i NaturErhvervstyrelsen, København, søger en fuldmægtig med lyst til faglige udfordringer til understøttelse af vores controllere og en af statens største IT enheder.

Generelt om stillingen

I Økonomi skal vi sikre balance i styrelsens økonomi og gode styringsmæssige rammer for styrelsens chefer og medarbejdere. Du vil indgå i et arbejdsmiljø præget af høj faglig kompetence og med en fri og uhøjtidelig omgangstone.

Du skal have interesse for statslige budget- og bevillingsstrukturer. Du vil få det overordnede ansvar for vores budgetsystem (Prophix) og vores ledelsesinformationssystem (Targit). Du vil dermed være ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af systemerne, samt understøttelse af vores brugere, så vi sikrer et optimalt beslutnings- og rapporteringsgrundlag. Udviklingen sker i samarbejde med vores dygtige controllere og processansvarlige, hvor du vil kunne spare om systemernes muligheder og sammen optimere processerne. Desuden vil du i samarbejde med den hovedansvarlige IT-controller have ansvaret for økonomistyringen i IT-enheden, hvor fokus er på aktivitetsstyring af de mangeartede opgaver. Vi har et tæt samarbejde med IT-området, som betyder, at man som controller har en god viden om hverdagen i IT og en bred kontaktflade i enheden.

Om os

I Økonomi er vi pt. 30 medarbejdere, der varetager styrelsens centrale økonomifunktion, som sikrer den tværgående økonomistyring på alle niveauer. Økonomi er sparringspartner/støttefunktion for alle styrelsens enheder.

Vi arbejder tæt sammen i et professionelt miljø om opgaverne med at styre NaturErhvervstyrelsen økonomi. Det er os, som sikrer, at bevillingerne altid stemmer, ressourcerne prioriteres og ledelsen får den bedste rådgivning/sparring.

Om dig

Du skal supplere teamet med faglig grundighed og selvstændigt arbejde inden for økonomistyring, analyse og controlling. Vi arbejder sammen om opgaveløsningen, men det forventes, at du sammen med resten af teamet løfter overliggeren for økonomistyringen i NaturErhvervstyrelsen.

Vi forventer, at du alene og i samarbejde med kolleger har mod på drifts- og udviklingsopgaver og har en særlig lyst til at arbejde med systemer, tal og økonomistyring.

Vi forventer, at du hurtigt kan få overblik over opbygningen og anvendelsen af et system, og herved bidrage med løsningsforslag og procesoptimering i vores konstante udvikling af budget- og regnskabsprocesser.

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende. Du skal brænde for at arbejde med tal og systemer. Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke afgørende, det er lysten til at lære og være en del af teamet, der er det vigtigste.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Arbejder effektivt, er udadvendt, serviceminded og god til at samarbejde
  • Kan bevare overblikket - også når vi har travlt
  • Er en holdspiller, som også selv kan tage ansvar for at få bolden i mål
  • Har god systemforståelse, og har mod på at lære og tage ansvar for nye systemer
  • Kan formidle behov og problemer mellem IT-specialister og Økonomienheden
  • Har gode skrive- og kommunikationsegenskaber

Vi tilbyder

  • Spændende og udfordrende opgaver med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt et inspirerende socialt og fagligt miljø.
  • En hverdag, hvor vi ud over det faglige, også prioriterer samarbejde internt og eksternt, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • En stejl læringskurve, hvor ansvarsområder og mulighed for stort ansvar i styrelsen vokser i takt med, at dine kompetencer udvikles
  • Et meget engageret arbejdsmiljø med kompetente kolleger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Peter Lawaetz Winkler, tlf.: 25 23 84 21.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Nyropsgade i København.

Ansøgning

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem på www.mfvm.dk/job senest tirsdag, den 24. januar 2017 kl. 23.59. Ud over ansøgningen bedes du vedlægge dokumentation for uddannelse (inkl. karakterer), CV samt andre relevante bilag.

NaturErhvervstyrelsen opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Økonomi & Revision
Marketing & Business
IT
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning
Data & analyse

Fejlmeld opslaget
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)